Way Up North – spirende nordjyske talenter

GAFFA lagde vejen forbi den nordjyske talentfestival, der bød på flere lovende navne

Arkivfoto

Weekenden bød på den nordjyske musiktalentfestival Way Up North på Studenterhuset i Aalborg. GAFFA var med fredag for at lytte til den regionale talentmasse, der kan indeholde et eller måske flere gennembrud på den landsdækkende musikscene.

Ved ankomsten fredag aften var der ingen musikere på scenerne, selvom festivalen var begyndt. Der var pause. I hvert fald på de større scener i henholdsvis cafeen og salen. Ifølge programmet spillede de optrædende nemlig ikke forskudt, men var dømt til at "overdøve" hinanden, da de skulle spille på de samme tidspunkter på de nævnte scener. Lidt ærgerligt, da man ikke kunne få det hele med og var tvunget til at vælge.

Det er formentlig logistiske årsager, der ligger bag programmets opbygning. Arrangørerne har nok ønsket at undgå alt for meget trafik mellem scenerne. For kunstnerne betød det så en større kamp om gæsternes gunst. Der var langt flere, der ville høre Dance with Dirt (billedet), vinder af P3s Karrierekanon 2012, frem for Dusty Awe, der kun trak en lille skare.

Manden bag Dusty var dog klog nok til at springe på scenen i cafeen et par minutter før tid, så han kunne nå at få lidt ekstra opmærksomhed. Men når det er sagt, så var der heller ikke just fyldt foran scenen med Dance with Dirt i salen. Der var bare ikke det store fremmøde på Studenterhuset klokken 21.30.

Flere spirende talenter
Men nu skal det jo ikke handle om programtider, publikum og logistik. Det skal handle om musik. Og singer-songwriteren bag Dusty Awe gjorde det udmærket. Med sine Kurt Cobain-lignende træk sang han småmelankolske og politiske sange. Der var ikke den store variation i lyden, og hans musik hører en anden tid eller en anden situation til.

Ud over en øget volumen af mennesker, så var lydvolumen også øget betragteligt i salen, hvor Dance with Dirt spillede rock med overbevisning. Og med en fremragende vokal. Det var fedt. Og jeg tror på, at de nok skal nå længere end talentpriser- og festivaler.

På den lille Stargate-scene på 1. salen kunne man fredag aften opleve blandt andre The Devil's Tiny Chain. En tvekønnet duo med en enkelt guitar, der spillede noget semiordinært akustisk popblues. Lidt kedeligt. Men jeg var også lige kommet fra en heftig rockkoncert.

Da Alibi, der sang dansk pop-rock a la Inside the Whale og Love Shop, gik på scenen, var der kommet mange flere besøgende i Studenterhuset. Og Alibi havde også trukket mange ind til scenen i cafeen. Men de gjorde det også rigtig godt. Et relativt modent band, hvilket i sig selv var forfriskende, med en dejlig lyd. En lyd som til tider virkede lidt Coldplay-søgt. Det trak nu ikke ned. Dem håber jeg at se snart igen.

Under Alibis sæt kunne man opleve The Hedgehogs i salen, der spillede surfinspireret bluesrock. De kom dog ikke helt ud over scenekanten, og samspillet var ikke helt harmonisk. Et par timer mere i øvelokalet ville have pyntet på deres sæt. Men dygtige musikere er de såmænd.

Før Xtra Store Grønlandske Rejer, som er en nordjysk udgave af Magtens Korridorer, lukkede festivalens første aften, var The Artificial Brothers en tur på scenen i salen. De gav os fine rockballader, hvor de involverede synthesizers. Faktisk fyldte det elektroniske element en del i lydbilledet. Ikke for meget, men et hak nedad i volumen på synthesizerne ville hjælpe på et par af numrene. Ellers et fint band med en god vokal.

I cafeen lukkede Coffee Break festen. De er et poprock-band, og de gjorde også brug af en synthesizer, som tilførte deres musik den der moderne houseagtige lyd. I hvert fald under første nummer, hvor tankerne blev ledt hen på Swedish House Mafia og Deadmau5. Lidt specielt, når der nu er tale om et poprock-band. Desværre lød resten af deres koncert temmelig gymnasieagtig. Bandet bør tilbringe lidt mere tid i øvelokalet inden deres næste optræden.

Lørdagen, hvor GAFFA desværre ikke var med, bød på spændende navne som blandt andre The Rosie Way, Echo Lips samt Versefod & Kvæde.