Alcoholic Faith Missions turnédagbog fra Amerika del 3

Den danske gruppe er på turné i USA og Canada og skriver hjem

Alcoholic Faith Misson i Amerika maj 2012

Se billederne i GAFFAs gallerisektion

Vi har glædet os meget til den her tour: 9 gode venner (8 fyre, 1 pige), 21 koncerter, 15 akustiske sessions og 15.000 km rundt i hele USA og Canada på 5 uger. Det er vores fjerde besøg i staterne på tre år, men første gang, vi kommer hele vejen rundt.

Uge 3

Anders har fødselsdag. Det fejrer vi med køredag – 12 timer i bil – og skuffende bøffer på Ruby Tuesday (se billedgalleri).

Vores amerikanske supportband You Won't, som tidligere logerede os på deres hestefarm ved Boston, har så godt som ingen indkomst på turen. Nogle gange spørger de fra scenen, om der er nogen i publikum, der kan give husly. Vi rækker dem en hånd og betaler for deres overnatning på samme motel som os i Kearney, Nebraska. Planen er at drikke os ned. Men efter at have drukket et par billige flasker champagne for at fejre Anders, er alle (undtagen Kristine) i seng kl. 23.

Kristine har glædet sig til sin fødselsdag, som hun overtager ved midnat. Til hendes skuffelse deler ingen andre glæden, og kl. 00.03 poster hun et trist sovebillede på sin Facebook-profil (se billedgalleri). På Hi Dive i Denver om aftenen synger You Won't dog fødselsdagssang for Anders og Kristine fra scenen og giver Justin Bieber-lagkage (se billedgalleri).

Morten er atter uheldig og flækker en tand på et stykke salat. I Denver ryger vi på en walk-in tandlæge, hvor han får den fixet for $120. Han skal tage antibiotika med påbud om ikke at drikke i 14 dage.

Vi har glædet os til at se mormonbyen Salt Lake City. Der er nogen, som siger, at cirka halvdelen af indbyggerne er mormoner, men det får vi ikke bekræftet. Efter koncerten falder vi i snak med en gruppe glade indiedrenge fra publikum. To af dem snakker dansk. Det viser sig, at de er kommet tilbage efter to år i Danmark, hvor de har missioneret for mormonkirken.

Fra Salt Lake City til Portland er der igen køredag. Mortens tand flækker igen, denne gang på nogle cornflakes, og han må stadig ikke drikke.

Vi får at vide, at vi denne uge ligger nummer 11 på den ikke-kommercielle radiohitliste CMJ, collegeradiostationernes hitliste. Dertil er vi det 20ende mest spillede på det kommercielle netværk KKBB. Kristine og Thorben ringer til 26 radiostationer, hvor de indtaler overgearede radiohilsner om, hvor fedt det er at blive spillet på netop deres kanal.

I hippiebyen Portland bliver vi videointerviewet og serveret otte varianter af deres kendte donuts med bl.a. bacon topping. Der bliver taget et par bidder af hver til ære for kameraet; mere kan der ikke klemmes ned. Tre timer senere fra scenen fortæller Kristine om seancen og viser kassen med de delvist spiste donuts frem for publikum. Dig in, siger hun. Publikum kaster sig over kassen, og få sekunder efter er den rippet for de timegamle leftovers.

I Seattle agerer vores tourmanager Jesper støttepædagog for Morten, som atter skal til tandlægen. Denne gang for $750. Under behandlingen indlogerer Jesper sig tilfældigt på Grumpy D's Coffeeshop, og Grumpy D fortæller, at to blocks væk indspillede Nirvana deres "Nevermind", og at Kurt Cobain plejede at drikke sin morgenkaffe netop her. Grumpy D får vores plade.

På det legendariske spillested Comet Tavern i grungebyen Seattle møder vi en svært tatoveret lydmand, som hurtigt viser sig at være turens dummeste svin. Han er selvfølgelig britisk (britiske lydmænd er som regel arrogante ignoranter), og går straks i gang med at belære vores lydmand Tim om, at: "If you mic up your amps, you would not be able to hear your girlie vocals". Vi er med andre ord nogle bøsserøve, som spiller bøssemusik. Efter koncerten siger han undskyld for sin opførsel.