Toto – rockens rødhårede stedbarn

Toto har fundet et nyt hjem til deres ambitiøse spillelyst

Billede: Simon Phillips (tv.) og Steve Lukather, fanget af Rasmus Heide

Musikverdenen er splittet mellem dem, der falder på knæ ved enhver omtale af Toto og dem, der falder i søvn. Toto er midaldrende musikere velsignet med større instrumentale evner end de fleste – og ambitioner om at udnytte dem. Men arven fra radiohits som "Hold The Line", "Rosanna" og "Africa" har tynget dem siden midten af 80'erne, uden at det nogensinde er lykkedes at finde værdige arvtagere.

Totos mest udholdende fans har været med i mere end 25 år, og bandleder, guitarist og sanger Steve Lukather er glad for nu at se en ny generation blandt publikum.

– Jeg ved ikke, om vi er blevet en ”family event” eller hvad, men vores fans er åbenbart begyndt at tage deres børn med til koncerterne. Jeg tror, de unge kan lide os, fordi vi ikke spiller hitlistemusik. Da jeg var dreng, gad jeg ikke høre top 40-sange. Jeg ville høre noget, som ingen andre gad lytte til. Måske udfylder vi samme behov for ”the kids” i dag. Vi er blevet et alternativ til det, de spiller i radioen, gætter Steve Lukather.

Alsidighed på afveje
Han mener, at den nye interesse også kan have noget at gøre med Totos mangehovedede musikstil - afspejlet i titlen på det nye album, "Falling In Between", der udkom i februar.

– Vi har altid spillet mange forskellige slags musik. Det er en af de ting, folk enten elsker eller hader os for. Vores alsidighed. Vi falder ned mellem forskellige stilarter – ”falling in between”. Kritikerne tror, vi ikke kan finde ud af, hvor vi vil hen, men hele pointen med bandet er netop at kunne gøre det på denne måde, siger Steve Lukather.

Britiske Simon Phillips, der fungerer som Totos mest velformulerede talsmand og modsætning til brushovedet Steve Lukather, indrømmer dog, at Toto indimellem har været lidt på afveje.

– Jeg ved ikke, om vi er kommet helt hjem med "Falling In Between", men vi har været lidt omkring, og nu er vi på rette vej, siger han.

– Ja. På den nye plade spiller vi kun for os selv, supplerer Steve Lukather.

Efter en hel karriere på Sony Records har Toto fundet et nyt hjem på italienske Frontiers, der ifølge Lukather har givet dem mulighed for at spille, hvad de har lyst.

– På Sony bad de os altid om at skrive flere popnumre, men det fungerede aldrig for os. Sony udgiver 100 album om ugen, og folk som Mariah Carey får al selskabets opmærksomhed. De vidste, vi ville sælge så og så mange album, så hvorfor skulle de bruge penge på at promovere os? Vi var blevet rockens rødhårede stedbarn, lyder det bittert fra Steve Lukather.

– Hos Frontiers er vi den store fisk i det lille bassin. Vi ville gerne skrive mere komplicerede numre, fordi det er det, vi selv bedst kan lide. Frontiers gav os friheden til det, og det er blevet en succes for os. Det beviser, at vi skal lytte mere efter, hvad vi selv har lyst til, siger Steve Lukather.

Liveenergi i studiet
På "Falling In Between" gik Toto efter at genskabe energien fra scenen, forklarer Simon Phillips.

– Når folk ser os live, er det noget helt andet end på pladerne. Der har været for lidt liveenergi på vores plader, og det ville vi gerne lave om på. Derfor er de nye numre født ud af jam sessions, som vi bagefter lyttede til for at finde materiale, der kunne bruges til nye numre. Vi spillede bare og beholdt så de ting, der føltes rigtige, fortæller Simon Phillips.

Steve Lukather mener, at positive anmeldelser fra den nye turné beviser, at Toto har gjort det rigtige.

– Vi har lige været i Sverige, hvor medierne plejer at slagte os, men denne gang fik vi fantastiske anmeldelser. Førhen blev vi altid opfattet som et ”corporate” band, men nu er vi på et uafhængig label, og så er alting lige som vendt igen. Det er en fantastisk oplevelse, når man har været så længe i branchen som os, fortæller den 48-årige guitarist.

Totos hjemmeside