M83: At drømme er at rejse

GAFFA har fanget Anthony Gonzalez, der gæster Vega med et meget rost dobbeltalbum i ryggen. Han er ikke den store fan af streaming.

Den 23. februar lægger franske M83 vejen forbi Vega i København i forbindelse med sin verdensturné i kølvandet på sit nyligt udsendte dobbeltalbum, det meget velanmeldte "Hurry Up, We're Dreaming!", som er M83's sjette album. Udgivelsen blev blandt andet kåret til årets bedste album af amerikanske Filter Magazine og årets tredjebedste album af Pitchfork, der samtidig unævnte singlen "Midnight City" til årets sang.

M83 består af Anthony Gonzalez, der har kørt gruppen som et soloprojekt, efter at Nicolas Fromageau stoppede i 2004. Musikken er sofistikeret pop med tydelig inspiration fra især 80'erne og med udstrakt brug af analoge synthesizere og småstøjende guitarer.

GAFFA ringede til Anthony Gonzalez, der nu er bosat i Los Angeles, midt i julehyggen for at høre lidt om, hvad vi kan forvente os.

Hej, Anthony, hvor er du?

– Jeg er i Sydfrankrig, mellem Nice og Cannes, hvor jeg fejrer jul med mine forældre. Jeg flyver tilbage til Los Angeles lige efter jul.

Du har lige afsluttet en amerikansk turné. Hvordan er den gået?

– Den er gået fantastisk. Vi har spillet på nogle utroligt flotte steder, og publikum var været virkelig positive.

Hvad kan vi forvente af koncerten i København?

– Den bliver ret intens. Vi bliver fire personer på scenen, blandt andre sangerinden Morgan Kibby (mangeårig samarbejdspartner, red.). Hun er som en søster for mig. Det bliver et ret kort sæt, cirka 75 minutter, med både nye og gamle sange. men det bliver som sagt intenst og ret storladent, eklektisk og episk. Der bliver også masser af fedt lys og god lyd, for vi har en rigtig god lydmand med.

Hvad gør du, lige inden du går på scenen?

– Jeg ryger crack og dyrker yoga. Nej, jeg joker. Jeg sørger bare for at varme min stemme op, strækker ud og drikker et enkelt glas whisky.

Hvad står der på din forplejningsliste?

– Haribo-slik (udtales på klingende fransk – Anthony Gonzalez taler ellers glimrende engelsk, red.). Vi er ret sukkerglade i bandet.

Hvad hører I i turbussen?

– Meget blandet, men for tiden meget americana og amerikansk folk. Neil Young for eksempel. Og lidt mere poppet musik som Fleetwood Mac.

Misundelig på Smashing Pumpkins

Dit seneste album, "Hurry Up, We're Dreaming", er et dobbeltalbum. Hvorfor har du valgt at lave et dobbeltalbum?

– Det er noget, jeg har drømt om i mange år. Som teenager var jeg meget imponeret over Smashing Pumpkins' dobbeltalbum "Melon Collie And The Infintie Sadness". Jeg blev helt misundelig på dem for det album. Der er så mange forskellige følelser på det album, og jeg kunne godt tænke mig at skabe noget tilsvarende. Og nu syntes jeg, at tiden var moden. Selvom jeg ikke synes, jeg kan tillade mig at sammenligne mit album med "Melon Collie".

Det går lidt imod tidsånden at lave et dobbeltalbum, synes du ikke? Tendensen går jo mod streaming og playlister med alle mulige forskellige kunstnere mellem hinanden. Er dit album en slags statement mod den tendens?

– Ja, i høj grad. Jeg er ikke den store tilhænger af mp3-formatet eller musik på internettet i det hele taget. Jeg kan godt se, at det er let, men jeg er altså lidt gammeldags. Jeg elsker at gå i pladebutikker og købe fysiske udgivelser, enten på vinyl eller cd, og gå hjem og høre dem og kigge på coveret og læse sangtekster samtidig uden at lave alt muligt andet, og uden at surfe rundt på nettet samtidig. Jeg er meget nostalgisk anlagt.

Er du egentlig til vinylplader eller cd'er?

– Det kommer lidt an på, hvilke plader det er. Hvis det er musik fra 80'erne og frem, vil jeg godt høre det på cd, men hvis det er plader fra 60'erne eller 70'erne, eller ældre endnu, vil jeg godt høre dem på vinyl. Med andre ord: Hvis de er indspillet i vinyltiden, vil jeg gerne høre dem på vinyl, hvis de er indspillet i cd-tiden, vil jeg gerne høre dem på cd.

Din musik er tydeligt inspireret af 80'erne, men du var barn dengang. Hørte du pop- og rockmusik allerede i 80'erne?

– Lidt, men jeg begyndte først for alvor at høre musik, da jeg var teenager. Men så faldt jeg hurtigt for 80'er-musikken. Der var et eller andet, der sugede mig ind i den. Men jeg hører utrolig meget forskellig musik, og jeg hørte også for eksempel grunge i 90'erne, og det kan man nok alt sammen høre i min egen musik.

Er der noget musik, der har inspireret dig særligt til "Hurry Up, We're Dreaming"?

– Faktisk mere film. Jeg har især været inspireret af filmenen "Aguirre" ("Aguirre, Den Gale Erobrer" af Werner Herzog, 1972) og "Days Of Heaven" ("Himlen på jorden" af Terrence Malick, 1978). Der er nogle helt specielle stemninger i de film, og de finder begge stede i nogle helt særlige landskaber.

Inspiration fra drømme

Mange af sangene på dit nye album handler om drømme, og albummet hedder jo også "Hurry Up, We're Dreaming". Hvorfor synes du, drømme er så spændende at skrive om?

– At drømme er jo som at tage på en rejse meget langt væk, hvor man ikke ved, hvad der skal ske. Det er meget fascinerende. Og ofte husker du ikke ret meget fra dem, når du vågner. Mange af sangene på dette album er inspireret af drømme, jeg har haft. Og det sjove er, at da jeg flyttede til Los Angeles for nylig – for at prøve noget nyt efter at have boet i Sydfrankrig i 30 år – så begyndte jeg at huske drømme, jeg havde som barn. Jeg ved ikke hvorfor.

Du har sangerinden Morgan Kibby med på din turné, og hun spillede en fremtrædende rolle på dit forrige album "Saturdays = Youth". Hvorfor medvirker hun ikke så meget på "Hurry Up, We're Dreaming"?

– Primært fordi hun havde travlt med sine egne ting, men hun har været med til at skrive mange af teksterne og medvirker også på nogle af spoken word-passagerne. Men vi har et tæt samarbejde, hun er som en søster for mig. Men jeg har også haft lyst til selv at synge noget mere. Nu har jeg været en del på turné og blandt andet varmet op for navne som Kings Of Leon, The Cure og Depeche Mode, og det har givet mig mere selvtillid. Jeg har aldrig set mig selv som sanger, men jeg elsker at synge. 

Elsker julen

Din single "Midnight City" er blevet remixet af Trentemøller. Hvordan kom du i kontakt med ham?

– Jeg sendte ham bare en mail og spurgte, og han svarede heldigvis ja, og det er jeg meget beæret over, for jeg er stor fan af ham. Jeg synes, han har lavet noget fantastisk musik selv og nogle fremragende remixes. Jeg har dog endnu ikke mødt ham, men det håber jeg at få lejlighed til, når jeg kommer til Danmark, hvis han ikke selv er ude at spille. Han er i hvert fald meget velkommen til min koncert.

Jeg har lige et par julespørgsmål her på falderebet, nu hvor det meget snart er jul. Hvordan fejrer du jul?

– Jeg tilbringer den sammen med mine forældre og noget andet familie i Sydfrankrig. Jeg elsker julen, for jeg er et rigtigt familiemenneske. Vi går i kirke, men jeg er nu ikke troende, og det er min familie heller ikke. Men vi går i kirke for traditionens skyld. Og spiser god mad.

Hvad er din yndlingsjulesang?

– Jeg ved ikke, om jeg har en yndlingsjulesang, men jeg kan godt lide mange ældre julesange, for eksempel dem, The Rat Pack, altså Frank Sinatra, Dean Martin og Sammy Davis, Jr. har indspillet.

Tak for snakken og rigtig glædelig jul og godt nytår.

Tak i lige måde.

Billetsalget til koncerten på Vega 23. februar er i fuld gang via GAFFA Live.

M83's musikvideo til singlen "Midnight City":