Mikael Simpson – et skridt frem og ro tilbage

Efter en lang, omtumlet periode er Mikael Simpson omsider klar med sit nye album.

Billede: Søren Solkær Starbird

Åh ja, han er uforbederlig, ham Mikael Simpson. GAFFA mødes med den splejsede sangskriver en lørdag aften ved ottetiden på Simpsons københavnske stamværtshus, og noget af det første, han gør, er at bestille ”en morgenkaffe, tak”. Aparte døgnrytmer har nærmest været Simpsons varemærke siden solodebuten "Os 2 + Lidt Ro 2002", og han er ikke sluppet af med dem i de mellemliggende fire år, selv om han siden er blevet lidt af et nationalklenodie på den mest kvalitetsbevidste del af musikscenen.

– Jeg er faktisk ikke en total nørd, selv om det ser sådan ud, når jeg går rundt med morgenhår sidst på eftermiddagen. Det er bare, fordi timerne skrider, når jeg først sidder med musikken, fastslår Simpson, som er den første til at indrømme, at hans døgnrytme ikke er optimal.

– I længden er det svært at holde til. Det er svært at have et almindeligt liv kørende, når man går i seng klokken otte om morgenen og spiser en sandwich til morgenmad klokken 17. Det gider jeg ikke blive ved med. Jeg kan mærke, jeg bliver smadret af det. Det er nødt til at ændre sig.

Diktatur i studiet
Der er faktisk flere ting, der har ændret sig i Simpsons liv på det seneste. Det er lidt over et år siden, eksiljyden sidst figurerede på GAFFAs forside, og han ”synes ikke, der er så meget nyt under solen”. Men krøltoppen har faktisk været igennem lidt af hvert, hvilket både direkte og indirekte har sat sine spor på Simpsons kommende, tredje album, som han endnu ikke har navngivet, da interviewet løber af stablen – ”titlen på "De Ti Skud" kom først til mig i sidste øjeblik, mens jeg mastererede albummet, så jeg vil gerne have muligheden for at lade det stå åbent,” som han siger. (Titlen er i øvrigt blevet "Stille & Urolig", red.)

Alene processen bag den nye skive er lidt af en historie i sig selv. Oprindeligt blev det for et år siden annonceret, at Simpson – eller Simme blandt venner – ville indspille albummet med sit liveband Sølvstorm. Både "Os 2" og 2004-udgivelsen "De Ti Skud" har enspænderen lavet på hjemmefronten med de forhåndenværende midler, og idéen var, at den nye bandplade primært var en række nye udgaver af gamle sange. Men resultatet levede tydeligvis ikke op til ankermandens kvalitetskrav.

– Det endte jo med at lyde som Big Fat Saybia, fastslår Simpson med et af de skæve smil, der jævnligt dukker op i hans mundvig. –Vi var tre uger i studiet, så det var alt overskuddet på halvanden års turné, der røg dér. Til gengæld er der ikke noget lyd derfra, som jeg er tilfreds med.
Simpson lægger vægt på, at det ikke var vennernes indsats, der fejlede noget. Tværtimod skyder han først og fremmest skylden på sig selv:

– Jeg må indrømme, at jeg skal slappe mere af med hensyn til at bestemme, hvad folk skal spille. Hvis vi skal lave en plade med Simpson & Sølvstorm, så skal det helst være lyden af de fem-seks mennesker, der udgør det, frem for mig og nogle meget talentfulde mennesker under diktatur. Man skal høre, at alle kommer til deres ret. Og det har jeg ikke været parat til.

Læs resten af interviewet i GAFFA juli, der er på gaden nu

Mikael Simpsons hjemmeside