Tim Christensen: Jeg holder Dizzy-butikken åben nu

Tim Christensen: Jeg holder Dizzy-butikken åben nu

Den danske rockmusiker Tim Christensen har begivet sig ud på en akustisk soloturné med blot tre guitarer, én lydmand og, ikke mindst, sin hund Geo. GAFFA har fanget den højaktuelle sangskriver ude på landevejen til en snak om den igangværende turné, hvordan han navigerer mellem solo- og bandkarrieren, musiknørderi, og hvad fremtiden bringer.

Da jeg møder Tim Christensen foran Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, hvor vi har aftalt at mødes, står han på områdets græsareal og lufter sin hund, Geo. Efter at jeg får hilst og sagt pænt goddag til både Tim og Geo, der fiser rundt med et kæmpe gren i munden, går vi alle sammen indenfor for at lave interviewet. Det siges, at man skal undgå at møde éns idoler, men det er svært at forestille sig en mere jordnær, cool og sympatisk fyr end Tim. Vi slår os ned i backstagerummet, får en kold forfriskning, og så går snakken ellers bare derudad om musik.

Vi kender ham som arkitekten bag 1990'ernes definitive danske rockband, det netop genopståede Dizzy Mizz Lizzy, sidenhen som solist, sammen med The Damn Crystals, Mads "Lillebror" Langer, Mike Viola, Tracy Bonham og det snart hedengangne DR Underholdningsorkester — og sågar også som radiovært på P6 Beat. Tim Christensen har opnået mange imponerende kunstneriske bedrifter i sin efterhånden 20 år lange karriere som professionel musiker. I øjeblikket turnerer han rundt i Danmark på en omfattende akustisk soloturné, hvor han lufter repertoiret fra både solokarrieren og tiden med Dizzy Mizz Lizzy. Sidste år spillede Tim en række vellykkede akustiske solokoncerter i Holland og Norge. Reaktionerne var så gode, at Tim fik blod på tanden til at drage på en dansk soloturné med samme minimalistiske opsætning:
 
— Jeg nyder det rigtig meget. Set i lyset af nyheden om Dizzy Mizz Lizzy, så er det jo meget rart at spille lidt stille og roligt, inden den skal have fuld skid. Jeg snakkede med min lydmand om privilegiet med at have flere grene af éns egen beskæftigelse. Der har været meget rockband over solotingen på seneste, så det er sgu meget sjovt at prøve det her nu, siger Tim.
 
Efter en karriere på mere end 20 år i den danske musikbranche er Tim begyndt at fornemme en tilbagevendende cyklus, hvor pladeudgivelser og koncertturnéer er begyndt at ligne hinanden mere og mere. Den akustiske soloturné kan derfor ses som et forsøg på at afveksle solokarrierens cykliske gentagelser:
 
— Måske er jeg bare nået til et sted, hvor det kunne være sjovt at bryde lidt ud af den der cyklus og prøve at stikke i nogle lidt andre retninger. For eksempel med Mike Viola, Mads Langer og radioværttingen. Og i virkeligheden også med Dizzy Mizz Lizzy, som jo også er en anden ting for mig i dag. Det er bare med at ryste posen og blive ved med at holde det interessant.
 
Nyudsprunget entertainer
Den akustiske soloturnéer lidt af en omvæltning for Tim, fordi han ikke deler scenen med en eneste musiker. Når man som musiker spiller i et band, kan man godt stå og gemme sig lidt på scenen, hvis man som menneske er en anelse genert. Tim, der aldrig har sagt mange ord mellem numrene til sine koncerter, lægger ikke skjul på, at han tidligere har skjult sin generthed med et band bag ryggen. Men bordet fanger nu på den igangværende soloturné, hvor Tim forsøger at give den som nærværende entertainer:
 
— Jeg er måske anderledes udadvendt, end hvad jeg var for 10-15 år siden, og jeg har historik og anekdoter med i bagagen at tage af. Det havde jeg jo ikke, da jeg var 18-19 år, da vi debuterede dengang. "Hey, hva'så, folkens? Jeg har lige lavet lektier", joker Tim.
 
Tim Christensen anno 2014 har oplevet mange ting i sit liv —både professionelt og menneskeligt — som han tror, at hans publikum vil finde sjovt at høre. Under koncerterne på den igangværende turnéknytter Tim personlige historier til de enkelte sange. Reaktionerne og latterbrølene under de seneste par koncerter tyder enstemmigt på, at publikum synes godt om Tims nye vinkel.
 
Dizzy Mizz Lizzy-butikken er åben nu
Den 22. oktober blev det officielt bekræftet, at Dizzy Mizz Lizzy vender tilbage i 2015, hvor de spiller en række stort anlagte koncerter i foråret. Tim tror på, at han er afklaret med, hvad Dizzy Mizz Lizzy er for en maskine kontra solokarrieren:
 
— Når det er dét forum, jeg er i, så holder jeg mig fra at kaste nogle ting ind i puljen, som jeg måske ville gøre med min egen soloting —og omvendt. Jeg kan jo ikke stå og spille heavy-guitar på samme måde i min solokarriere. Jeg elsker det jo og synes, at det er virkelig skægt. Omvendt kan jeg jo heller ikke stå og lege Crowded House med Dizzy Mizz Lizzy, mener Tim.
 
Tim understreger, at han ser jongleringen mellem Dizzy Mizz Lizzy- og solistforpligtelserne som nærmere befriende end belastende:
 
— Jeg tror, at jeg er blevet voksen nok til at kunne skille de to ting ad. Det er vigtigt for mig at sige, at det er to ting, som jeg holder rigtig meget af. Det er et stort privilegium at have de to ting og, forhåbentlig, på sigt kunne veksle frem og tilbage.
 
Det nye ved Dizzy Mizz Lizzys gendannelse i 2015 bliver, at bandet også vil spille helt nyt materiale. Tim kan løfte sløret for, at bandet endnu ikke ved, hvorvidt disse nye sange vil materialisere sig i form af en lp, en ep eller en single. Indtil videre har bandet været i studiet for at indspille demoer af de nye sange:
 
— Vi ved jo ikke, hvordan reaktionen vil være på det nye materiale. Hvis folk synes, at det er det argeste lort, så kan det godt være, at vi lukker den butik igen temmelig hurtigt. Hvis folk synes, at det giver mening, og det er noget, de gider at høre på, så tror jeg, planen er, at holde den butik åben. Altså, for good! Det kan godt være, at butikken ikke lige har åben hver dag, men den er i hvert fald ikke lukket, fastslår Tim.
 
Tim forventer, at bandet vil præsentere det nye materiale forsigtigt ved kun at præsentere cirka fire-fem nye numre på forårets turné. Men samtidig udelukker Tim på ingen måde et reelt studieudspil:
 
— Hvis stemningen og kreativiteten stadig er til det, så lader vi det blive til et helt album i efteråret 2015, spår Tim.
 
Bandet ved endnu ikke, hvem der skal producere det potentielle udspil.
 
Brutale heavyrock-referencer
Dizzy Mizz Lizzys sound og æstetik blev kraftigt influeret af 1990'ernes Seattle-scene, herunder grunge-bands som Soundgarden, Pearl Jam og Nirvana. Førhen havde Tim og co. dyrket en bred kam af heavy metal-bands, men grunge-bevægelsen gav dem en musikalsk retning:
 
— Det var skide godt for Dizzy Mizz Lizzy, fordi vi var super meget i identitetskrise. Der skulle noget til at vise en os vej, som var "current" og ikke gammeldags.
 
Alligevel har Tim ikke genlyttet til sine gamle grunge-plader forud for Dizzy Mizz Lizzys nye studieindspilninger:
 
—Før Nirvana og Pearl Jam var det jo generelt heavyrock som Metallica, Iron Maiden og andre hårdere sager, som var med til at forme bandet. Man kan sige, at det bare var tiden, der var grunge, og så fik musikken lidt den form. Af de ting, som jeg har lyttet til med hensyn til de nye Dizzy-numre, er det ikke nødvendigvis grunge. Nok nærmere Slayer, Megadeth og andre voldsomme ting, advarer Tim.
 
Tim mener, at der kan hentes meget inspiration i de tungeste og ondeste heavy-bands, men han lover samtidig, at de nye Dizzy Mizz Lizzy-sange på ingen måde bliver lige så brutale som førnævnte referencer. Med hensyn til sangskrivningsprocessen fortsætter bandet modellen fra de gamle 90'er-dage, hvor Tim kommer med idéerne, der efterfølgende bliver sat på plads og sammen i fællesskab. I den forbindelse understreger Tim, at de to andre musikere — bassist Martin Nielsen og trommeslager Søren Friis — spiller en vital rolle i forhold til skabelsen af bandets lyd.
 
Et velformuleret melodisk sprog
Det er bestemt ingen hemmelighed, at Tim er stor beundrer af The Beatles' sangskrivning. Derfor kommer det ikke som nogen stor overraskelse, at Tim i øjeblikket spiller et akustisk cover af det Paul McCartney-komponerende nummer "Getting Better" fra mesterværket "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band"fra 1967. I musikhistorien er The Beatles' kompositioner for længst blevet indlejret som DNA i almen sangskrivning. Men hvad pokker er det for en ingrediens, der gør, at et stykke musik kan defineres som "Beatles-agtigt"? Spørger man Tim, hvad det er, som skaber The Beatles' eviggyldige magi, peger han på deres evne til at formulere sig i et melodisk sprog:
 
— Man kan jo sige, at jeg er musikalsk opdraget af The Beatles og deres plader. For mig er de et sæt grundregler for popmusik. Så kan man altid tolke, udvikle og sætte sit eget præg på det. Hvis musik taler så kraftigt til én i en alder af to-tre år, så er det fordi,  den vil noget med dig. På samme måde, som du dannes og formes af dine forældre, formes du som musikalsk menneske. Det er et melodisk sprog, som jeg bare har lært som det første, og så har man sin egen lille accent. Jeg kender mange, som har det på den samme måde, og vi føler os lidt som en lille klub. Vi forstår hinanden på en anden måde end dem, der lytter til Bob Dylan, som vi også godt kan lide. Det er bare ikke i blodet på samme måde ligesom Neil Finn er, siger Tim.
 
I en alder af bare 22 år gik Tims store drøm om at indspille i The Beatles' legendariske pladestudie Abbey Road i opfyldelse. Her indspillede Dizzy Mizz Lizzy nemlig deres andet album "Rotator". I 2004 vendte Tim tilbage til Abbey Road for at give en eksklusiv koncert i det mytologiske London-pladestudie, der i øvrigt også har huset blandt andre Pink Floyd, The Hollies og Oasis. Ifølge Tim var koncerten oprindeligt tiltænkt som en showcase af "Honeyburst" for diverse EMI-chefer i hele Europa:
 
— De så potentiale i "Honeyburst"-pladen, og så udviklede det sig til, at vi også skulle filme det. Til sidst blev det en dvd-optagelse. Jeg er ikke engang sikker på, om der var nogen EMI-chefer til stede den aften. Men det var stadig EMI, der betalte. Jeg tror, det var fordi, at "Honeyburst" var min sidste plade på EMI på dette tidspunkt. Min kontrakt skulle jo til at genforhandles, så de skulle jo bare flotte sig og gøre noget, så jeg ville blive hos EMI. Og så skiftede jeg pladeselskab et halvt år efter, ler Tim.
 
Tim er generelt stor fan af sen-60'ernes psykedeliske popplader som blandt andre "Walk Away Renée/Pretty Ballerina" (The Left Banke, 1967), "The Story of Simon Simopath" (Nirvana, 1967 — altså UK-bandet!), "Begin" (The Millennium, 1968) og "Odyssey and Oracle" (The Zombies, 1968) — for bare at nævne en håndfuld. Alligevel har Tim ingen intentioner om at kaste sig over sit eget psykedeliske mesterværk — eller at tage syre for den sags skyld:
 
— Det ville være for retro. Men jeg kunne sagtens bruge det som inspiration. Ellers bliver det sådan lidt for projektagtigt a la The Dukes of Stratosphear (XTC'psykedeliske pseudonymband), udelukker Tim.
 
En kriminelt undervurderet kollega
Da Sir Paul McCartney rundede de 70 år i 2012, fejrede Tim eks-Beatlens runde fødselsdag med hyldestkoncerten Pure McCartney i Store Vega i København. Sammen med de amerikanske musikere Mike Viola og Tracy Bonham opførte Tim og The Damn Crystals det legendariske kultalbum "RAM"fra 1971. Selvom "RAM" ikke rummer McCartneys mest kendte hits, regnes albummet i dag som et af hans mest legesyge og idiosynkratiske udspil. Desværre er det nok de færreste herhjemme, der kender til den 48-årige power pop-singer-songwriter Mike Viola, som Tim lærte at kende via sin bassist Søren Kochs anbefaling:
 
— Søren var i New York for at besøge en amerikansk ven. En aften var de nede på den lokale, som hedder The Living Room, der ligger på Lower East Side på Manhattan. Mike spillede dernede, og Søren kunne bare høre, at dén musik var lige noget for mig. Og bing, ja, det er fandeme lige op ad min allé, siger en taknemmelig Tim.
 
Faktisk var planen, at britpop-veteranen Noel Gallagher også skulle have spillet sammen med Tim og Mike ved Pure McCartney-arrangementet som en overraskelse for publikum. Da Noel var i Danmark for at give koncert i DR Koncerthuset i 2011, mødtes han med Tim på dansk tv, hvor de quizzede Beatles-spørgsmål. Bag kulisserne kom de to musiknørder godt ud af det med hinanden:
 
— Han var meget sød og rigtig rar. Vi sad og havde en rigtig fin snak med kaffe og kage, før vi var på tv. Det første, vi begyndte at snakke om, var Mellotroner, og så var vi bare i sync. Jeg forklarede ham om McCartney-koncerten, som vi skulle lave.
 
Desværre fik Tim og Mike aldrig glæden af Noels selskab, da hans manager aldrig svarede på Tims opfølgende mail. Ærgerligt nok spillede Noel dagen før Paul McCartneys fødselsdag på NorthSide Festival i Aarhus.
 
Tim deler Mikes forkærlighed for musikhistoriens ubestridte melodikere som blandt andre John Lennon & Paul McCartney, Brian Wilson (The Beach Boys), Elvis Costello, Chris Difford & Glenn Tilbrook (Squeeze) og Neil Finn (Split Enz, Crowded House). Med en ubesværet sans for uimodståelige hooks, svimlende melodiøse guitarakkorder og flerstemmige harmonier formår Mike at løfte arven fra power pop-genrens mastodonter som blandt andre Badfinger, Big Star, The Raspberries, Cheap Trick, The Knack, Matthew Sweet og Jellyfish. Numrene "So Much Better" og "When I Hold You In My Arms" fra albummet "Lurch" har da også roteret flittigt på P4. Derudover var Mike også med til at skrive Tims nummer "Superior". Hvis man spørger Tim, er det lidt af en gåde, hvorfor Mike ikke er en større stjerne, end han er:
 
—Vi er mange, der undrer os over det. Altså, hold da fest —sikke et talent! Han er jo på sin måde stor, men ikke i en klassisk forstand, fordi han skriver mange film og er bagmand på mange plader. Nu er han så sammen med Ryan Adams. En lille smule mærkeligt, hvis du spørger mig, fordi han ikke har indflydelse på sangskriveriet, hvor han har sin styrke. Det undrer mig, at han kun har co-produceret nogle af numrene på den nye plade. Jeg ved, at Ryan er meget stor Mike-fan. Det er dén vej, den ligger — og ikke den anden vej. Og så er der gået lang tid, og nu er det pludselig primært Ryan selv, der har produceret sin plade, undrer Tim sig.
 
I øjeblikket har Tim og Mike desværre ingen konkrete planer om at genforenes inden for den nærmeste fremtid. Mike har desuden selv travlt, da han er blevet guitarist i Ryan Adams'liveband The Shining, som gæster Falconer Salen i marts 2015. Tim håber alligevel på, at de to melodikere kan finde et nyt projekt og atter slå pjalterne sammen:
 
—Jeg synes, at det kunne være rigtig sjovt, hvis vi kunne finde et projekt a la McCartney-halløjet, som ville give lige så meget mening.
 
Nyt soloalbum i 2016?
Hvis man går og tror, at den evig travle Tim Christensen havde nok at se til i kraft af den igangværende akustiske soloturné og kommende Dizzy Mizz Lizzy-turné, skal man tro om igen: Tim varsler nemlig også om et kommende soloalbum, som vil blive mere traditionelt singer-songwriter-materiale:
 
— Hvorvidt om The Damn Crystals bliver aktiveret næste gang, har jeg ikke rigtig taget stilling til endnu. Jeg kunne jo godt tænke mig, at det næste soloalbum udkom i 2016, siger en optimistisk Tim håbefuldt.
 
Som følge af Dizzy Mizz Lizzys genopstandelse er Tim nu begyndt at komme i tvivl om, hvilke af hans nye sange, der hører hjemme i solo- eller bandkassen:
 
— Det er helt sikkert, at jeg har stjålet fra solokassen til Dizzy Mizz Lizzy. Og måske også omvendt? Hvis der er et Dizzy-nummer, vi ikke kan få til at fungere, så stjæler jeg det da bare som solist.
 
Uanset, hvor de nye sange havner, tegner det sig til at blive en spændende kommende tid at være fan af Tim Christensen. Tim spiller følgende koncerter i år:
 
-    25.10: Elværket, Holbæk (udsolgt)
-    28.10: Store Vega, København (udsolgt)
-    29:10: Store Vega, København (udsolgt)
-    30.10: Cafe Gran, Horsens (udsolgt)
-    31.10: Vershuset, Næstved
-    01.11: Trommen, Hørsholm
-    05.11:Vejle Musikteater, Vejle
-    06.11: Skive Teater, Skive
-    07.11: Hotel Sabro Kro, Sabro (udsolgt)
-    08.11: Værket, Randers
-    12.11: Magasinet, Odense
-    13.11: Tobaksgaarden, Assens (udsolgt)
-    14.11: Nordsøen Oceanarium, Hirtshals (udsolgt)
-    15.11: Spillestedet Blokhus
-    20.11: Viften, Rødovre (udsolgt)
-    21.11: Tapperiet, Køge (udsolgt)
-    22.11: Troldesalen, Vejen
-    23.11: Klaverfabrikken, Hillerød (udsolgt)
-    26.11: Hindsgavl Slot, Middelfart
-    27.11: Musikhuset Aarhus, Aarhus (udsolgt)
-    28.11: Musikhuset Aarhus, Aarhus
-    29.11: Jysk Musikteater, Silkeborg
-    30.11: Store Vega, København


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA