Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Interview / Mandag d. 20-08-2012 kl. 17:57

X Factor-dommer: Den der hjerneløse forfølgelse

Vi har talt med de tre nye X Factor-dommere om, hvad vi kan forvente af dem i 2013

Tidligere i dag faldt den endelige bekræftelse på, at det bliver Ida Corr, Anne Linnet og nu fem-årige X Factor-dommer Thomas Blachman, der kommer til at sidde bag den store dommerskranke, når DR-føljetonen atter bliver sat i værk i 2013.

Der var hos flere større dagblade blevet spekuleret meget i, hvem der mon skulle tage tjansen på sine skuldre i år, og Ekstra Bladet og B.T.'s gisninger om, at det netop skulle være den indeværende trio, blev således en realitet.

 

Et personligt Big Bang

Den største overraskelse for de fleste var nok, at Thomas Blachman atter valgte at tage en tørn, da han efter X Factor-finalen i år udtalte, at han ikke havde noget intention om at stille op – blandt andet på grund af menneskelige omkostninger og en lyst til at udforske sit eget kunstneriske virke, men der skete ligesom noget efter programmets slutning.

– Det slog mig på et tidspunkt – specielt efter at jeg mærker de reaktioner i gader og stræder, hvor end jeg kommer, at det er som om, at jeg har gået ind og gjort et eller andet med venstre hånd, for at kunne komme hurtigt hjem og lege med mine børn. Det var ligesom udgangspunktet for at lave det her, ind og tjene nogle hurtige penge og komme hjem og lege med mine børn. Det var helt tilbage, da jeg begyndte på det her.

- Det blev hurtigt til noget andet, og det man gør med venstre hånd har nogle gange nogle uoverskuelige konsekvenser. Jeg kunne ikke gøre det med venstre hånd. Det handlede overhovedet ikke om penge, og det gør det stadig ikke. Det blev til noget andet. Det blev til musikformidling. Det blev til at bruge musikken som metafor for menneskesyn. På den måde at kunne debattere og udbasunere holdninger, og det har fungeret for mig i en sådan grad, at jeg har genopdaget det pædagogiske vidunder, som fjernsynet er – i prime time mellem 20 og 21.

- Vi ved alle sammen, at der er mulighed for at formidle det pædagogiske på et tv, men det blev til underholdning. Lige pludselig kommer jeg, og gør det her, og det er klart: Der er et skæbnefællesskab i det her, og så lige pludselig ankommer der bare så mange idéer til sindet, at man næsten kan snakke om et personligt Big Bang. Jeg får nogle idéer, hvor jeg stiller mig selv det spørgsmål: hvad for nogle programmer skulle jeg laver, hvis jeg skulle lave tv? Så får jeg nogle idéer som faktisk ændrer mit liv, og på kort tid ser alting anderledes ud igen, og så finder jeg ud af, at jeg kun lige er begyndt at lave tv. Jeg troede jeg var færdig – jeg er kun lige begyndt. Jeg kan ikke røbe mere. X Factor er en del af en større tv-ting i virkeligheden, forklarer Blachman over for GAFFA.

 

En livsstil

De to nye dommere Ida Corr og Anne Linnet har også begge fået buddet før, men det er først i år, at det hele har kunne gå op i en højere enhed.

- Vi har snakket sammen før, men der har mit liv ikke været til det. Jeg var ikke klar som artist til at tage den store rolle og det store ansvar før nu. Jeg var helt klar på det i år. Jeg har rigtig meget på hjerte, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med det. Det er jo bare et kæmpestort fantastisk show, som på en eller anden måde giver et indblik i vores branche. Den bliver legitimeret på en måde, som jeg synes er rigtig vigtigt, så det hele ikke er: jeg skal have en uddannelse – men at man kan se et eksempel på en anden vej at gå – det synes jeg er helt vildt vigtigt at få med, forklarer popsangerinden Ida Corr.

- Man bliver ikke professor i den her livstil – det er jo det, det er – der er jo ikke andet end erfaring, der taler, så det er klart, at man skal sidde og udstille noget, som er så hjerteblodsagtigt for mig. Det er jo mit liv. Jeg har aldrig lavet andet. Det er det, jeg gør, og det er det jeg er. Det er en kæmpe udfordring at skulle gøre det på åben skærm  prøve at videregive det til nogle andre. Jeg har arbejdet meget i udlandet, hvor Danmark har været mere stille og rolig for mig, hvilket har passet mig rigtig fint. Pludselig inviterer man hele Danmark ind i sin baghave, og det har selvfølgelig også været en overvejelse. Men når alt kommer til alt må jeg også bare indrømme, at det er der, musikken er lige nu. Det er der, vi finder en masse guld lige nu – og så skal jeg også være der.

 

"Musik er ikke en konkurrence"

Anne Linnet, der især ifølge Thomas Blachman er med til at give programmet en "blåstempling", der vil få karakter af en "master class" med Linnet, fortæller følgende omkring sine overvejelser til at sidde bag det eksponerede dommerbord.

- Jeg har haft mange overvejelser i det, fordi jeg har sagt nej før, men så synes jeg også, at musikbranchen har ændret sig de sidste par år. Det går stærkt. Musikbranchen har ændret sig helt. Medieverdenen har ændret sig helt. Den måde musikken kommer i kontakt med sit publikum har ændret sig radikalt. Derfor tænkte jeg, at så det ret fedt med X Factor, og så skal det nok være nu.

- Jeg har altid sagt, at musik ikke er en konkurrence. Og det bliver det sgu aldrig. Det er ikke en sportsgren. Man kan ikke sige, hvad der er rigtigt, for det er der ikke noget der er. Det der er rigtigt for mig, det er ikke rigtigt for dig. Det der er rigtigt for Blachman, det er ikke nødvendigvis rigtigt for mig og Ida [Corr red.]. Det er et spørgsmål om smag, musikopdragelse og hvad man har oplevet i sit liv, og alt muligt forskelligt i en pærevælling.

- Derfor har jeg syntes, at sådan noget med konkurrencer, det er ikke lige mig, og det er også derfor jeg i mange år har sagt nej. Men så er der en anden side af den medalje, som er, at det er så svært for unge mennesker at komme til i dag. Det er så svært for unge mennesker at blive musikere eller sangere, for alene det at leve af at lave musik i dagens Danmark er mega svært. Og at komme på banen, hvis man ikke har nogle venner eller forældre, der spiller musik. Eller en skidegod klasselærer, der kan spille noget, og som pludselig kan se, at du faktisk er skidegod til at synge. Hele udkants-Danmark er jo lost med de der ting. Der har et program som det her sin berettigelse. Helt klart. Der tænkte jeg, at når man lægger alle de ting sammen, så er det nok nu, jeg skal sige ja.

Linnet fortæller, at hun håber, at hun kan tage en god energi med i X Factor-studiet, samt at bidrage med noget kvalificeret modspil til især Blachman, der netop har ønsket, at det skulle blive to kvindelige medlemmer i dommerpanelet. Linnet slutter GAFFAs korte interview-runde af med en beskrivelse af, hvad hun kommer til at lægge vægt på ved dette års program:

- Det kan være meget forskelligt. Jeg elsker en god stemme. Der kan også ligge noget X Factor, hvis der kommer en person eller en gruppe, som har noget på hjerte, de brænder så meget for, at det er bare det, det handler om, og så er de sådan set ligeglade med om de vinder X Factor, eller hvad der nu sker i verden omkring dem. Det er bare det. Altså den der hjernedøde forfølgelse af et mål. Det kan der også være noget X Factor i. Nu må vi se, hvad vi møder.

Således yderligere perspektiv på X Factor-dommernes overvejelser for at deltage i programmet, der denne gang er DR's 6. sæson af det populære program, der ugentlig trækker op mod to millioner seere. Et program, der ifølge Blachman bliver med et fokus på "kompromisløs frisk musik".

Følg The Pulse tryk på hjertet

Følg Ida Corr tryk på hjertet

Støttekoncert med Ida Corr
15-05-2013 (nyhed)
Ida Corr udgiver ny single
11-04-2013 (nyhed)

Følg Anne Linnet tryk på hjertet

Anne Linnet: Testamentet
25-11-2012 (anmeldelse)
Anne Linnet: Kalder Længsel
20-10-2012 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.

GAFFA Shop

Corr, Ida: One
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Corr, Ida: Singled Out
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Corr, Ida: Under The Sun
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Linnet Anne: Jeg er jo lige her
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
LINNET, ANNE: AKVARIUM
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Linnet, Anne: Go Søndag Morn'
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Linnet, Anne: Kalder Længsel
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Linnet, Anne: Linnet's Jul
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Live

Anne Linnet
Fredag d. 08-11-2013 kl. 20:00
Magasinet
Køb billet via GAFFA Live
Anne Linnet Med Band
Lørdag d. 16-11-2013 kl. 20:00
Ny Ridehus
Køb billet via GAFFA Live
Annonce
Annonce