Højdepunkter fra Sonar 2012

Missede du årets Sonar Festival? Find dine favoritter blandt årets spektakulære optrædener – og enkelte svipsere. Læs om Lana Del Rey, Squarepusher, Mouse On Mars, Richie Hawtin og mange flere.

Sonar Festival 2012

Den elektroniske musik-, kunst- og teknologifestival er delt op i to dele, hver med sin helt egen stemning. Her får du udvalgte højdepunkter – og et par skuffelser – fra henholdsvis Sonar By Day og Sonar By Night. Se flere billeder i GAFFAs gallerisektion.

Sonar By Day – teknologi og musik mødes

Sonar By Day er netværkscentralen, hvor et hav af helt nye og etablerede artister optræder side om side med produktpræsentationer fra verdens førende producenter af dj- og musikudstyr. Her er paneldebatter med folk fra Last.fm, The Orchard og BBC og en hel etage dedikeret til kunstinstallationer, som alle udforsker mødet mellem teknologi, lys og musik. Det er selvfølgelig musikken, der er i centrum, og By Day er et absolut must for enhver Sonar-gænger:

Trevor Jackson – Den britiske dj brillerede med et humørsvingende og gennemtænkt deephouse og techhouse-sæt på en dag, hvor der var langt mellem de konsistente dj's. Hans mix-stil er rolig og foregår over lange perioder, så de flydende overgange bølger frem og tilbage mellem pladespillerne som langsomt, men insisterende tidevand. Et perfekt soundtrack til en grøn, solrig kolonihavefest i SonarVillage. Hør dj-sæt http://soundcloud.com/trevor-jackson.

Mouse On Mars – Den tyske IDM-duo vakte Lazarus til live i kælderen under kolonihaven med støjende detaljerigdom i en elektronisk lydmur, der ville få selv Phil Spector til at krybe fortvivlet sammen i et hjørne. Livespillede trommer pumpede energi i de soldovne kroppe, og de maniske, hiphop-electronica-fordrejede sange gav en propfyldt sal fornyet energi efter dagens ølindtag. Se klip på http://www.youtube.com/watch?v=9eY6EYziU4w.  

Mostly Robot – Forventningerne var høje til første liveshow med electronicaens r'n'b-dreng Jamie Lidell og hans nye band. Verdenspremieren havde dog mere karakter af magtdemonstration i det elektroniske udstyrs mange muligheder, end af udstyrets muligheder for rent faktisk at skrive sange. Sættet bestod hovedsageligt at Jamies gamle numre i en jammet indpakning, hvor hvert bandmedlem skiftedes til at spille solo på henholdsvis pladespillere, synth, trommemaskine og effekt-lir. Der var dog ikke rigtig nogen sammenhæng mellem ekvilibristernes turskift på tronen, og sættet virkede hovedløst. Desværre årets skuffelse. Døm selv her http://www.youtube.com/watch?v=XzXYnldZpeE.

When Saints Go Machine – Det eneste danske band på festivalen spillede på kontrasterne og gav fornemmelsen af at sætte øret til en kølig konkylie i Barcelonas klæbrige miljø. En velstruktureret performance gav publikum muligheden for at rejse til Skandinavien og tilbage igen i en melankolsk og lysledende kombination af Nikolaj Manuel Vonsilds ekstraordinære vokal og tung synthbas. Læs hele GAFFAs anmeldelse af koncerten her. Se video fra showet på http://www.youtube.com/watch?v=XsKzPHd-3fg&feature=relmfu.

Darkside – Den amerikansk-chilenske wunderkind Nicolas Jaar præsenterede sit nyeste projekt sammen med guitaristen Dave Harrington. "Et geni ved 100 bpm," hedder det i en pressemeddelelse, og den påstand blev i den grad bekræftet. Med et simpelt guitar-computer-keyboard-setup fik Jaar og Harrington hurtigt hele plænens opmærksomhed med deres langsomme beats og farverige, ambiente lydflader. Jaar debuterede her med fin vokal mikset med computerens vocoder, og der var et overraskende dynamisk sammenspil mellem Harringtons beskidte surf-guitar og de rene slowhouse-produktioner. Tjek Jaars eget label på http://soundcloud.com/clownandsunset.

Diamond Version + Atsuhiro Ito – En kollaboration mellem japansk performancekunst og tysk, minimalistisk post-techno. Stifterne af det velrenommerede label Raster-Noton agerede baglydtæppe til Itos leg med lystofsrør i et totalt nyskabende og tryllebindende liveshow. De klinisk rene technotracks toppedes af en form for rytmiske støj-soli spillet på lange, håndholdte lysstofrør, der på magisk vis fungerede som lydkilder. Instrumentet kaldes "Optron" og er udviklet og konstrueret af Ito selv. Se klip fra showet på http://www.youtube.com/watch?v=nPUBzm0qidw. 

Sonar By Night – megafestival i nedlagt lufthavn

Sonar By Night er festivalens rave i stadiumstørrelse, hvor verdenskendte dj's og mere mainstream popstars præsenterer ekstravagante liveshows til lyden af 80.000 mennesker i en nedlagt lufthavn uden for Barcelona. Her er tre flyhangarer omdannet til festivalplads med madboder, radiobiler og tre scener hver på størrelse med Roskilde Festivals Orange Scene. I år var By Night en blanding af pop- og elektroniske artister:

Friendly Fires – Turbopoppen fik plads på By Night-scenen SonarPub, hvor bandet leverede deres hektiske elektropop med en overbevisning, der nåede helt ned til bagvæggen. De fire fyre sprang rundt på scenen og fordrede aftenens vendepunkt fra efter-aftensmads-stener til dansefest en masse. Desværre var lyden på scenen ekstremt ulmet og udefineret, hvilket uheldigvis bekræfter fordommen om, at By Night-scenerne og deres lydteknikere tager sig bedre ud som formidlere af elektronisk frem for akustisk udstyr. Ærgerligt. http://www.youtube.com/watch?v=lgmWt1u0_X0&feature=relmfu

Simian Mobile Disco – Bandet blev en af de helt store overraskelser på By Night-scenen med et komplet analogt setup i form af kæmpemæssige synthesizer-tårne på scenen og en kravlegård af støvede synths og enkelte computere. Musikken viste et skift fra de poppede electronica-udgivelser, der gjorde bandet berømte, til mere introverte og udfordrende housetracks, som fungerede velproduceret og afstemt til et klubdansegulv. Lyden på dette show var desuden et af festivalens bedste, og det gav både ro til øret og gejst til benene. Euforien mærkedes tydeligt på publikum, som blev guidet gennem et uafbrudt miks af originale og livespillede numre, primært fra bandets 2012-plade "Unpatterns". Hør den på Spotify her Simian Mobile Disco – Unpatterns.

Lana Del Rey – Hun synger godt, og hun ligner en million, men det står stadig uklart, hvad hendes trommeløse, strygerfyldte 50'er-americana laver på Sonar Festival. Hun fik dog uden tvivl trukket en del mennesker ud i hangaren på et tidligt tidspunkt, og det var måske netop hendes funktion. Koncerten var en fin gennemspilning af debutalbummet, men havde en American Idol-agtig vibe over sig, der stod helt uden for relevant kontekst. Find dig til rette i mere relevante omgivelser og nyd hende her http://soundcloud.com/lana-del-rey.

Squarepusher (billedet) – IDM-legenden fra det engelske label Warp rev en hel hal rundt med sin højtempo-electronica, som boltrede sig dynamisk i ekstatiske programmerings-tornadoer, minimale dubstep-inspirerede grooves og bløde akkord-passager. Visualiseringen foregik med projektioner af to-dimensionel videoart, som var synkroniseret mellem skærmene bag pulten, skærme på pulten og en skærm i form af det visir, Tom Jenkinson bar under hele showet. Showet blev et manifest om hvordan programmeringens kunst gøres musikalsk. Se klip fra showet på http://www.youtube.com/watch?v=xXqxYKycpmE&feature=relmfu.

Richie Hawtin – Den canadiske techno-superstar leverede et halvanden times minimalt og melodiløst sæt, hvor han præmierede sit nyeste koncept "Twitter DJ". Et program tweeter automatisk information om de numre, dj'en spiller, i real-tid – lidt ligesom man har gjort på digitale radiostationer siden 90'erne. Revolutionerende er det bestemt ikke. Derimod blev det en gimmick, som desværre forstærkede oplevelsen af, at kompromisløs udnyttelse af teknologiens muligheder går forud for Hawtins ønske om at udfordre sit musikalske ståsted. Læs mere om konceptet på http://twitter.dj/beta.

Nina Kraviz – Den russiske hipster-dronning, som også spillede til Distortion Festival 2010 og på den københavnske klub Dunkel året efter, fortsætter banen mod dj-stjernestatus. Hun lukkede By Night med en to timer lang magtdemonstration i trackselection og miksning, hvor hårde, industrielle technobeats blev komplementeret af lækre deephouse-numre i en sammensmeltning, som vidner om et enormt kendskab til den mangfoldighed af dansegulvs-udgivelser, der florerer i den vestlige house- og technoundergrund. Hør hendes udgivelse fra sidste år på http://soundcloud.com/rekids/sets/nina-kraviz-ghetto-kraviz.