Jonas Alaska – Stærke ord og sange fra norsk komet

Vi har mødt den debuterende norske sanger og sangskriver

Hans debutalbum har taget hjemlandet Norge med storm, og for sin første optræden på dansk grund på årets Spot Festival kvitterede GAFFA.dk med fem stjerner. Den fulde sal i Musikhuset var med fra start til slut, da 24-årige Alaska, flankeret af sin kæreste, Billie Van og bedste ven, Mikhael Paskalev på kor – i øvrigt to musikere med hver sin lovende solokarriere – serverede sine fine ord og sange med en akustisk guitar som eneste instrument. Jonas Alaska har for nyligt har udgivet sit selvtitulerede debutalbum kommer i starten af juni.

GAFFA mødte den gennemsympatiske troubadour, såvel på en solskinsdag i København som efter koncerten på Spot dagen efter. I Norge har man sagt, at han ser ud som James Dean og spiller som Bob Dylan, og nordmanden har da også nøje overvejet udseende som musik. Han er ikke svært at spotte i mængden på caféen Dyrehaven på Vesterbro. Gaucho hat, bandana, ray ban shades, lace tie, sort jakke, stramme blå jeans og hvide sneakers, og snus i lommen ("det første jeg gør hver morgen og det sidste om aftenen"), så er stilen ligesom lagt. Og rent musikalsk er der da heller ikke tvivl om rødderne

– Jeg er inspireret af mange af de klassiske sangskrivere i rock og pophistorien, Paul Simon, The Beatles, Neil Young, men først og fremmest af Bob Dylan, ham skylder jeg alt, hvad jeg har lært på en guitar, som vokalist og sangskriver.

Det nære

Som sit forbillede kan Jonas noget med det engelske sprog – hvilket er et gennemgående tema, når han bliver anmeldt - som for eksempel i den gribende October, som handler om en ung slægtning, der sammen med en kammerat mistede livet i en drukneulykke. Et nummer der har fået solid airplay i Norge

– Drukneulykken kom som et chok for mig. Jeg var 17 år gammel, og det var første gang jeg oplevede, at et ungt menneske som mig selv bare kunne dø lige pludselig. Jeg skrev sangen på fire års-dagen for ulykken, og har fået stor opbakning fra familien, hvilket har været helt afgørende.

Og det har ikke kun været familien – som Jonas i øvrigt udtrykker sin fulde kærlighed til – der var begejstrede. Sammen med In The backseat, har October banet vejen for et regulært gennembrud for den debuterende solist i Norge. Helt konkret i form af 15.000 solgte album, masser af koncerter, downloads, airplay, streamings og allerede nu er den unge sangskriver blevet officielt hædret for sit bidrag til den norske kulturskat. Alaska var nomineret til tre priser på Norges svar på DMA, Spellemannsprisen, og Dylan-elskeren kunne feste til den lyse morgen med statuetten for bedste nye navn i lommen.

– Det var en helt fantastisk og surrealistisk oplevelse, jeg var nærmest skrækslagen, da mit navn blev råbt op fra scenen. Min bror som sad ved siden af mig slog armene om mig og jeg skælvede over hele kroppen. Det var en fantastisk følelse og meget cool, for det er jo den eneste pris, jeg ikke kan vinde igen.

Sir Paul

Hvor Jonas var tydeligt nervøs ved prisuddelingen, var han til gengæld overraskende rolig, da han skulle spille sine sange i enerum for en af musikhistoriens største nulevende ikoner.

– Jeg gik på musikskolen LIPA i Liverpool i tre år, som bliver kaldt Paul McCartney-skolen, da han var initiativtager til projektet. Hvert år bliver et antal elever udvalgt til at spille for ham i enerum, og det fik jeg lov til. Han var super cool, roste mine sange for deres ægthed, og på et tidspunkt tog han en mundharmonika frem og begyndte at spille med. Det var en kæmpestor oplevelse, men det var egentlig først bagefter, at det slog mig: "Hey, jeg har lige siddet og spiller for – og med – Paul McCartney".

Hvem: – Jeg hedder egentlig Aslaksson til efternavn, men det var der ingen, der kunne sige, da jeg studerede i Liverpool, så det blev til Alaska, som jeg også syntes er cool, lidt cowboyagtigt, a la John Denver.

Hvad: – Jeg prøver at skrive sange om, hvad jeg ser og oplever omkring mig uden for mange metaforer og er nok lidt tiltrukket af tragedien. Jeg spiller guitar og lidt klaver, og musikalsk står jeg først og fremmest i gæld til Bob Dylan

Hvor: – Jeg kommer fra en lille landsby i det sydlige Norge med kun 1800 indbyggere og en hovedgade. Jeg kommer stadig tit tilbage til familien og får stor inspiration af stilheden og den smukke natur. Efter at have studeret i tre år i Liverpool, bor jeg nu i Oslo. En smuk, gammel by med et cool og levende musikliv. Jeg elsker også København, hvor min kæreste har en lejlighed.