» Boganmeldelser
nyheder
- Boganmeldelse: Så Mange Var Ordene – Larsen, Rifbjerg og den danske sang
- Boganmeldelse: Lasse Holm: Pop og Mikael Strøm Eriksen: Rockade
artikler
- Boganmeldelse: By af Jazz
- Boganmeldelse: Rolling Stone-interviewene: Møder der dirrer
- Boganmeldelse: Ole Matthiessen – Trommernes Rejse
Boganmeldelser
» David Bowie
nyheder
- Historisk Bowie-optagelse dukket op
- David Bowies "Space Oddity" er lavet som børnebog
- Forfatter: Bowie gør næppe comeback
artikler
anmeldelser
Se alt vores indhold omDavid Bowie
Boganmeldelse: Jan Poulsen – David Bowie. Station til Station.
Pæn og redelig dansk biografi om ikonet Bowie
Ifølge journalisten og forfatteren Jan Poulsen er David Bowie en af de største personligheder i det 21. århundredes moderne kultur. Det er meget svært at modsige, hvis man ser på David Bowies indflydelse på den moderne populærmusik. På hans 60 års fødselsdag den 8. januar 2007 vil han utvivlsomt blive hyldet af de største nulevende musikalske personligheder. Men at David Bowie også skulle have en afgørende indflydelse på billedkunst, litteratur, film og mode, som bogen gør sig til talsmand for, er nok at spænde buen for meget.
Men for en stor fan som Jan Poulsen er David Bowies kulturelle aftryk af afgørende betydning, og det bærer den ellers meget sobre biografi også præg af. Det er i sidste ende nok også en nødvendighed, hvis det skal give mening at udgive en dansk biografi om det meget levende ikon. David Bowie har aldrig været karrig med at give interviews, og biografiens litteraturliste vidner om et utal af Bowie-udgivelser. Der er således ikke mange ufortalte historier om Bowie og hans mange figurer, som han villigt har delt med offentligheden gennem tiderne, og bogen føjer intet nyt til fænomenet. Det er en personlig skildring og ikke mindst analyse af Bowies liv og hans livsværk. Her med vægt på værket, fordi den ekstremt mediebevidste Bowie på forunderlig vis altid er forblevet en meget privat person. Hvad der egentlig rører sig derinde bag facaden og hjemme i privaten, er Bowies eget territorium, og bogen bringer os ikke tættere på privatperson Bowie.
Intet glemt
Til gengæld får vi alle professionelle detaljer nøje dokumenteret i bogen, der gerne dvæler ved samtlige samarbejdspartnere i karrieren. Det er en stor mundfuld at fortælle Bowie A-Z, men som biografiskriver slipper Jan Poulsen fint fra denne opgave, da intet tilsyneladende er glemt eller overset. Bogen giver også en grundig gennemgang af Bowies første år, hvor han udgav op imod 10 singler, før der blev lagt videre mærke til ham. Så bliver læseren ellers ført strikt kronologisk gennem den imponerende karriere, og her ville et par brud på kronologien have gjort læseværdien større. Et afsluttende selvstændigt kapitel om David Bowie og Danmark er rent overkill og burde være skrevet ind i resten af historien.
Jan Poulsen falder også i den klassiske biografiskriver-fælde, hvor han ustandseligt skal analysere og udlægge Bowies tekster. Han slipper bedre igennem sin gennemgang af værkerne, hvor der også er udbredt konsensus om, hvor Bowie har gjort en forskel. Og det var i 70’erne, der arbejdsmæssigt kulminerede med Bowies ophold i Berlin omkring 1977, hvor han indspillede ”Low” og ”Heroes”, og Iggy Pops ”The Idiot” og ”Lust For Life”. Det siger sig selv, at dette ophold i Berlin nær havde taget livet af Bowie, der på det tidspunkt havde et heftigt indtag af stoffer. Han slap levende fra det, men fandt aldrig helt den samme kunstneriske åre og indledte en musikalsk deroute, der ramte den absolutte bund med albummet ”Never Let Me Down” fra 1987.
Siden har Bowie heldigvis revancheret sig, og Jan Poulsen fører læseren sikkert gennem de mange myter, der er opstået om Den Tynde Hvide Hertug. Bogen tager hele vejen Bowie i forsvar og når aldrig ud, hvor det gør ondt, som det må have gjort mange gange for den altid selviscenesættende David Bowie, der kan fejre 40 års albumjubilæum i sommeren 2007. ”David Bowie. Station til Station.” giver en grundig dokumentation af dette og lidt mere.
Jan Poulsen: David Bowie. Station til Station. Gyldendal. 336 sider. Vejledende pris 299 kr.
06-11-10 15:48 | Besvar
Et mysterie, der kan blive ved at pirre nysgerrigheden!
Kunne det mon være svaret? Det ville for mig at se give god mening. Vil nogen mon være så venlig at fortælle mig, om det er sådan, det er?
Nå, ja - hvad er spørgsmålet? Spørgsmålet er: Hvad er det med ham Bowie?
Det, der nemlig har slået mig, er, at når det gælder stort set alt andet i musikkens verden, har en eller anden begavet skribent slået fast, hvad sagen drejer sig om. Det synes jeg derimod ikke nogen har formået, når det gælder Bowie.
06-11-10 15:50 | Besvar
Men alle sine fortræffeligheder tiltrods har den en svaghed: den er skrevet af en begejstret fan, der befinder sig i en indforståethed med andre fans. Den, der står udenfor og gerne vil vide, hvad det her er for noget, bliver ikke i tilfredstillende grad lukket ind.
Poulsen indleder med at fortælle om en koncert. At han har været til en fantastisk koncert, er naturligvis dejligt for ham. Men hvilken grad af relevans har det for læseren? Hvis jeg nu atter stiller spørgsmålet: "Hvad er det med ham Bowie?", så kan det diskuteres, om det reelt er et svar at få at vide: "Jeg var engang til en koncert med ham, som er noget af det mest utrolige, jeg har oplevet." Fint for dig, men hvad kan jeg bruge det til?
Tillad mig at gå lidt nærmere ind på dette.
I 1978 skrev Anders Rou Jensen en lille bog om punk og new wave med titlen "Da græsrødderne gik Gassat". I det indledende kapitel opridser han kort og præcist fænomenets forudsætninger. Overskriften er "tilbage - eller frem - til det bassale". Som noget af det første, der står under denne overskrift nævnes reaktion og modreaktion, derefter forskelligt om, hvad dette nærmere bestemt vil sige. I løbet af et par sider er enhver med på, at der er tale om en ny enkelhed, der gør oprør imod en række herskende tilstande i det etablerede musikliv.
Noget lignende gælder en bog om Lou Reed, som en række forskellige forfattere har bidraget til. Den første af disse er Dan turell, der i et enkelt huk får indkredset det særlig reed'ske.
Hvad man mener om disse ting (punk, Lou Reed), er naturligvis et spørgsmål om smag og livssyn, men i hvert fald medfører en åbning af den art, at man ved præcis, hvad det er, man skal forholde sig til. For det er netop sagen: det er pokkers svært at tage stilling til noget, man ikke ved, hvad er.
Mange vil vel sige: hør pladerne. Lad dem være svaret. Jeg er helt med på ideen, og det er naturligvis det bedste svar. Her burde det jo være muligt at høre, hvad sagen drejer sig om.
Men hvad så med ham eller hende, der ikke synes pladerne er noget særligt, og som ytrer: "Det siger mig ikke noget." En hel verden af anmeldere og lægmands fans vil tage sig til hovedet og sige: "Jamen det er jo genialt. Det er fantastisk. Har du da overhovedet ikke forstået noget som helst af det hele."
Se - så er det vedkommende med rette kan svare: "Nej, det har jeg ikke. Vær venlig at forklare mig det. Hvad er det med ham Bowie?"
06-11-10 15:54 | Besvar
Men som jeg indledte med at sige, er det særlige ved Bowie måske lige præcis, at det ikke er til at sige, hvad det er. At det hele tiden glider fra en, hvergang man tror, at man har fået et godt greb om det.
Jan Poulsen giver ikke svaret i "Station til Station". Men vil man vide, hvad David Bowie foretog sig såvel musikalsk som privat på forskellige tidspunkter, er det en i høj grad læseværdig bog.
07-11-10 14:33 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.