Steppeulven 2011 er uddelt

Dansk hiphop blev topscorer ved årets prisuddeling - både anmelderdarlings og sorte får blev hyldet

Steppeulven 2012, Bremen, 10022012

Se masser af billeder fra festen i GAFFAs gallerisektion

Fredag aften var en stor aften for både musikkritikere og musikere – efter (endnu) en pause var Foreningen af Danske Musikkritikere (FDM)s prisuddeling tilbage i nye rammer. På godt og ondt.

Kunsten at padle
Scenen var sat på Bremen Teatret, et hyggeligt om end ret lille sted, i betragtning af at selv samme uddeling tidligere har fyldt blandt andet Store Vega. Men størrelse behøver ikke nødvendigvis være afgørende – når blot stemningen er i top og showet glider nogenlunde let. Desværre var ingen af delene helt i top, og i stedet endte det hele med at føles lidt kaotisk og uorganiseret.

Som sig hør og bør ved denne uddeling åbnede formanden Klaus Lynggaard showet, og gav straks mikrofonen videre til den altid smilende Maya Albana, som igen i år havde fået den (skulle det vise sig) noget tvivlsomme ære at føre publikum gennem aftenen. Hun gjorde sit bedste for at løfte den utaknemmelige opgave, men koordineringen og timingen mellem uddeling og livemusik glippede stort set hver gang, og med otte planlagte liveacts så gav det rigtig (!) meget tid til at "padle" og trække tiden ud. Denne situation var de måske forberedt på, for med sig havde hun DJ Jan, der hurtigt fik en meget vigtig funktion som "pause-dj" i stedet for bare hus-dj. Og det var den tapre Albana tydeligt meget taknemmelig for.

Buldrende beats og intime hymner
Men men. Ser man bort fra forsinkelser, ventetid og padlen, så var der rent faktisk 11 priser der blev uddelt, og en helt stribe kunstnere der var på scenen – både planlagte og uplanlagte. Første mand var Wafande (med blandt andre Pharfar, Fresh-I og Xander), og de fik virkelig sparket gang i det lille teater. Kort efter var det Jonathan Johanssons tur og, ikke overraskende, var hans indslag helt anderledes og mere introvært. Ulige Numre var i topform (de havde også lige nuppet prisen for Årets Sang), og Boho Dancer stod klar til at spille før pausen, men måtte udskydes pga. problemer med en skærm der ikke ville køre op, skulle det senere vise sig. Det havde dog ikke sat spor hos de unge musikere da de i stedet fik lov at åben anden del af showet – de var afslappede og til stede.

Herefter Per Vers gjorde sit bedste for at hive det efterhånden lidt møre publikum op af stolene, Michael Møller leverede en fin og intim sang sammen med Jonas Petersen (Hymns From Nineveh), Emma Acs gav akustikken kamp til stregen med syv musikere på scenen, og til sidst lukkede og slukkede WhoMadeWho den lidt sejlende oplevelse med noget der var super stramt, hårdtpumpet og ret fantastisk. De var virkelig værd at vente på.

MC Einar - den stille pioner
Aftenens pionerpris gik til MC Einar, og for første gang i 25 år blev de fem originale medlemmer samlet på en scene. I takketalen påpegede Nikolaj Peyk ironien i denne rejse frem mod en ærespris: da de kom frem, fik de alt andet end ros, de har kun udgivet to album, har aldrig modtaget priser for deres musik, og nu 25 år efter står de på scenen og bliver rost af landets kritikere for at være pionerer og noget betydningsfuldt inden for dansk musik. "Det giver håb – man skal bare vente 25 år!"

Og det var ikke kun MC Einar der satte dansk hiphop på menuen denne aften – anmelderfavoritterne Malk De Koijn hev tre statuetter med hjem ud af de otte nomineringer. Det kan måske virke lidt som et dårligt udbytte, men faktisk var det positivt, at statuetterne trods alt blev fordelt så bredt på genrer og artister, og de tre ordgøglere fra Langestrand var tydeligt stolte af deres priser.

En aften i ironiens tegn
Men det er på nogle punkter en lidt underlig indspist aften, sådan en Steppeulv-aften. Og i denne 2011-edition var som om ironien tog lidt for meget over, hvilket også Anders K. Sørensen (Urban) påpegede da han skulle overrække en pris: "Vi er to brancher i krise, der mødes – pladebranchen og dagbladsbranchen", og selv om det er sandt, så kan man vel godt gøre det med lidt mere værdighed? Det virkede som om denne aften for alt i verden ikke måtte handle om at udstråle glitter og glamour for disse kriseramte brancher, men det kan altså også blive for håndholdt og nedtonet, for det var vel trods alt en fest og en fejring af det der er godt?!

Teatret Bremen er et superfedt venue. Der er noget råt og retro-coolness over det. Tæppet trækkes for og fra med håndkraft, og både sal og scene er lille og intim. Men der må være en mellemting mellem det anti-glitrende på den ene side og familiefesten på den anden. Der hvor det faktisk bliver en fest og en fejring, der hvor det er endnu mere smidigt - og hvor det er muligt at uddele en statuette mere, hvis musikken ikke er klar. At bede Michael Møller om at give et helt akustisk nummer uden forberedelse for at trække tid, blev lidt amatør-agtigt. Bevares, det var et rigtig dejligt nummer, og han gjorde det upåklageligt, men... det holdt ikke rigtigt.

Det er dejligt at Steppeulven er tilbage – og dejligt, at bagmændene gerne vil forny både venue og show. Næste år skal de bare have mere styr på selve produktionen/afviklingen, og så er fornyelsen vendt til det gode. Tak for denne gang - og tillykke til alle vinderne!

Steppeulven 2011 gik til:
ÅRETS MUSIKER: Bo Rande (bl.a. The William Blakes)
ÅRETS SANG: Ulige Numre: København
ÅRETS LIVENAVN: Love Shop
ÅRETS ORKESTER: Malk De Koijn
ÅRETS TEKSTFORFATTER: Malk De Koijn
ÅRETS PRODUCER: When Saints Go Machine
ÅRETS VOKALIST: Jacob Bellens (I Got You On Tape og Murder)
ÅRETS KOMPONIST: Michael Møller
ÅRETS HÅB: Iceage
ÅRETS ALBUM: Malk De Koijn: Toback To The Fromtime

PIONER-PRISEN: MC Einar