Raske Penge – Original og autodidakt dancehall-mand
Vi har mødt den sympatiske dancehall-kunstner med det lange skæg til en snak om ham selv og hans musik.
Der er hyggeligt hjemme hos Rasmus Poulsen. Den gamle købmandsbutik, der udgør hans lejlighed i Københavns Nordvest-kvarter er fyldt op fra væg til væg med mandens yderst velvoksne pladesamling. Kaffen er hjemmemalet, og i vindueskarmen ligger der en sort kat og har det rigtig rart i en solstråle. Vi kan lige så godt lægge ud med at få de grundlæggende detaljer på plads om den absolut behagelige og bundsympatiske 34-årige dj og musikjournalist, der for tiden render rundt og begejstrer lyttere landet over under navnet Raske Penge. Rasmus fortæller:
– Jeg er en mand på 34 år, der kommer fra en by nord for Aalborg, der hedder Vestbjerg. Jeg flyttede til københavn i 1998 for at være der, hvor man kunne købe plader. Det var også et godt sted at begynde en dj-karriere, for Aalborg er meget mainstream-musik-orienteret by, fordi Jomfru Ane Gade er en svulst midt i byen, der gør, at nattelivet bliver meget Jomfru Ane Gade-agtigt, fordi den er så stor en faktor. Der er heldigvis nogle alternative steder, men i København er der meget mere diversitet.
Har det været reggae og dancehall lige fra starten?
– Hiphoppen var min første musikalske kærlighed, men pludselig var der nogle hiphop-plader, der gjorde det smart at interessere sig for reggae, fordi de samplede og refererede til reggae-plader. Det er også hiphopperne, der har forklaret mig, at det er lækkert at lytte til jazz for eksempel.
Hvilke hiphop-plader tændte reggae-gløden i dig?
– Det var især Edutainment-pladen med Boogie Down Productions, men Just Ice brugte også meget reggae. Jeg gik på biblioteket i Aalborg og lånte alle deres reggae-plader, og der var også en reggaefestival i Aalborg, som jeg tog til en gang imellem, men jeg kendte ikke rigtig nogle på min egen alder, der lyttede til det. Det var lidt umoderne, og man kunne ikke samles om det på samme måde som om hiphoppen. Det skiftede omkring årtusindeskiftet, hvor dancehall blev mere populært, og så var det rigtig fedt at være dj og hoppe på den bølge, som jeg har været på lige siden.
Ville gerne være rapper som 13-årig
Hvornår gik du fra at være dj til selv at lave musik?
– Jeg har hele tiden gerne villet lave musik selv, men jeg har simpelthen været bange for, at det ikke var godt nok, og så har jeg ikke fået lavet noget. Desuden kan jeg hverken spille et instrument eller producere, så jeg er kun tekstforfatter, rapper og sanger. Jeg prøver at lære at producere, og jeg er også begyndt at få noget guitarundervisning, men jeg er ikke nået dertil med nogle af delene, hvor det er sjovt endnu. Måske kommer jeg aldrig rigtig i gang med det, hvem ved.
– Da jeg var 13, ville jeg gerne være rapper, og jeg skrev en masse rap-tekster i en lang periode, men jeg mistede lidt gejsten omkring det og blev musikjournalist, for stadig at have en rolle i hiphoppen uden at behøve at deltage i konkurrence-elementet af det. I mange år lavede jeg ting til Blender, Zoo Magazine og P1 og P3, men for et par år siden begyndte jeg at skrive tekster igen, men jeg kom først rigtig i gang med at lave noget i 2010, hvor jeg mødte Oliver Top Gunn, der også har produceret mange af mine numre. Han var dygtig, men ikke alt for succesfuld endnu, og så er han vild entusiastisk og har en god energi. Ham begyndte jeg at lave nogle ting med, og det var åbenbart det, der skulle til, før jeg turde synge lidt.
Hvad har holdt dig tilbage?
– Det var nok, at der var så mange, der kendte mig som dj og journalist, så hvis jeg lavede noget, der var noget lort, ville der lynhurtigt være rigtig mange, der fandt ud af det.
Hvordan mødte du Top Gunn?
– Første gang jeg mødte ham var faktisk lige her på min egen vej, hvor der på et tidspunkt var et besat hus, der skulle rives ned. Og dem, der havde besat det, valgte at holde en afslutningsfest, hvor det nærmest blev revet ned undervejs. Jeg var blevet spurgt, om jeg ville spille – og jeg spiller gerne til den slags ting; jeg synes, det er spændende. Men jeg syntes ikke, det var særligt fedt, at der var sådan en nedrivningsstemning over det, hvor folk smadrede en hel masse. Jeg kan huske, at jeg blev ret sur og råbte lidt ad nogle af dem, der lavede ballade. Det endte også med, at politiet kom og ryddede festen.
– Bagefter tog jeg og nogle af de andre, der boede her i nærheden nogle koste og begyndte at feje glasskår væk og rydde lidt op, og så kom der en fyr hen og sagde: "Det må du sgu undskylde!" Og det var Oliver. Jeg ved ikke rigtig, hvad han havde med festen at gøre. Jeg opdagede dog først, det var ham nytårsaften 2010 til en fest nede på Bolsjefabrikken, hvor der stod nogle og rappede over et dancehall-beat. Og jeg tænkte "Wauw, fedt! Der er en ny ungdom i byen!" De var vildt gode, og det viste sig så også at være Oliver, og hele Fuma Hifi-holdet. Der udvekslede vi numre og mødtes i studiet et par dage efter, hvor Klumben også var der, og så er det kørt derfra.
Folk kender hinanden i reggae-miljøet
Nu er det jo en relativt lille samling numre, du har sendt på gaden med Original Bang Ding. Kommer der et regulært Raske Penge-album på et tidspunkt?
– Indtil videre bliver jeg ved med at udsende små samlinger af sange på denne her måde. Det har jeg det rigtig godt med. Jeg er meget afhængig af feedback, så det passer mig fint at kunne få respons på numrene efterhånden, som de bliver lavet. Hvis jeg skulle lave et helt album, ville jeg blive alt for meget i tvivl hele tiden, og så ville det bare ende som med EaggerStunn, der de sidste mange år har sagt, at deres plade kom lige om lidt. Desuden samler jeg også på plader, så det er fedt at udgive en masse singler og ep'er, folk kan have stående på reolen. Så kan jeg også få lov at lave flere sjove covers, haha!
Har du selv været på reggaens ophavs-sted, Jamaica?
– Ja, jeg har været der fire gange. I 2005, 2006, 2007 og 2008. Sidste gang jeg var der, var det i forbindelse med at lave Natasja-bogen. Det er et meget spændende sted, hvis man godt kan lide reggae, tjald og natur.
Men jeg har også indtryk af, at det kan være et lidt farligt sted. Er det det?
– Det kan godt være ret farligt. Der er mange, der bliver skudt, og der er også mange trafikuheld. Det kan også være et meget voldeligt sted, men det er ikke noget, man nødvendigvis oplever som besøgende. Men mordraten er virkelig høj, og det er der mange gode forklaringer på, hvis man ser på landets historie. Øen er jo bygget på slaveri for eksempel. Det oprindelige folk på Jamaica eksisterer slet ikke mere, så det er kun efterkommere af slaver og slaveejere, der bor der. Og der har været en grum behandling af både Spanien og England som kolonimagter gennem tiden, ligesom det også har været en base for pirateri. Så der er virkelig mange odds for, at man skal være lidt hård i filten.
Det kan jeg godt se. Hvis vi nu skal vende næsen hjemad igen, så er der jo en bølge af dansk dancehall for tiden. Kender I alle sammen hinanden?
– Folk kender hinanden, for vi kommer jo i det samme miljø, og så stor er København jo heller ikke. Men folk er ikke nødvendigvis bedste venner af den grund – jeg tror nu heller ikke, at der er nogen, der er uvenner for den sags skyld.
Det var da dejligt.
– Ja, det er faktisk meget dejligt! Så længe det går godt for alle, så er der ingen der er utilfredse. Men der er også miljøer i miljøet. Der er et Nørrebro-orienteret miljø med folk som Top, Gunn, Klumben og mig selv, og så er der et mere Bryggen-orienteret miljø med folk som Wafande, Kaka og Pharfar. EaggerStunn er også en del af Nørrebro-miljøet, og alle kommer godt ud af det med hinanden, selvom man måske ikke ses hver uge. Men det er virkelig hyggeligt, og det er nogle sindssygt fede og søde mennesker alle sammen.
Bang Ding er et sødt kraftudtryk
Titlen på Raske Penges udgivelse er den lidt kryptiske Original Bang Ding, og ifølge ophavsmanden er det det rene volapyk:
– Det betyder ikke rigtig noget, men jeg bruger det som sådan et lidt sødt kraftudtryk. Hvis man er færdig med et eller andet godt, kan man for eksempel sige "bang ding!" Hvis man for eksempel laver et rigtig flot skud i rundbold. Reggae-sangeren Eek-A-Mouse har haft et ret fedt vrøvlesprog, han synger på, og ind imellem hans mange vrøvlerier er "bang ding" dukket op, og så er det blevet noget, man er begyndt at sige, og nu optræder det pludselig også i sange. For mig kom ordet ind i slutningen af sange Original Bang Ding. Da jeg lavede den sammen med Pato, sagde han: "Der skal lige være et eller andet her, på det her sted i sangen. Kan du ikke lige sige et eller andet?" Og så sagde jeg "Original bang ding!", og det har jo så hængt ved.









20-08-12 02:56
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.