Sys Bjerre – Historiefortæller fra poppens tinder

Sys Bjerre er ude med sit tredje album, der bærer den meget mundrette titel "Sys". GAFFA har fået en snak med den sympatiske sangerinde.

Sys Bjerre er ude med sit tredje album, der bærer den meget mundrette titel Sys. GAFFA har fået en snak med den sympatiske sangerinde med de smittende melodier og træfsikre tekster om blandt andet karma, at blive for længe i byen og Toppen Af Poppen.

Sku Ha Gået Hjem

Hvornår ville du sidst have ønsket, at du var gået tidligt hjem fra byen?

 – Hmm… Det ville jeg helt sikkert den aften, sangen Sku Ha Gået Hjem handler om. Det nummer er en fuldstændig ordret beskrivelse af, hvad der skete den aften i januar, hvor jeg ganske rigtigt endte med at stå og græde på Fælledvej ved midnat, og blev reddet af en fremmed pige, der kunne huske mig, fordi, hun havde skrevet mig op til UNICEF et par dage forinden. Jeg fik også smidt mine sko og endte på Café Louise. Men det er sket mange gange, at jeg ville ønske, at jeg bare var taget hjem, mens legen er god. Men det gælder ikke kun mig.

– Det handler lige så meget om de folk, jeg kender, som ofte vågner op om søndagen med moralske tømmermænd. Så kan man bruge en hel dag med at gå rundt i en kollektiv angst for at telefonen ringer, og der er nogen, som fortæller én, at man har været en stor idiot. Så er man nødt til at kunne grine lidt af det, og indse at det nok ikke er så sindssygt vigtigt. Vi får alle sammen lidt for meget en gang imellem op opfører os åndssvagt, og det er altså ikke verdens undergang.

Karma

På den nye plade er der en sang ved navn Karma. Tror du selv på begrebet?

– Ja, det gør jeg faktisk – i en vis udstrækning. Jeg er vokset op i en familie hvor, man ikke rigtig tror på noget – kun på sig selv. Siden har jeg lært meget af mine venner og min omgangskreds, og det har helt sikkert udvidet min spirituelle horisont. Så jeg er begyndt at tro på, at der er en mening med alting, og at de ting, der sker, sker med en grund. Så derfor tror jeg også på, at man skal være et godt menneske. Også når folk ikke kigger. Hvis tingene er på den måde, vil universet nok sådan indrettet, at det kan mærke, om folk er gode af egoistiske grunde, eller om det er af rent hjerte, men så meget tror jeg altså heller ikke på det. Jeg er lidt en nybegynder udi det spirituelle, haha!

Tiden efter Malene

Du havde jo en kæmpe-hit med Malene i sommeren 2008. Hvad har den sang betydet for dig?

– Jeg er jo den sang evigt taknemmelig. Jeg havde ikke haft en karriere, som den jeg har i dag, hvis ikke det havde været for den sang. Det var på baggrund af den, at pladeselskaberne kontaktede mig, og det var jo kæmpestort at få så meget opmærksomhed på den måde. Det er derfor, jeg kunne få lov at lave en hel plade, og det er derfor jeg har kunnet lave musik non stop siden. Men det har da også været en rutchebanetur siden, for det er klart, at det er svært at bryder så voldsomt igennem, som jeg gjorde. Det kom bag på alle – både de folk der var omkring mig rent professionelt, men også min familie, der nu pludselig kunne føle sig reduceret til for eksempel af være "Sys Bjerres mormor".

Er du nået at blive træt af sangen?

– Det er der efterhånden mange, der har spurgt mig om, men nej det er jeg ikke. Jeg elsker at synge den live, for den bringer tydeligvis mange gode minder frem hos publikum, om folk de har kysset og festet med den sommer, og det er fedt at blive husket på, at noget, man har lavet, har været soundtracket til en hel sommer og haft så stor betydning for folk. Jeg ville da også være et skarn, hvis jeg var træt af den, og jeg har nok også foregrebet det ved at ændre lidt på arrangementet fra tid til anden. Det er en fælde, man let kan falde i, hvis man lader sangene stå stille . Som musiker vil man gerne udfordre sig selv på scenen.

Sverige frem for Danmark og USA

På nummeret Hey Vanessa synger du om, at man altid kan flytte til Sverige, når det nu ikke er til at komme ind i USA. For det første: hvem er Vanessa?

– Vanessa er min bedste veninde, som er amerikaner, og vi to har længe snakket om, at vi gerne ville flytte til et af lande, hvor en af os bor, så vi kan være tættere sammen og have mere med hinanden at gøre. Jeg kan mærke på mig selv, at mit liv er bedre, hvis hun er i nærheden, og det er vores højeste ønske at bo i det samme land. Og en dag da vi snakkede om det, kom jeg til at sige, at når det nu var så svært at komme ind i både Danmark og USA, så kunne det være, vi skulle gøre som så mange andre og flytte til Malmö.

Hvordan har I mødt hinanden?

– Jeg havde på et tidspunkt en kæreste fra Canada. Ham ville jeg i øvrigt også gerne have ind i Danmark, men han blev smidt ud med tre ugers varsel – det er i øvrigt det nummeret Tættere På Stjernerne fra den første plade handler om. Men altså Vanessa var kærester med en af mine gode venner, og jeg var kæreste med ham canadieren, og vi havde alle sammen en masse dejligt besværlige stunder i dårligt vejr i Vanløse. Efter vi havde slået op med drengene blev vi helt uadskillelige, og så er vi tilbage ved, at der måske er en dybere mening med de ting, der sker.

Toppen Af Poppen

Du var med i det populære Tv2-underholdningsprogram Toppen Af Poppen. Hvordan var det?

– Det var en kæmpe oplevelse. Jeg sagde egentlig nej i første omgang – det gør jeg altid til de der underholdningsprogrammer, for jeg synes man udvander sig selv og sin kunst ved at være med i den slags. Der er ingen grund til, at folk skal se mig slå et æg ud eller ride på en hest et eller andet sted. Jeg har heller ikke selv noget behov for at se politikere danse rundt i netstrømper, men det er efterhånden sådan på tv, at vi kun gider se på folk, der ikke kan finde ud af, hvad de bliver sat til. Men så fandt jeg ud af, hvad det egentlig var, programmet handler om: musik. Og så var sagen jo en hel anden.

– Det var rigtig fedt at være med side om side med folk som Anne Linnet og Søs Fenger, og det var faktisk større, end jeg havde forestillet mig. Det var meget intenst og lærerigt. Det var meget grænseoverskridende at skulle synge sine fortolkninger af andre folks sange foran de, der har skrevet dem – man føler virkelig, der er meget på spil, og jeg var sindssygt nervøs. Som sangskriver ved man selv, hvor meget det betyder, når man skriver sange, og det er meget sværere at spille for 10 mennesker end for 25.000, særligt når en eller flere af dem faktisk har skrevet den sang, man skal spille. Jeg har virkelig stor respekt for alle de kunstnere, der var med.

Det farvestrålende image

Du er jo kendt for at være en ret farvestrålende person. Gør du meget for at opretholde det image?

– Det her lyder helt vildt plat, men det er faktisk bare sådan jeg er, og jeg gør ikke noget for at opretholde et image.  I folkeskolen tog jeg bevidst hele tiden noget sindssygt mærkeligt tøj på, fordi jeg var bange for ikke at passe ind. Det lyder lidt lommeåsykologisk, men jeg tænkte at hvis jeg nu fra start overhovedet ikke passede ind, kunne folk ikke mobbe mig med, hvis jeg var anderledes. Det tog så til i teenageårene, hvor det var meget værre, end det er nu – tro mig! Og det er stadigvæk en dejlig ting at tage pailletter på, hvis man er ked af det.

Sys og Paradise

Din nye plade har fået titlen Sys, hvad kan du fortælle om den?

– For nu at bruge klichéen over dem alle, så er den rigtig meget mig. Jeg synes, man kan mærke, at jeg er blevet mere voksen, men det siger man selvfølgelig også hver gang, haha! Der er rigtig meget kærlighed på pladen – kærlighed og løftede pegefingre. Jeg er blevet ældre, og har været ude for både gode og dårlige oplevelser siden sidst. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg er historiefortæller …og en lille smule protestsanger. Jeg skriver hele tiden, og hvis ikke, det er sange, så skriver jeg på min blog eller i min dagbog.

Blandt de løftede pegefingre, er der et til Paradise Hotel i Nummeret OMG VIP, der blandt andet indeholder linjen: "Jeg tænker ikk på, at min mor så mig få den i nummer to". Hvad vil du sige med den sang?

– Jeg er kritisk over for fænomenet i den sang, men jeg er også lidt sød, for selvom jeg måske ikke føler det store slægtskab med deltagerne, lader jeg dem vide, at jeg forstår hvordan de har det,  når de – med et Amalie-udtryk – oplever "ydersiden af medaljen". For herhjemme er det noget med, at man ikke må være sur, når man som kendt får uønsket opmærksomhed. Så er man et utaknemmeligt skarn.

Sudoku-luder

Har du nogensinde oplevet, at der er nogen, der har råbt "din luder" bag deres sudoku, som det sker i nummeret Sommer, Sol Og Søndag?

– Nej, det har ikke fundet sted. Det er ellers meget sjældent, at jeg skriver om ting, der ikke er sket. Nej, det nummer er mere en lidt hyggelig og sjov beskrivelse af et forhold, hvor man egentlig godt kan lide hinanden, men vrisser konstant.

Omverdenens opmærksomhed

På et tidspunkt var det sådan, at folk råbte efter dig på gaden, og at du ikke rigtig kunne gå i fred. Er det blevet bedre

– Ja, helt klart. Heldigvis! Mit publikum er jo også blevet ældre, og de er ikke længere sådan nogle, der laver hadegrupper på Facebook og sådan noget. Det har måske også noget at gøre med, at folk har set mig på Toppen Af Poppen. Det er meget bedre nu, og i sidste måned var jeg på Skanderborg i en hel uge, og der var masser af kærlighed. Der er af en eller anden grund altid én idiot, men generelt er det skøn og positiv opmærksomhed.