Universet dør – Muse lever

Frontmand Matt Bellamy var et stort smil, da han udlagde dommedagsprofetien for GAFFA i anledning af Muses sjette album "The 2nd Law"

Menneskeheden er anarkistisk og kæmper mod det uomgængelige videnskabelige faktum, at jorden, stjernerne, solen og universet vil uddø. Frontmand Matt Bellamy var et stort smil, da han udlagde dommedagsprofetien for GAFFA i anledning af Muse' sjette album The 2nd Law, der udkommer 1. oktober.

– Albumets titel refererer til den anden termodynamiske lov. En trist lov, der forudsiger, at universet er i færd med at uddø. Jeg har altid været interesseret i at finde sandheden bag nogle af de problemer, vi har – både individuelt som mennesker og på verdensplan i det hele taget, og det virker som om, de videnskabelige love går imod os. Vi mennesker og evolutionen i det hele taget kæmper imod denne uundgåelige konsekvens. Ganske anarkistisk og ret interessant. Du kan sige, at hele albummet kredser om denne kamp; kampen mod denne uomgængelige konsekvens.

– Det, der fik mig særligt interesseret i dette emne, var, at jeg ønskede at skrive noget omkring den globale økonomiske situation, som har udspillet sig de seneste par år, hvilket en sang som The 2nd Law Unsustainable handler om. Den handler om naturens lovmæssigheder, og om at hver gang, der hersker en situation, hvor økonomien er baseret på uendelig vækst, er den dømt til at fejle. Når jeg ser nyheder, synes jeg altid, det er paradoksalt, at fokus er besat omkring vækst, og så snart det ikke er tilfældet, er der tale om depression. Det er efter min mening et dybt vildledende paradigme.

– Jeg mener, at det vi i verden i dag burde hylde er bæredygtighed – ikke vækst. Sangen Animals, der også kredser om den økonomiske situation, fik mig til at sætte mig ind i problematikker omkring forholdet mellem befolkning, energi-afhængighed og begrænsende ressourcer, hvilket førte mig til at læse om "den anden lov".

Øget kreativitet

Med denne svada indleder Muses ubestridte lederfigur Matt Bellamy samtalen med GAFFA i idylliske omgivelser på en solskinsdag ved Kokkedal Slot med udsigt til Øresund og broderlandet. Han er glad, venlig og smilende, mens han nådeløst udlægger klodens aktuelle krisetilstand og fremtidige endeligt.

Sangskriveren, sangeren, guitaristen og pianisten Matt Bellamy har altid haft noget på hjerte, og langt fra altid fra den optimistiske side, og The 2^nd Law er ingen undtagelse. Hvis man ellers ser bort fra klodens selvdestruktive adfærd og universets fremtidige endeligt, har Matt Bellamy og Muse ellers nok at glæde sig over. For hvert album er Muse blevet gradvist mere populære, har fået bedre hitlisteplaceringer,  spiller større og større steder, og det seneste album The Resistance har blandt andet anført af singlen Uprising befæstet den britiske trios position som et af verdens største rockbands. En trist tendens hos mange bands er, at de topper på de første album og senere lever på bagkataloget, hos Muse og Bellamy virker det derimod, som om kreativiteten øges med årene. Bellamy er ikke uenig:

– Ja, det virker sådan. Denne plade var lettere at lave end den sidste, men på den tredje plade kan jeg huske, at jeg gik i stå og tænkte, "hvad gør vi?". Men når du bryder de barrierer, så åbner det op for ting, du måske tidligere har ønsket at undgå. Mange rockbands har i starten tit relativt få inspirationskilder og ret snævre opfattelser af, hvad de skal og ikke skal være. Men jeg tror, at hvis du ønsker at have en lang karriere og skrive en masse musik i dit liv, så er du nødt til at være åbne for nye ting.

– Tag en sang som Madness (første singleudspil fra The 2nd Law, red.). Den er relativt minimalistisk – meget inspireret af Princes Kiss – og vi har altid haft meget svært ved at være minimalistiske i Muse. Vi tænker typisk på at spille på de store stadions. Da vi startede i sin tid, ville jeg aldrig have troet, at jeg ville skrive sådan en sang, men i dag foretrækker jeg den frem for meget af det, vi lavede i begyndelsen. Jeg mener, at du skal være åben overfor hvor og hvordan dit liv ændrer sig og acceptere forandring.

En mystisk genre

Meget sigende udtalelse fra Matt Bellamy, for Muse har om nogen malet med den helt store, brede og varierede pensel gennem årene. Der har været de klare pophits, balladerne, det stort anlagte og glamourøse, en tung bas, elektroniske elementer og numre og passager ud i heavy-genren. Og så en lang række afstikkere dybt ind i den symfoniske og klassiske verden, hvilket man traditionen tro også finder meget af på The 2nd Law.

– Klassisk musik har altid været lidt af en mystisk genre for mig. Jeg har altid haft relativt let ved musik, men mine forældre satte mig aldrig i klassisk træning, så jeg lærte mig musik helt frit. Det første, jeg blev eksponeret for, var blues og rock, men i mine teenageår opdagede jeg klassisk musik, og for mig var det som noget fra en anden verden. Det var noget på et andet niveau af emotionel kapacitet, og rent intellektuelt oplevede jeg det som helt vanvittigt og noget langt ud over min egen rækkevidde. Så det har altid interesseret mig, og da vi startede med Muse, var jeg fascineret af tanken om at inkorporere elementer fra den verden i vores musik.

– Filmmusik har også altid inspireret mig, ikke mindst en komponist som Ennio Morricone. Og går jeg længere tilbage, vil jeg fremhæve en klassisk komponist som Franz Liszt og for klaveret Rachmaninov. Det, som vi er mest inspireret af, er overgangen fra det romantiske til det moderne før og efter år 1900. For mig er perioden et peak i den fysiske ende af menneskelig ydeevene. I dag foregår det mere bag ved computeren. Jeg er interesseret i den periode, da det var sidste gang, den menneskelige krop var essentiel.

Nyt territorium

Store ord fra det kreative multitalent, der altid ønsker at bryde nye grænser. Som sådan også på The 2nd Law:

– Jeg tror, at hver gang du laver et album, så prøver du at skabe noget nyt. Du kan ikke altid lave noget, der er nyt for verden, men i hvert fald nyt for dig selv. Og for mig er der mange ting, som er nye denne gang. For første gang har jeg ikke skrevet alle sangene, men Chris (Wolstenholme, bassist, red.) har to sange med, som han også synger, og hvem ved, om det kun er begyndelsen på meget mere i fremtiden? Så oplever jeg, at sange som Follow Me og Madness er helt nyt territorium for os. For hver plade vi laver, føler jeg, at der er sange, som er vinduer ind til det næste. Fra Revelations var det Undisclosed Desires der åbnede op for The 2nd Law, og denne gang er det de sange, jeg lige nævnte, som peger mod den fremtidige kurs.

Goldie Hawns svigersøn

Kort inden interviewet kører en sort limo med tonede ruder fra Kokkedal på vej mod København. På bagsædet sidder skuespilleren Kate Hudson, med hvem Bellamy for nyligt har fået sit første barn, hvilket i øvrigt vil sige, at han kan sige svigermor til Hollywood-legenden Goldie Hawn. Det at blive far har (også) sat sine kreative spor fortæller Bellamy:

– Det har helt sikkert betyder noget rent kreativt, helt eksplicit på sangen Follow Me, som er meget influeret af oplevelsen af den lille baby, og hvor skrøbeligt livet er specielt i de første måneder. Det er en sang til min baby, og sangen begynder med lyden af hans hjerteslag.

Bellamy er en mand, der værdsætter de nære relationer og ud over hans familie, gælder det ikke mindst hans to bandfæller, bassisten Chris Wolstenholme og trommeslager Dominic Howard. De har holdt sammen siden 7. klasse, og Bellamy mener ikke, at der er brug for friskt blod i Muse.

– Jeg hælder mod, at glasset er halvt fuldt og har det med kun at se på fordelene ved, at vi har været sammen næsten altid. Vi er meget trofaste og meget ærlige over for hinanden, og vi kender hinanden så godt, at vores relation er baseret på noget langt dybere end succes. Jeg tror, at dette band vil stå igennem nærmest hvad som helst, på grund af at vi har været sammen så længe, og hvor dybt vi kender hinanden. Jeg håber og tror, at der kommer mange Muse-album i fremtiden.

Det rendyrkede fokus på at vinde

Nummeret Survival fra The 2nd Law havde status af officiel OL-sang under legene i London, som afvikledes, mens denne artikel blev skrevet.

– Vi blev kontaktet af den olympiske komite om at skrive en sang sammen med andre artister til OL. Jeg begyndte at arbejde med nogle idéer, men hørte så, at komiteen havde droppet tanken, men jeg fortsatte med sangen i forbindelse med den kommende plade. Senere spurgte de os, om vi ville spille til afslutningsceremonien, og i den forbindelse spillede vi sangen for dem, de elskede den og ville bruge den som officiel sang for OL.

– Teksten handler om, hvordan dit sind reagerer, når du er i en situation, hvor det kun drejer sig om at overleve, her er du nødt til at være helt fokuseret og determineret. Jeg tror, at det ligner den situation, som atleter står over for, inden de skal i kamp, hvor det drejer sig om at fjerne alt uvedkommende, være determineret og fuldt fokuseret. Nogle vil synes at teksten er for indlysende, men for mig er dette sådan, det føles, når du er i en tilstand, hvor du har rendyrket fokus på at vinde.