Christian Hjelm – Det, der er lagret i hjernen

Når Christian Hjelm arbejder på en ny plade, holder han al anden musik totalt ude af hovedet. Denne gang i forbindelse med Figurines-sangerens første soloudspil. Og ordene? De er på dansk.

Når man går i gang med så omfattende et projekt som et album, er det meget naturligt at have nogle referencerammer, noget man læner sig op af, eller stræber imod, som pejlemærker på hvor man selv er på vej hen. Men sådan er det ikke for Christian Hjelm, hverken de mange gange han har stået i front for Figurines som sanger og sangskriver eller i denne ombæring, hvor han debuterer som solist med den dansksprogede Før Vi Blev Lette, der netop er udkommet.

– Når jeg er i gang med et album, lukker jeg al anden musik ude. Jeg hører ingenting, jeg går ikke til koncerter. Det der så er tilbage, er det, som er lagret i hjernen, den husker det, den vil huske. Det er meget interessant, synes jeg.

Interessant skal det også være at se, hvordan publikum reagerer på Hjelms første soloudspil, som modsat Figurines er på dansk. Selv er hovedpersonen godt tilfreds:

– Jeg har altid godt kunnet li' at synge på dansk, det er der bare ikke så mange, der har været klar over. Det har typisk været til familiefester og private arrangementer, men nu skulle det være. Forløbet har været rigtig godt, og jeg er meget glad for resultatet.

Det, at du synger på dansk og er gået solo, har det betydet, at du er gået til opgaven på en anden måde end normalt med Figurines?

– Faktisk ikke så meget. Selvfølgelig er det noget andet at skulle forholde sig til sig selv fremfor et band, selvom de musikere, der medvirker på pladen, også spiller en stor rolle. Men det har ikke været sådan, at jeg har dyrket en masse dansk kultur og musik. Jeg føler, at jeg primært er formet af engelsksproget musik, det er der mine inspirationskilder og min historik ligger. Det har også været min tilgang denne gang, ordene har bare været på dansk.

Larsen, Wilson og Figurines

Hjelm er givet rundet af det engelsksprogede, hvilket også skinner igennem på Før Vi Blev Lette, men enkelte numre leder også tankerne hen på danske aner såsom den uomgængelige trubadur Kim Larsen.

– Det er rigtigt, det er ikke tilfældigt. Som så mange andre kommer jeg fra et hjem, hvor der var nogle Kim Larsen-plader, som også blev spillet en hel del. Han har en let og enkel tilgang til sine sange, som er inspirerende. Skåret ind til benet kan man vel sige, at denne plade er en sammensmeltning af Kim Larsen, Figurines og Beach Boys. Figurines kan jeg ikke løbe fra, det har jo også altid været mig, der skrev alle sangene i bandet, og så har Beach Boys altid været mit yndlingsband, her tænker jeg især på perioden fra Pet Sounds og fremover op i 70'erne.

– Brian Wilson kan noget med en melankoli, som jeg altid har haft en særlig svaghed for. Det er på en gang meget simpelt, enkelt og let at lytte til, og på samme måde mega-komplekst, med skæve akkord- og arrangementsammensætninger. Det kan være lidt af et puslespil. Det er en dobbelthed, jeg altid har været fascineret af, og noget jeg selv har stræbt efter at integrere i min egen sangskrivning; numre der på en gang er simple og kryptiske.

Autodidakt

En udfordring, som Hjelm ofte er lykkedes med, og en tilgang til stoffet, som er sangskriverens helt egen og ganske selvlærte.

– Jeg er totalt autodidakt musiker, og jeg har altid skrevet sange. Sådan har det været, siden jeg fik en guitar i hånden som 11-årig, der kom sange med det samme. Jeg kunne ikke rigtigt spille, men når jeg fik instrumentet i hånden, så fandt jeg på et eller andet, jeg kunne spille. På samme måde med klaver. Jeg spiller egentlig ikke særlig godt, men når folk har spurgt mig, om jeg kunne spille noget, har jeg næsten altid sagt: "jo, jeg har lige det her". Og det er næsten altid et eller andet, jeg lige har fundet på.

Det er der heldigvis også smagsprøver på på Før Vi Blev Lette. Albummet åbner med klaver-balladen Fri Leg, der efter overtegnedes mening hører til blandt de absolut stærkeste kort på debuten:

– Den er jeg også rigtig godt tilfreds med. Jeg oplever, at den har en varme, der brænder godt igennem.

God optakt

Hjelm har i det hele taget fået en meget fin optakt til udgivelsen af soloalbummet.

– Det har været rigtig godt. Scenen Skifter Nu har ligget lunt på P3's Det Elektriske Barometer, og singlen Lang Vej Igen, har været Ugens Uundgåelige på P3 og har fået rigtig god airplay på mange af DR's kanaler, så det kunne ikke være bedre. Men jeg har selvfølgelig et specielt forhold til alle sange, sådan må det være, ellers kan man ikke indspille.

Så er der titelnummeret, der klinger af Figurines, og både har en meget enkel og alligevel original og tankevækkende titel.

– Det er altid svært at finde på en titel. Det skal være noget som repræsenterer hele albummet. Jeg besluttede mig for titlen, da jeg kan lide, at den kan forstås på flere måder, og så har jeg ikke rigtig hørt den før. Den kan referere til tiden, før vi blev for dovne, før det hele blev for let: arbejder vi ikke nok? Er vi for uambitiøse? Det kan have noget at gøre med fysisk vægt, noget at gøre med at være let af sind. Den er i det hele taget åben for fortolkning, og for mig er det et dynamisk ordspil, der konstant er i bevægelse. Jeg kan i det hele taget bedst lide at skrive ud fra stemninger i stedet for løsninger. Jeg kan bedst lide, når folk danner deres egne billeder.

Den evige søgen

Er der en speciel grund til, at det lige er nu, du kommer med en soloplade?

– Nej, ikke rigtigt. Jeg har altid vidst, at jeg havde mere i mig end Figurines, og at jeg på et tidspunkt gerne ville lave noget på egen hånd. Men efter den sidste Figurines plade havde jeg det som om, at jeg havde brug for noget andet. Brug for at starte på et nyt kapitel. Det havde de andre det helt fint med, og de bakkede mig op omkring det. De har også gang i andre ting, og Figurines lever da også stadig. Lige nu er vi bare gået lidt i hi. Jeg har oplevet det som sundt at være væk fra noget for en tid, der har været så stor en del af mit liv. Det er jo det, mit liv som ung og voksen primært har kredset omkring.

– Jeg havde en del materiale liggende på dansk, men sidste sommer skrottede jeg det hele og begyndte helt forfra, så det, der foreligger nu, er kun nyt materiale. Så har jeg været igennem en tid, hvor der er sket meget i mit liv. En tid, hvor jeg både har mistet kærligheden og fundet den igen med en anden. Der var også en tid, hvor jeg levede rimeligt hektisk, var meget ude og gik meget sent i  seng. Alt sammen noget, der spiller ind på den musik, jeg har skrevet. Som altid handler det meget om at udfordre og genfinde sig selv. Pladen er en del af processen om at finde sig selv, en evig søgen.

Mr. 100%

Tidligere i år udkom Nikolaj Nørlunds fine soloudspil Alt Sammen, Lige Nu, der i grove træk er et makkerpar mellem Nørlund selv og Christian Hjelm, dog med førstnævnte som sangskriver, hvorfor albummet udkom i hans eget navn. Men det var ikke det vellykkede samarbejde på dansk, der fik Hjelm til at begive sig i kast med sit modersmål på egen hånd, fortæller Figurines-manden:

– Nej, da vi begyndte at arbejde sammen, var jeg allerede i gang med mit eget. Men det var en rigtig fin og kreativ proces med Nørlund, som jeg fik virkelig meget ud af. Jeg er jo vant til, at det er mig, der skriver sangene og derfor har en naturlig lederposition, men her havde jeg mere en anden rolle, og det oplevede jeg lidt som et tiltrængt frikvarter, som om jeg havde en anden hat på. Det hele forløb vildt godt og var en meget naturlig proces

Før var det kun Figurines. Nu er posen pludselig helt anderledes åben. Makkerpar med Nørlund, bandet og solokarriere. Hvor kommer vi til at se dig fremover?

– Det er ikke til at sige, men det sidste kapitel i Figurines-historien er ikke skrevet endnu. Men grundlæggende kan jeg ikke gøre noget halvt, det, jeg går ind i, koncentrerer jeg mig 100% omkring. Jeg lægger min energi, der hvor jeg er, og så er der ikke andet der eksisterer.

Før Vi Blev Lette udkommer den 3. september, og Christian og band tager på turné med solomaterialet fra slutningen af september.