Interview: Thomas Buttenschøn

Naiv – og hva’ så!

Man bliver glad i låget af at lytte til Thomas Buttenschøns musik. Det gør man også af at tale med ham. Nok fordi han bare generelt selv er glad i låget. Buttenschøn er en ny gæst i det dansksprogede sangskriverselskab og bliver sammenlignet med blandt andre C.V Jørgensen og Tobias Trier. Navne, han med sin unge alder dårligt kender til. Den 21-årige sangskriver fortæller da også, at hans nye plade ”Fantastiske mandag” er helt sin egen, da GAFFA beder ham beskrive pladen med ét ord.
– Må jeg godt bruge to?

Ok så…
– Thomas Buttenschøn. For det er jo bare mig, den handler om. Derfor har jeg det også lidt svært med, når folk sammenligner min musik med alt muligt. Jeg tror, det er typisk dansk at skulle sammenligne. Folk vil helst kunne placere tingene i en kasse.

GAFFAs journalist møder Buttenschøn på Nørrebro, hvor han har boet, siden han flyttede til Købstaden for et år siden. Han er nem at spotte på afstand med sit karakteristiske sorte hår, der står lige op i luften.

Hvordan har du det med, at du allerede som 21-årig kommer ud med din første plade?

– Jeg synes, det er rigtig fedt. Men nu må vi jo se, hvordan pladen bliver modtaget!

Der kom skub i Buttenschøns musikkarriere, da han vandt en studieindspilning fra Danske Banks talentpris. Han indspillede singlen Fantastiske Mandag, og efter nogen tid blev det til en pladekontrakt i samarbejde mellem Noob Factory og Playground Music.

Glad af jazz
Buttenschøn og band lejede sig ind i det legendariske Medley-studio i København. Noget, der fostrede en anelse gelé i benene hos drengene.

– Det var helt vildt. Der hang billeder af Radiohead på væggene! Vi synes, det var ret sindssygt, at vi pludselig skulle indspille dér.

Til trods for betagelse og ydmyghed var drengene ikke mere påvirkede af rammerne, end at det tog dem blot 20 timer at indspille pladen, hvis genre Buttenschøn betegner som pop-jazz. Den kom ligesom singlen til at hedde ”Fantastiske Mandag”.

Interessen for musik opstod, da Buttenschøn var seks-syv år. Det var bassen, der kom til at præge hans teenageår, men da han kom på Vestbirk Musikhøjskole, blev hans talent for sangskrivning opdaget og udviklet.

– Der var en lærer, der introducerede mig for jazz, og jeg tror, det har haft en indvirkning på min sangskrivning. Jeg blev helt vildt glad af at lytte til jazz.

Hverdagens fortællinger
Det er jo nogle meget jordnære tekster om hverdagslivet på pladen. Hvorfor har du valgt lige at fokusere på det?
– Jeg kan selv godt lide at lytte til fortællinger, som jeg kan forholde mig til. Sådan noget med at gå en tur og se en masse ting.

Hvem lytter du til?
– For eksempel det nummer med Suzanne Vega, hvor hun går ind på en café, fordi det regner, og bestiller en kop kaffe (”Tom’s Diner”, red.) … Det fortællende element synes jeg er helt vildt rart.

Der er måske nogle, der vil mene, at dine tekster er lidt naive, og at der ikke er så mange lag i dem. Hvordan har du det med det?
– Det har jeg det fint med. Teksterne ændrer sig nok også med tiden. Jeg er jo kun 21, og ”Fantastiske Mandag” skrev jeg, da jeg var 19. Så jeg synes egentlig ikke, det gør noget, at folk synes, det er naivt og ungt – for det er det jo.

Er der et særligt budskab i dine tekster?
– Jeg håber, at pladen vil få folk til at tænkte lidt over deres egen hverdag. Budskabet er vel, at man skal forsøge at holde af de bittesmå ting, som f.eks. en god kop kaffe.

Du har jo en ret speciel vokal. Har du arbejdet meget med den?
– Nej, det har jeg ikke. Det er først her på det sidste, at folk er begyndt at pointere, at jeg har en speciel vokal. Men jeg har altid sunget sådan, og jeg synes da ikke, at den er specielt mærkelig.
Mærkelig eller ej, du kan høre Buttenschøns falsetstemme på en lille turné her i efteråret og på en større tour med Thomas Helmig til foråret – som han er noget nervøs for. Så tag nu godt imod ham!

Buttenschøns hjemmeside