The Killers: I skyggen af The Joshua Tree

The Killers' blanding af det organiske og det maskinelle, det britiske og det amerikanske, har givet pote tre gange. Nu er bandet klar med album nummer fire.

"Welcome to fabulous Las Vegas" står der med store og farverige typer på et stort neonlysskilt på byens famøse hovedgade The Strip som passende velkomst til de omkring 40 millioner turister, der årligt ankommer til "Sin City". Verdens største spillebule, en mega dekadent, luksuriøs, og for mange stærkt underholdende by af lys, overdrev og kunstige reproduktioner af ikoner fra New York, Paris, Rom, Egypten, Venedig med mere. Fyldt med Elvis-imitatorer i lyserøde Cadillacs og andre besynderlige personager.  Grotesk placeret midt i den golde, fascinerende og steghede Mojave-ørken, bygget op af blandt andet mafia dollars, men en by der med årene er blevet mere "clean" og i dag appellerer til såvel børnefamilier som hårdkogte ludomaner.

Ud over en kæderække af hoteller, luksusbutikker og kasinoer, byder byen dagligt på stort anlagte shows inden for kategorierne cirkus og frække damer som musikalske dinosaur-entertainere som Elton John, Celine Dion, Rod Stewart og Garth Brooks. For denne skribent lidt af et kulturchok, men for  bandmedlemmerne i The Killers et hverdagsfænomen. 

– Det var jo, hvad vi var vandt til. Det var først, da vi blev ældre, at det gik op for os, at det ikke var alle steder, hvor der var spillemaskiner i supermarkederne og store billboards med letpåklædte damer over det hele, fortæller forsanger og keyboardmand Brandon Flowers, som GAFFA møder sammen med bassisten Mark Stoermer i deres eget studie Battle Born, der er beliggende relativt centralt i Las Vegas, i anledning af deres kommende album, som bærer samme titel som studiet. Bandet er byens primære bidrag til rockhistorien. På mange måder ganske rammende, når man tænker på The Killers retrospektive blanding af stilarter, hvor det glamourøse, farverige og ofte episke udtryk i musik som i tøjstil er tilgangen til metieren. Bandet har Vegas i blodet.

– Mark og jeg har gået på den samme High School her i byen, så det er her, vi hører til, fortsætter Flowers, der trods rockstjernestatus og beskedne 31 år, er gift familiefar til tre små størrelser, men alligevel føler sig relativt grøn, hvilket i passager reflekteres i hans tekster:

– Nu har jeg rundet de 30 og skulle på papiret være voksen og etableret, men sandheden er, at jeg ikke rigtig følger mig som en mand endnu, indrømmer Brandon med en skæv grimasse.

Store armbevægelser

Det er ellers ikke testosteron og de store armbevægelser, det skorter på i The Killers' univers. Bandet, der blev døbt det bedste britiske orkester i USA, kom flyvende fra start i 2004, hvor albummet Hot Fuss med blandt andre singlen Somebody Told Me hittede solidt på begge sider af Atlanten, og allerede året forinden havde singlen Mr. Brightside varslet, at et kommende stjernefrø var i støbeskeen. Et band der både trak på synthbaserede toner fra New Order, Duran Duran og The Cure og guitarbaseret rock, og med flere fængende ørehængere blev Hot Fuss lidt af et brag af en debut. Ikke mindst i England hvor den endte med at gå seks gange platin.

– Vi har aldrig lagt skjult på vores britiske rødder, som vi stadig trækker på, selvom vi bestemt også er influeret af amerikansk kultur, og meget nyt er kommet til gennem årene. Men vi udkom på et tidspunkt, hvor vi passede godt ind i, hvad der foregik. Som for eksempel Franz Ferdinand, der lige var udkommet med Take Me Out, og vi følte godt, at vi kunne hænge med.

Gengældt kærlighed

Og kærligheden til den britiske musiktradition går begge veje. Robbie Williams har inkorporeret strofer fra The Killers på scenen, og det samme har giganterne Coldplay og U2, da de optrådte i Las Vegas med The Killers blandt publikum. To orkestre hvis stribevis af fængende, ofte episk anlagte hits har inspireret Vegas-kvartetten, eller hvordan hænger fødekæden lige sammen?

– Jeg vil nok sige, at det nærmere er Coldplay, der har lyttet til The Killers end omvendt filosoferer en drilsk Flowers, som til gengæld har paraderne nede, når det gælder de irske legender:

– Jeg læste for nyligt en udtalelse, som jeg er meget enig i. Siden The Joshua Tree (U2, red.) udkom i 1987, har alle plader stået i skyggen af den. Det er mestrene, det er giganterne, og så stjal de Mojave Ørkenen fra os, udtaler Brandon Flowers og Mark Stoermer samstemmende. (På coveret er Bono og vennerne foreviget af fotografen Anton Corbijn i Death Valley – et af de varmeste steder på planeten – få timers kørsel fra ørkenbyen Las Vegas).

The Boss

Næste udspil fra The Killers havde også referencer til staten Nevada, og også her hed fotografen Anton Corbijn.

– Sam's Town er et hotel/kasino her i Las Vegas (beliggende i en mindre glamourøs del af byen, red.), hvis neonskilt kunne ses fra mit teenageværelse, fortæller Mark Stoermer. Og det er ikke det eneste, der refererer til USA ved pladen, mener Brandon Flowers.

– For mit vedkommende var det forsøg på at vise, hvor mange amerikanske rødder vi havde. Ikke mindst Tom Petty, Tom Waits og selvfølgelig Bruce Springsteen.

– Her får vi virkelig blandet mange forskellige inspirationer. En sang som Bling lyder for mig som Depeche Mode, der møder americana, supplerer Mark Stoermer

Albummet klarede sig næsten lige så godt som debuten. Det har guitarene langt fremme i lydbilledet og indeholder blandt andet den storslåede rock-hymne When We Were Young. I samme periode etablerede The Killers sig i Battle Born, hvor de indspillede deres tredje album Day & Age med produceren Stuart Price ( i mellemtiden udsendte de også b-side albummet, Sawdust), som udkom i 2008. Et album, hvor der blev skruet godt ned for guitarrocken og tilsvarende op for pop og synthesizere. Igen en succes, ikke mindst i form af singlen Human.

Alle bortset fra Timbaland

– Her eksperimenterede vi meget og prøvede nogle andre veje for bandet, meget til Prices fortjeneste. Vi turnerede med pladen i to år, og siden har tre ud af fire bandmedlemmer indspillet soloalbum, og nu er vi så næsten helt klare med Battle Born. Alle vores plader har været en naturlig reaktion på den følgende, og som jeg ser den nye, trækker vi på hele vores historik denne gang. Fra de første demoer frem til dag. Vi har arbejdet med en lang række producere (nærmere bestemt Steve Lillywhite, Stuart Price, Brendan O'Brien, Damian Taylor og Daniel Lanois, red.) Du kan sige, at vi har indspillet med alle bortset fra Timbaland, siger Flowers smilende og fortsætter:

– Vi havde lyst til at prøve kræfter med mange forskellige kapaciteter, og vi havde mulighederne for det, hvilket har givet os mange store oplevelser. En fyr som Steve Lillywhite, der har det vildeste CV (U2, Rolling Stones med flere) arbejdede så entusiastisk, som var det hans første udgivelse.  Det er der alt i alt kommet en meget varieret plade ud af, hvor vi både afsøger det stort anlagte og episke, har meget varieret instrumentation og dynamik, og har fundet plads til såvel relativt stille som mere fyldige numre. Vi har brugt lang tid og har arbejdet på pladen i over et år.  Det er vores første udgivelse i snart fire år, og det føles fantastisk at komme med noget nyt. Vi har fuld tillid til indholdet og er klar til endnu en tørn, afslutter Brandon Flowers med tilfredshed i stemmen.

Inspirationen fra Manchester:

– Jeg var oprindeligt meget optaget af synth-baserede bands (Flowers blev i sin tid smidt ud af synthpop-trioen Blush Respons, red) men da jeg så Oasis spille på Hard Rock Hotel her i Las Vegas skiftede mit perspektiv. Da jeg hørte Don't Look Back In Anger og den berusende måde, folk sang med på, vidste jeg, at jeg skulle være i et rockband med guitarer. Det var en kæmpe inspiration, og vi er alle store fans af Oasis. Jeg har i øvrigt mødt begge brødre siden hen, og de er ikke så skræmmende, som man tror, faktisk er de lidt "softies", vurderer Flowers smilende.

Om The Killers:

– De har solgt 15 millioner album, heraf de syv for Hot Fuss.

– Har vundet "Best International Band" award i NME tre gange.

– Ved Brit Awards 2006 vandt de "Best International Band" og "Best International Album" for Sam's Town.

– Mr. Brigthside blev kåret som årtiets sang af lytterne på den britiske rockradiostation XFM.

– Rolling Stone USAs læsere kårede i 2009 Sam's Town som årtiets mest undervurderede album.

– De var nummer tre på Amazon.UK's liste over årtiets bedst sælgende artister.

– De har været involveret i Product Red Campain, hvis formål er at bekæmpe AIDS i Afrika.

– De spillede på plænen ved Det Hvide Hus, 4. juli 2010.