Colleen – forførende fransk ambient

Cécile Schott lever for musikken, elsker at lære nye ting og prioriterer sin kunstneriske frihed over en musik-karriere

Colleen aka franske Cécile Schott, der er sidst i tyverne, udsendte for nylig sit andet album, "The Golden Morning Breaks", som er et af årets bedste og byder på en helt unik og smuk minimalistisk udlægning af ambient-musikken spillet på klassiske instrumenter. I næste weekend optræder Colleen på årets Forma Nova Festival i Fredericia, hvilket har givet overtegnede en glimrende undskyldning for at stille Schott en række spørgsmål om hendes forhold til musik, dét at spille live, det nye album og fordelene ved at arbejde på egen hånd.

Musiklidenskab og computerlede

Hvorfor laver du musik, og hvad får du personligt ud af det?
- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig ikke at lave musik i øjeblikket. Musik er uden diskussion den vigtigste ting i mit liv, og når jeg siger musik, så mener jeg ikke bare den musik, jeg selv laver, men også andre kunstneres - om det så betyder, at jeg forsøger at lære at spille andres piano- eller cello-stykker, at jeg lytter til tonsvis af plader fra forskellige æraer og steder, eller at jeg læser om musikkens historie og instrumenter.
- Hvert eneste år bringer en ny række opdagelser og for hver dag, der går, bliver jeg mere og mere begejstret for musik. Min musiksmag har udvidet sig så meget, at jeg tror, jeg kunne ende med at spille en sær afart af jazz eller barokmusik. Alting er muligt, hvis man arbejder på at få det til at ske, og den tanke giver mig stor tillid til fremtiden. Det er næsten som om, min lidenskab for musik bærer mig fremad og fortæller mig, hvad jeg skal gøre, fremfor at jeg tænker over, hvad mit næste projekt skal være. For at svare på dit spørgsmål helt specifikt, så giver musik mig det hersens fantastiske følelsesmæssige, fysiske og intellektuelle kick på én og samme tid.

På dit nye album, “The Golden Morning Breaks”, har din musik ændret sig en del fra debuten, “Everyone Alive Wants Answers”, der primært var baseret på samplinger af andre folks optagelser. Nu spiller du selv instrumenterne. Hvordan skete ændringen – og var det et bevidst valg fra din side?
- Det var primært konsekvensen af, at jeg bestemte mig for, at jeg gerne ville ud og spille live og fra starten vidste, at jeg ikke bare ville lave et laptop-show, fordi jeg syntes, at det ville være uærligt, eftersom jeg ikke kunne have gjort andet end blot at trykke “play” på keyboardet. Jeg huskede også det kick, jeg fik, da jeg som teenager spillede live med et støjpop-band gennem min gymnasietid, og hvor skræmmende, men også hvor fantastisk det var at spille for folk, fordi man vidste, at man ikke var den eneste, der nød det, men at andre mennesker også fik noget ud af det. Da jeg først startede med at spille musik, var det på guitar, så jeg vendte i første omgang tilbage til den og forsøgte at blande guitaren og et par andre instrumenter med samplingerne fra min debut, men det virkede bare som en halv løsning.
- På samme tidspunkt lånte jeg masser af plader på biblioteket. De lød bedre og bedre i mine ører, hvilket paradoksalt nok ikke var godt for min fremgangsmåde med at lave min musik ved at sample andre folks. De plader, jeg lånte, var simpelthen for gode til at blive samplet.
- Jeg tror også, at det, at jeg allerede havde udgivet mit eget album, gjorde mig mere opmærksom på de moralske skrupler omkring sampling. Ikke at det er skidt i sig selv – det mener jeg bestemt ikke – men hvis du føler, at dit personlige input i musikken ikke er så stort som det, der kommer fra den musik, du sampler, så synes jeg, man skal stoppe, og det var, hvad jeg gjorde.
- Det var også nemmere, for jeg var træt af at åbne filer på computeren og klikke på musen, og det at gå tilbage til at spille rigtige instrumenter var en rigtig optur.

Den ivrige evighedsstudent og den svære 2’er

På hvilken måde føler du, at du er vokset som musiker fra ”Everyone Alive Wants Answers” til “The Golden Morning Breaks”?
- Jeg tror ikke, at jeg ville have troet på det, hvis nogen - dengang jeg afsluttede mit første album for to og et halvt år siden - havde fortalt mig, at jeg idag ville spille så mange forskellige instrumenter og have lavet et andet album udelukkende ved brug af mine egne lyde. Så det føles som et gigantisk skridt fremad, men det føles også som en begyndelse, for der er så meget mere, jeg gerne vil lære. Jeg har en stor kærlighed til instrumenter og er i øjeblikket ved at lære at spille piano og klarinet. Jeg er også stadig ved at lære at spille cello og konstant på udkig efter andre instrumenter, jeg kan få fat i og bruge i min musik. Jeg håber, at jeg kan bruge resten af mit liv på at lære nye ting, som jeg gør nu. Det er et sandt privilegium, og mulighederne for forbedring er i mit tilfælde stadig meget store.

Hvilket mentalt og følelsesmæssigt rum befandt du dig i på det tidspunkt, hvor du lavede “The Golden Morning Breaks”?
- Et lidt selvmodsigende et. På den ene side var det et rigtig godt år for mig: Jeg følte mig priviligeret, fordi jeg gik ned på halv tid som lærer, havde meget mere tid til at dedikere mig selv til musikken, og det var fantastisk at være omgivet af entusiasmen fra de mennesker, som elskede det første album og kom til mine koncerter. Men på den anden side lagde denne entusiasme også pres på mig, mens jeg blev ved med at tvivle på, hvorvidt jeg kunne lave noget bedre end det første album – både fra min egen synsvinkel, men også fra andre menneskers, selvom jeg primært forsøgte at fokusere på, at jeg var den første, som nødvendigvis måtte være tilfreds med pladen.
- Følelsen af at være under pres begyndte langsomt at forsvinde, da jeg efter masser af arbejde kunne se albummet tage form, og fordi det med tiden sendte mig et sted hen, der føltes virkelig anderledes fra det første album. Derfor holdt jeg op med at sammenligne de to plader og håbede, at andre folk ville gøre det samme.

Hvorfor valgte du at kalde albummet “The Golden Morning Breaks”?
- Titlen er taget direkte fra en linje i en sang af John Dowland, som er en engelsk komponist fra slutningen af det 16. århundrede. Sangen hedder “Come Away”. Den er virkelig smuk og en hymne om glæden ved at opleve en ny dag. ‘Come away, come sweet love / The golden morning breaks / All the earth, all the air / Of love and pleasure speak’, hedder det blandt andet, og det passede perfekt til den mere optimiske og friske stemning, jeg følte i albummet.

Fejl og tilfældigheder giver de bedste resultater

Hver af dine sange synes at fokusere på og indfange én bestemt stemning. Hvordan laver du dine numre – har du en specifik måde, hvorpå du skaber og udvikler din musik?
- Stemningerne er ikke tilsigtede. Jeg tænker aldrig: “Og nu gør jeg sådan, og så vil det lyde så nostalgisk”. De dukker bare op ud af musikken. Nogle gange tager jeg blot et instrument og spiller indtil, noget kommer ud af det - eller der ikke kommer noget ud af det. Det kan også være, at jeg har en melodi i mit hoved og spiller den på et instrument, eller jeg har en mere arkitektonisk idé for en sangs struktur og går efter at skabe den. Men oftest opstår de bedste resultater fra fejl eller tilfældigheder, og det er derfor, jeg synes, det er vigtigt at spille en masse og ikke være alt for diktatorisk med sine idéer.

Hvad inspirerer dig til at lave musik - og hvad inspirerer din musik?
- Jeg har ingen anelse om, hvor det hele kommer fra, og dét er for mig, hvad der gør det specielt. Det er som om, musikken bare kommer til mig. Men der er selvfølgelig også nogle håndgribelige musikalske inspirationer, selvom de nok har mere indflydelse på min musiks ånd end de egentlige toner. Det gælder blandt andet barokmusik, indonesisk musik, Kora musik fra Vestafrika og masser af andre ting.

Nævn tre kvaliteter, som du selv synes definerer din musik?
- Varme, melodi og minimalisme.

Hvad vil du gerne have, at publikum får ud af din musik - og tænker du på lytteren, når du komponerer?
- Jeg ønsker, at folk skal være glade på den måde, jeg selv er glad, når jeg lytter til musik, som jeg elsker. Når jeg arbejder på ny musik, bekymrer jeg mig primært om mine egne tanker og følelser om hvert nummer, og hvis jeg ikke føler noget, når jeg spiller eller lytter til det, bliver det ikke udgivet.
- Jeg kan huske dengang, jeg gik i gymnasiet og lavede mine egne ting - selv inden det der støjpop-band, jeg var med i, startede. Det gik meget hurtigt op for mig, at der ikke var nogen idé i at lytte til, hvad andre folk havde at sige om de ting, jeg lavede, fordi det helt og holdent kom an på, hvem jeg gav min musik til: Hvis jeg gav det til en heavy metal-fan, ville han synes, at det var for blødt, og hvis jeg gav det til en indie-fan, ville han synes, at det var for underligt og ikke poppet nok. Så jeg indså, at den eneste, som kunne bestemme, om musikken var god nok, var mig selv, og den overbevisning har jeg holdt fast ved.
- Det betyder ikke, at jeg synes, jeg er et geni, eller at jeg elsker mig selv og min musik, men jeg bliver nødt til at tro på det, jeg laver, for det er den tro, der vil få mig til at skabe nye ting - ikke andre folks positive eller negative meninger. Og hvis jeg havde ventet på opmuntringer fra min omgangskreds, dengang jeg besluttede mig for, at jeg ville udgive et album, ville jeg aldrig have sendt et eneste demobånd afsted, for sandheden er, at der på det tidspunkt ikke var nogen, der bakkede mig op omkring den beslutning.

En selvstænding og taknemmelig kvinde på scenen

Colleen er et en-kvinde-show. Overvejer du nogensinde, at spille med andre musikere eller at arbejde med et backing-band i koncertsammenhæng?
- I øjeblikket er jeg meget tilfreds med at optræde på egen hånd. Der er stadig mange forskellige retninger, jeg kan udforske i den opsætning, og det tvinger mig til at gøre nye ting og er meget spændende på en ret farlig måde, for hvis jeg spiller forkert, kan folk virkelig høre det, og der er ingen tvivl om, at det er mig.
- Når det så er sagt, så tror jeg ikke, at jeg vil spille denne her slags koncerter hele mit liv. For eksempel har dét, at jeg er ved at lære at spille klarinet, virkelig givet mig lyst til at spille sammen med andre musikere, for det er instrumentets natur. Som jeg nævnte tidligere, så er jeg af den opfattelse, at alle muligheder er åbne. Det er bare sådan, at nogle ting tager tid, og selvfølgelig skal man kun begynde på dem, hvis man kan forpligte sig over for disse projekter, og det er der, hvor det bliver svært, når man spiller sammen med andre mennesker, for så handler det ikke kun om dit eget engagement. Fordelen ved, at jeg arbejder alene, er, at jeg selv har total kontrol over tingene.
- Noget andet - fra et udelukkende menneskeligt perspektiv - er, at jeg har det tredobbelte problem, at jeg hader at gå på kompromis, hader at skændes og heller ikke bryder mig om, at tvinge mine egne synspunkter ned over andre mennesker, så jeg ville virkelig blive nødt til at finde de helt rigtige partnere for, at et samarbejde vil kunne fungere.

Jeg så dig spille på Water Rats i London sidste år. Det var blot dig på scenen med bare fødder. Du spillede et bredt udvalg af akustiske instrumenter og bearbejdede lydene ved hjælp af et par effekt-pedaler til spændende minimalistiske lydbilleder [Et link til en anmeldelse af denne koncert kan findes øverst i panelet til højre]. Forløber dine liveshows stadig på den måde?
- Essensen af mit liveshow er stadig, som du beskriver, men der er kommet en hel del ny musik til. Jeg arbejder konstant på nyt materiale, fordi det sidste, jeg er interesseret i, er, at møde op til koncerter, hvis jeg føler, at jeg kender alle numrene ud og ind, så de nye stykker hjælper mig med at forbedre mig, og de hjælper til, at tingene forbliver interessante - både for mig, men også for de folk i publikum, som før har set mig spille.
- Dette har også givet mig udbytte på et mere overordnet musikalsk niveau, for uden den strategi har jeg ingen anelse om, hvordan jeg ville have kunnet lave mit andet album - også selvom den plade på ingen måde blot er optagelser af det materiale, jeg som regel spiller live.

Hvad betyder dét at spille koncerter for dig?
- Jeg elsker at spille live, og det er helt sikkert lige så vigtigt som at lave album. Det er også min eneste mulighed for at opnå et direkte forhold til mennesker, som er interesserede i det, jeg laver, så jeg føler mig meget priviligeret, fordi jeg har mulighed for at spille koncerter. Derudover føler jeg mig enormt heldig, fordi jeg får lov til rejse meget og møde en masse mennesker, hvoraf 99 procent er utrolig venlige. Det er deres skyld, at jeg aldrig føler mig som en turist, og det er et andet privilegium.

Hvorfor bør folk tage til Fredericia og se dig optræde på Forma Nova Festivalen?
- Jeg synes, folk skal møde op, hvis de synes om melodisk, akustisk musik, som ikke kan klassificeres, fordi det hverken er traditionelt, pop, klassisk eller elektronisk, men lyder forskelligt fra størstedelen af alt den musik, der laves i øjeblikket.

Kreativ frihed, men ikke bevidst alternativ

Hvordan hænger Colleen sammen rent økonomisk - har du stadig job ved siden af?
- Ja, jeg arbejder stadig på deltid på engelsklærer. Jeg kan ikke sige op i øjeblikket, og selvom jeg kunne, er jeg er ikke sikker på, om det er noget, jeg ville være interesseret i. Det skyldes blandt andet, at jeg er af den opfattelse, at det er meget vigtigt, at jeg kan forblive fri i kunstnerisk forstand. Det betyder på en måde, at jeg ikke bør være afhængig af min musik for at kunne købe mad og betale huslejen. Det sidste, jeg er interesseret i, er at blive tvunget til at sige ja til hvert eneste tilbud, jeg får, bare fordi jeg mangler penge.
- Jeg synes også, det er vigtigt at beholde en fod i den verden, som ikke handler om musikbranchen og de ubetydelige - for slet ikke at tale om de modbydelige - ting, der hører til den. Jeg tror, at man undervejs i livet nødvendigvis bliver nødt til at blive stresset over et eller andet, og jeg vil hellere være stresset over ting, som har at gøre med mit lærerjob, end ting, som har at gøre med min musik. På en måde tror jeg, at det er et forsøg på at bibeholde min kærlighed til musikken intakt og ren. Jo flere penge, der bliver indblandet, jo mindre handler det om musikken i sig selv, og det kan kun være forkert!

Betragter du Colleen som del af en bestemt musikscene eller bevægelse?
- Der er andre musikere, hvis musik jeg elsker - den franske kunstner Anne Laplantine for eksempel - men jeg føler bestemt ikke, at jeg er del af en bevægelse eller scene, og det er jeg glad for. Med den musikalske retning jeg har valgt for fremtiden - og som involverer instrumenter, der er hundredevis af år gamle og som næsten aldrig bliver brugt i den musik, der laves idag - tror jeg min musik vil blive endnu sværere at sætte i bås. Jeg forsøger ikke bevidst at være forskellig fra alt andet. Det er bare sådan, det nu engang er. Jeg kender for eksempel ingen andre mennesker, som er interesserede i barokmusik, hvorimod det er vildt relevant i forhold til det, jeg gerne vil lave.

Hvordan ser den umiddelbare fremtid ud for Colleen?
- Til september udsender Staalplaat en live-session, som jeg indspillede for den hollandske radiostation VPRO. Den bliver del af deres Mort aux Vaches-serie og kommer til at tage form som et minde om den slags koncerter, jeg spillede for et års tid siden. Ellers fortsætter jeg med at turnere i Europa og på USAs østkyst hele sommeren.

Colleen spiller på Forma Nova Festivalen i Fredericia den 9. juli. "The Golden Morning Breaks" er ude nu via The Leaf Label.

Mere om Colleen

Mere om Forma Nova Festivalen