The Raveonettes – Ligesom Woody Allen

The Raveonettes udsender 10. september albummet "Observator". Vi har mødt den arbejdsomme og yderst dynamiske duo.

Sune og Sharin er tilbage med karrierens sjette album, Observator, der er indspillet på kun en uge i Sunset Sound-studiet i Hollywood sammen med producer Richard Gottehrer, som de tidligere har arbejdet sammen med på Chain Gang Of Love og Pretty In Black. Ud over at indspille albummet og lave overdubs, gik der også meget tid i løbet af ugen med at spille basketball og drikke vin, men der blev også tid til at skrive en helt ny sang. Albummets åbningsnummer, Young And Cold, er skrevet i løbet af de syv dage i Hollywood:

Sune: – Vi stod lige og manglede en sang, fordi vi var blevet trætte af en anden, og så måtte vi jo lægge rødvinsglasset og basketbolden fra os og skrive en, lyder det overskudsagtigt fra den arbejdsomme Sune Wagner, der sammen med Sharin Foo har udsendt et album, en opsamlingsplade og en ep siden april sidste år, og nu således allerede er klar med nyt. Grunden til det høje gear er såre simpel:

Sune: – Det er jo sjovt at lave musik. Længere er den ikke. Det er fedt og spændende at lave en ny plade, og se hvad der kommer til at ske, og jeg glæder mig allerede nu til at lave den næste. Man har aldrig nogen anelse om, hvad der kommer til at ske, og det kan føles helt uvirkeligt.

Sharin: – Vi kunne jo også have brugt meget længere tid på denne her plade, men det kan ikke nytte noget at gå og vente på, at det færdige resultat åbenbarer sig, for der er ikke noget færdigt resultat. Det findes ikke.

Sune: – Det er lidt ligesom Woody Allen, der hele tiden laver nye film, men han gider ikke tænke over dem eller snakke om dem – han gider ikke engang se dem, fordi de bare afspejler et moment i tiden, og det er en meget fed måde at se det på. Når vi nogle gange skal tale om en plade to måneder efter, den er indspillet, kan det være svært at finde ud af, hvad man skal sige, fordi det er så meget en indfangelse af et øjeblik, der er forbi.

Hver af jeres plader har en meget karakteristisk og gennemgående lyd, hvordan finder i en ny lyd til hvert album?

Sune: – Det er helt overlagt, at vores plader lyder så forskelligt, og ofte kan det tage rigtig lang tid at finde den rigtige lyd til et album – længere tid end at skrive numrene. Oftest er det et enkelt eller to numre, der viser den lydmæssige vej, vi skal gå.

Fysisk og psykisk nedtur

I august sidste år pådrog Sune sig en diskusprolaps, der ikke blot tvang den arbejdsomme duo til at aflyse flere koncerter, men som også gik hårdt ud over Wagners psykiske velbefindende:

Sune: – Det er jo hårdt ikke at kunne tage sine egne bukser på, når man er en ung mand. Det er lang tid at være på hård medicin, og så skal man på afvænning af det bagefter og til genoptræning med sin krop. Det sætter sine spor på humøret. På hospitalet lægger man bare og spiser cheeseburgere med morfin i armen, men når man så skal stå ansigt til ansigt med realiteterne bag efter, er det ikke just noget, man bliver glad af.

Sharin: – Ja, og det er jo noget, du skal forholde dig til resten af dit liv…

Sune: – Ja, det var sgu lige ved at ske igen her for en måneds tid siden under et video shoot. Det kan godt mærkes at man har siddet meget i fly og slæbt meget udstyr de sidste ti år.

Har du kunnet bruge det rent kreativt?

Sune: – Jaeh, man kan jo altid bruge en depression, haha! Folk dealer jo med deres sorte sider på forskellige måder. Og min måde at deale med det på er ved at drikke. Så bliver jeg altid i godt humør i en periode, og så går det den modsatte vej efter et stykke tid, og det er i den periode, pladen er skrevet.

Men alligevel er det jo lykkedes jer at udgive en ep, turnere i Australien og spille jubilæumsshows herhjemme…

Sharin: – Lediggang er også roden til alt ondt.

Sune: – Ja, det nytter sgu ikke noget at ligge derhjemme på sofaen og ikke lave en skid.

"Tim Christensen er et ikon"

I skulle have spillet support for Tim Christensen i december måned. Var det ikke lidt pudsigt at skulle varme op for en kunstner af samme "størrelse" som jer selv?

Sune: – Jeg synes da bestemt ikke, vi er af samme "størrelse". Tim er da meget større end vi er. Han spiller i Scandinavian Congress Center i Aarhus. Det har vi aldrig nogensinde gjort – vi har højst spillet VoxHall. Han sælger også mange flere plader, han er et ikon herhjemme. Vi er måske ligeværdige, når det kommer til respekt over for hinanden, men han er da meget større end vi er.

Sharin: – Han når i hvert fald ud til et meget bredere publikum, end vi gør, og vi havde glædet os rigtig meget til den koncert, så det var vildt ærgerligt, at jeg blev syg.

Jeres musik er fra tid til anden blevet brugt i reklamer. Har I nogle gange undret jer over, at nogen har valgt netop jeres musik til at markedsføre et bestemt produkt?

Sune:­ – Nej, overhovedet ikke. Vi siger bare ja til alt, haha! Det er jo også en måde at få musikken ud på, og det er der bred enighed om. Det er ikke ligesom den gang, man nærmest solgte sin sjæl, hvis man havde sin musik med i en reklamefilm. Det har ændret sig så meget, og det er den måde, mange bands overlever på.  Hvis det at lave en Fiat-reklame kan sponsorere din næste tour, hvorfor så sige nej til det? Men jeg har heller aldrig set en reklame med vores musik i, jeg har bare sagt ja til det.

Gider ikke spille Madison Square Garden

Det er næppe gået mange interesseredes næser forbi at Raveonettes i år kunne fejre ti års jubilæum, og til spørgsmålet om, hvad der kunne betegnes som det foreløbige højdepunkt i karrieren, falder svaret prompte på, dengang bandet skrev kontrakt med Columbia Records. Noget de to er sikre på vil blive ved med at være et højdepunkt de næste mange år:

Sune: – Selv hvis vi spillede i Madison Square Garden, ville det ikke være større. Vi ville for øvrigt slet ikke gide at spille der, for det egner sig ikke til sådan nogle bands som os. Vi var derinde at se Black Keys og Arctic Monkeys, og de blev fuldstændig slugt af salen, og folk havde travlt med at stå med deres mobiltelefoner under koncerten. Folk som Springsteen, Dylan og Prince kan spille sådan et sted med succes. Vi ville aldrig kunne fylde det ud. Heller ikke med den stage presence, vi har.

Sharin: – Det var også lidt den oplevelse vi havde med at spille på Orange Scene sidste år. Det  var lige stort nok.

Sune: – Ja, det var fatalt. Det er en hellig scene, og den er forbeholdt ikoner og få udvalgte folk som har nærvær og presence til at bygge en stor koncert op, og det har jeg sgu ikke, haha!

På et tidspunkt sagde I under en koncert: "Det kan godt ske, man ikke kan se det på os, men vi har en fest indeni". Hvorfor den lidt indadvendte stil, når I giver koncerter?

Sharin: – Personligt er jeg et forholdsvist hæmmet menneske, og jeg synes, det kan være svært at nyde spotlightet.

Sune: – Det hænger også sammen med, at vi jo også skal spille guitar hele tiden og synge og koncentrere os om det…

Sharin: – Jaja, men det forhindrer jo ikke Bruce Springsteen i at være mega udadvendt. Han står jo også med en guitar. Det har noget at gøre med, hvad man trives bedst med.

Sune: – Absolut. Jeg siger dig heller ikke imod, men hver gang vi har spillet Recharge And Revolt har jeg været pisse ligeglad. Der har jeg stillet mig ud for enden af scenen og peget ud på publikum og lavet alle mulige ting. Det har jeg aldrig gjort, når jeg har stået med en guitar på. Uden den har jeg ikke noget at gemme mig bag og så bliver jeg på en helt anden måde.

Når I nu udgiver så meget så ofte, bliver I så aldrig nervøse over, at mætte jeres publikum, så de på et tidspunkt får nok? Eller slet ikke får fordybet sig nok i den enkelte plade, før den næste udkommer?

Sune: – Nej, det er jeg sgu ligeglad med. Jeg tror også, der er et par Woody Allen-film, jeg ikke har fået set. Så kan jeg glæde mig til dem.

Berømte fans

Det er ikke nogen hemmelighed, at diverse prominente musikere har meldt sig som fans af The Raveonettes. Blandt de, der har kastet deres kærlighed på bandet er, nævner Sune følgende:

– Martin Gore, Ian Brown (Stone Roses), Jim Reid (The Jesus And Mary Chain), Jimmy Zero (The Dead Boys), Bobby Gillespie (Primal Scream), James Allan (Glasvegas), Jonathan Pierce (The Drums), Chairlift og jeg kunne blive ved. De elsker os jo alle sammen, haha! Desuden er Drew Barrymore stor fan. Hun kom personligt hen efter et show og spurgte om ikke hun måtte bruge en sang til hendes film. Det var da meget cool gjort. Sharin har også hængt ud med Winona Ryder, der også er stor fan, så vi har rigtig fået netværket igennem, haha! Herhjemme ved jeg, at Kirsten Norholt godt kan lide os, og der er respekten virkelig i høj grad gensidig! Det er ret fedt.