Jokeren – Fuldvoksen dansker

Jokeren – Fuldvoksen dansker

NB: Hesten på billedet er ikke slagtet til formålet. Det var en hest, der i forvejen skulle lade livet til slagtning, og GAFFA har bare lånt hovedet.

I den mexicanske by Ciudad Juarez skulle Jokeren i forbindelse med tv-udsendelsen Farezonen interviewe en lejemorder – en massemorder, der havde slået over 50 mennesker ihjel. Den professionelle hitman havde korrupte folk inden for politiets rækker til at holde vagt, mens Jokeren stillede sine spørgsmål.

– Han var benhård og havde is i øjnene og bandana over munden, så man ikke kunne kende ham. Da kameraerne slukkes, siger tolken til mig: "Jeg har sagt til ham, at du er rapper, så han vil gerne lige høre dig rappe." Så jeg rapper et par linjer for ham, og han bliver helt glad og siger: "sygt nok! Jeg rapper også!" Og så begynder han at stå og freestyle for mig – og det jeg kunne forstå af det, handlede om at være morder. Bagefter trak han mig til side og spurgte: "Hvorfor gør du egentlig det her? Det er jo skide farligt" Og så sagde jeg: "Fordi, jeg får penge for det", og så begyndte han og grine og sagde: "Haha, det er også derfor jeg laver det, jeg gør!"

Nej Jesper Dahls liv har på ingen måder været en kedelig affære siden hans sidste udgivelse som Jokeren, Den Tørstige Digter fra 2009, og som han siger:

– Jeg tager verden, som jeg oplever den, gennemtygger den og spytter den ud, og det er klart, at hvis man oplever nogle meget voldsomme ting, kommer der også noget voldsomt musik ud af det. Jeg har været ude at afsøge nogle grænser – og har i den proces også overtrådt nogle grænser, og da jeg hørte den plade, der var kommet ud af det, tænkte jeg: "Det kan jeg ikke stå inde for, det her", og jeg kunne heller ikke forestille mig, at der var nogen i Danmark, der gad lytte til det.

Sådan fortæller Jokeren om det meget hårde og mørke gangster-album, han skrev og indspillede i kølvandet på sine oplevelser med netop Farezonen, hvor han var rundt og besøge nogle af verdens farligste steder i blandt andet Miami, Rio de Janeiro og Honduras. År forinden var han lige blevet far og som følge af dén oplevelse af verden, skrev og indspillede han det, han kalder sit "skifte ble"-album. Begge plader er siden blevet droppet, og i stedet er en af dansk raps mest markante skikkelser tilbage med albummet Dansker.

 

Gik rundt i underbukser og så Family Guy

Af en mand at være, der har taget for sig af livet med glubende appetit, holder Jokeren sig ret godt her i sit 41. leveår. Der er ingen tegn på vom, markante rynker eller vigende hårgrænse, og da GAFFA møder manden er han sprængfuld af energi. Som man kunne forvente står munden kun yderst sjældent stille på en af dansk raps mest markante faderskikkelser, der efter sin omgang med citater og diverse referencer at dømme er mere end bare almindeligt velbevandret, når det kommer til kunst, litteratur og selvfølgelig musik.

– Da jeg var færdig med at turnere med Den Tørstige Digter, hang jeg Joker-masken i skabet og prøvede at finde ud af, hvem Jesper Dahl er. I den proces gik jeg ret meget rundt derhjemme i underbukser og røg smøger og så Family Guy, men lige pludselig begyndte jeg at skrive digte – og fandt ud af, at jeg syntes, det var sjovt – og jeg begyndte at skrive for nogle forskellige medier. Og det resulterede i min bog fra 2012, Det Er Bare Ord, fortæller Jokeren og nævner i flæng sin novellesamling Sengen Er Giftig, Farezonen og de tre spoken word-jazzplader, han har lavet med Grafisk Musik som nogle af de ting, han har bedrevet i eget navn siden Jokeren blev lagt på hylden.

 

Jeg er en voksen mand, og det har jeg været længe

– Det er fem år siden, min sidste solo-plade udkom, og ud over, at jeg har været rundt i nogle af verdens farligste ghettoer, så har jeg også været på legepladser sammen med min datter herhjemme. Den pause, jeg har holdt fra at udgive Jokeren-plader har været super sund, og forskellen på denne her plade og mine tre andre solo-plader er, at det her er min første voksenudgivelse. Jeg er 41 og jeg har en datter på syv år, så jeg er en voksen mand, og det har jeg været længe – det er helt indiskutabelt. Jeg har været rundt og se mig omkring i verden, og jeg har eksperimenteret med forskellige udtryksformer – blandt andet er jeg også begyndt at tegne. Jeg udforsket nye sider af mig selv, og det tror jeg, man kan høre på Dansker.

Hvad har inspireret titelnummeret til pladen?

– Nummeret er blevet til midt på Nørrebro, hvor jeg en dag sad sammen med nogle af mine arabiske venner, og teksten er skabt i erkendelse af, at det er et multietnisk og -kulturelt samfund vi lever i – og i øvrigt har været det i flere tusind år. Den danske nationalstat er jo også et konstrueret størrelse, vi har jo været et meget større land, end vi er nu. Vi har aldrig været mindre, og det er som om, at jo mindre, vi er blevet, jo mere magtpålæggende er det som om, det er blevet for os at hævde vores nationalitet.

Hvad så med far-nummeret Kun Os To?

– Kun Os To er et nummer om at være far, men det er også en sang, der er skrevet ud af savn. Jeg er jo en del af en generation, hvor det er helt normalt at gå fra hinanden, efter man har fået børn – det er nærmest mere reglen end undtagelsen, at man bliver skilt og splejses sammen på nye måder og går og savner den hverdag, man aldrig fik, mens man måske er far for nogle andres børn. Men når jeg savner min datter, husker jeg på alle de hyggelige ting, vi laver sammen, og sangen er helt overordnet en hyldest til det samvær vi alle sammen har med vores børn.

 

Jokeren og Jesper

– Det her er et Jokeren-album, hvor jeg har taget masken på igen, og som jeg ser Jokeren i 2014 og '15, så har jeg været ude og afsøge grænserne og står nu i midten af det hele og er den slagterhund, jeg skal være – en rod med et glimt i øjet.

Hvornår er du Jokeren og hvornår er du Jesper Dahl?

– Jeg er Jesper Dahl når jeg skriver bøger, tegner og udgiver plader med Grafisk Musik. Jokeren er mit rap-udtryk, og her har jeg stadig gade-perspektivet med, samtidig med far-perspektivet og det følsomme kærlighedsperspektiv.

Men hvad siger din datter til din musik? Det er jo langt fra alt det, du har lavet, der er for små børneører…

– Hun har ikke hørt alt, jeg har lavet, haha! Der er en tid til alting, og jeg tror på at bevare barndommens uskyld. Men hun kan godt finde på at sige: "Far, du bander for meget", men så må jeg forklare hende, at "når far er på arbejde, må han godt bande, for far er rapper." Så hvis hun vil bande, må hun skrive en rap.

Hvordan vil du beskrive forskellen på dig selv som 21-årig, som 31-årig og nu som 41-årig?

– Som 22-årig var jeg langhåret og røg joints. Jeg rappede faktisk ikke så meget og fokuserede mere på at producere. Men i længden kunne jeg ikke lade være med at blive inspireret af al den rap, der var omkring mig. Der var jo ikke internet dengang, så vi var nødt til at tage til USA for at opdage tingene, så da vi kom tilbage, var vi jo lysår foran alt andet, der foregik på den danske scene. Da jeg så nærmede mig de 30 genopdagede jeg rappen, jointsene havde jeg for længst lagt på hylden, og jegblev mere udadvendt og entertaineragtig, efterhånden som vi begyndte at spille jobs med Den Gale Pose i stedet for bare at sidde derhjemme og lave sange. Så fra at være en indadvendt nørd som 21-årig var jeg udadvendt entertainer som 31-årig. Men hvis du spurgte mig som 31-årig, hvem jeg var, ville jeg svare: "Jeg er Jokeren", men hvis du spørger mig i dag, siger jeg: "Jeg er Jesper Dahl." Jeg har flere forskellige udtryk nu, og Jokeren er to af dem: entertaineren og rapperen.

 

One hit wonder og sprogfornyelse

På spørgsmålet om hvilke af hans gamle numre, der betyder noget særligt, falder snakken uundgåeligt megahittet Spændt Op Til Lir, der for alvor satte Den Gale Pose og dermed Jokeren på det musikalske landkort tilbage i 1998.

– Det nummer var jo pludselig her og der og alle vegne, og det jagtede mig lidt i starten, hvor jeg tænkte: "Ej, jeg gider ikke være sådan et one hit wonder, der skal stå og spille Spændt Op Til Lir på en trækvogn, når jeg bliver 40 år." Vi gik jo fra at være ukendte og undergrund til at være hvermandseje fra den ene dag til den anden, men heldigvis har jeg jo med sange som Havnen og Godt Taget, ("Jeg vil altid (elske dig for evigt) fra 2011?? Mit seneste guld-single-hit) og den slags vist, at jeg heldigvis har haft mere end bare et enkelt hit oppe i ærmet, haha!

Når du har været meget eksponeret for offentligheden, har du så oplevet uønsket opmærksomhed? Er der for eksempel nogle, der har stalket dig?

– Nej, kun piger – og det har bestemt ikke været ubehageligt, haha!

Fair nok. Hvad så i koncertsituationer – har der været nogle ubehagelige tilfælde?

– Ja, men det er aldrig noget, der har rystet mig. Jeg kan huske engang, vi gav koncert med Den Gale Pose på RUC, hvor jeg med fem minutters mellemrum fik en fadøl i smasken, rappede videre, og "bang!" en fadøl i smasken igen. Og der stoppede vi musikken, og Nick sagde: "Er der nogen, der vil noget?" Og så kom der en fyr op, men han fik en skalle og røg ned igen, og så spillede vi videre. Men det har jo allermest været positive oplevelser, og det har været fedt at kunne sætte både musikalske og sproglige fingeraftryk. Udtrykket "spændt op til lir" blev jo for eksempel pludselig noget, man gik og sagde. Og det er også noget af det, hiphoppen kan – forny sproget. Dengang var det jo bare et skater-udtryk, og i dag tager vi udtryk til os fra en fyr som S!vas, for eksempel. Ghettosproget breder sig.

Og du har jo været ude i en del ghettoer rundt omkring i Verden. Hvad har ellers været af de vilde oplevelser i forbindelse med Farezonen-programmerne?

– I nogle af programmerne lavede vi interviews med kidnappere, folk der kidnappede forretningsfolk og turister – og journalister… Og vi var jo bare et lille hold: mig, en kameramand og en producer, og en dag skulle vi tale med nogle kidnappere på en skummel industrihavn –og der var altså ikke skyggen af vagter eller nogen form for security – og så skulle vi mødes med en flok fyre, der lever af at kidnappe sådan nogle som os. Der tænkte jeg sgu: "Få jeg penge nok for det her?"

Hvordan mobiliserer man is nok i maven til sådan en situation?

– Man tager lige en hurtig snak med Gud, og så siger man: "Fuck it, nu gør vi det sgu!" Det er jo også spændende og man får også et kick ud af det.

 

Rumskibet er landet

Hvis man læser det pressemateriale, der følger med den nye plade, kan man få indtrykket af, at du har været nede på bunden at vende. Har du det?

– Jeg tror ikke, jeg har været nede at vende. Til gengæld har jeg nok været rigtig højt oppe at flyve, haha! Jeg har drønet rundt på bedste Jim Morrison-maner og lavet digte i ørkenen med fotomodel-kæreste, kørt rundt i BMW og taget masser af stoffer, mens jeg har tegnet og malet og skrevet. Nej, jeg har ikke været nede at vende, jeg har været oppe at flyve, men nu tror jeg lige så langsomt, jeg har fået landet rumskibet. Jeg har fundet ud af, hvor højt jeg kan flyve, før voksvingerne smelter.

Men kan man leve af at skrive digte i ørkenen?

– Hvis man har en modelkæreste, der er god for en sjat millioner, så kan man godt… Men jeg har jo også lavet både Toppen Af Poppen og de der Talent-udsendelser i løbet af årene.

Men hvad stofferne angår, så ved jeg, du har haft en hashpsykose. Har du stadig den?

– Ja, den har jeg stadigvæk, men det er en mikropsykose – nærmest højst en slags neurose, og det er vel noget, de fleste kunstnere har. Jeg er ikke mere vanvittig end de fleste andre kunstnere. Nogle gange sætter jeg endda pris på at være lidt småpsykotisk, fordi det giver mig adgang til nogle lag i min bevidsthed, man ellers ikke normalt lige kan dykke ned i.

Hvordan har du det med den yngre generation af rappere, der blomstrer op i disse år? Der virker til at være en del respekt din vej…

– Noget af det vigtigste for mig er – lige meget hvad man laver – at man skal være original, og det synes jeg, folk som Sivas, TopGunn, Gilli og Kidd er. De kommer alle sammen med noget, man ikke har hørt før. Jeg følger også godt med, hvad der sker på scenen, og synes jeg har et godt øje for det – for eksempel havde jeg Kidd og TopGunn til at varme op for Den Gale Pose tilbage i 2011. De er pisse dygtige, og de er originale. De lyder hverken som mig eller L.O.C. – de lyder som sig selv, og det er super fedt!

Møder du nogle gange fordomme over at være vokset op i et akademiker-hjem i Hillerød?

– Ja, det gør jeg, for folk kender ikke min psykosociale arv. Jeg er vokset op i et hjem med klaver i en familie af ressourcestærke akedemikere, men det betyder ikke, at det er hele min arv, eller at jeg er vokset op med en sølvske i munden og alt har være lutter lagkage. Min far sagde engang til mig; "Jesper . Der er forskel på at være klog og intelligent." Det er vise ord, og noget jeg har taget til mig her i livet. Jeg er født og boede som lille på Nørrebro, men primært vokset op i Hillerød, og da jeg var 37 år, havde jeg boet 37 forskellige steder. Jeg har flyttet meget rundt og levet en lidt omtumlet tilværelse på nogle områder.

Har det sat sig?

– Ja, det har sat sig som erfaring og indtryk. Jeg har spist af livet med glubende appetit, og jeg skal have input for at lave output. Og jeg har hele vejen igennem haft en kontinuerlig produktion. Også når jeg ikke har udgivet plader – så har folk bare ikke hørt det, fordi det har været jazz eller bøger – ting der ikke ryger på P3. Men nu er jeg der, hvor jeg virkelig har haft lyst til at rappe og lave en rap-plade igen – og til at komme ud og spille for folk. Jeg har en masse energi, der skal ud, så jeg føler mig vildt klar og i gear!

– Jeg laver musik, når jeg har lyst til det. Og det er derfor jeg har holdt en pause. Det her er ikke et album, jeg har lavet for at holde gryden i kog, det er et album, jeg har lavet, fordi jeg har lyst til det. – og jeg er allerede i gang med den næste!

 

Tidslinje for Jokeren

1985 Danner som 12-årig producergruppen Madness 4 Real sammen med Rasmus Berg, Nicholas Kvaran og Blæs Bukki, der dog sidenhen forlader gruppen for at danne Malg De Koijn

1992 producerer sammen med Madness 4 real for legender som Ice Cube, Rakim og Eazy-E i Los Angeles

1996 Vender tilbage til Danmark og starter pladeselskabet 5 Svin Records

1996 Madness 4 Real udgiver debut-ep'en Flere Ho's – nu under navnet Den Gale Pose

1996 Den Gale Pose udgiver debut-albummet Mod Rov

1998 Udgiver albummet Sådan Er Reglerne, der indeholder landeplagen Spændt Op Til Lir

2001 Udgiver albummet Definitonen Af En Stodder

2003 Jokeren går solo med albummet Alpha Han, der kaster hittene Havnen og Kvinde Din af sig

2004 udgiver sine samlede tekster 2003-1994 – med vilje omvendt kronologisk – i bogen Storby Stodder

2005 Starter sit eget pladeselskab Flamingo Records

2005 Udgiver Den Gale Pose-opsamlingen Lir & Leftovers

2005 Udgiver sit andet solo-album Gigolo Jesus, hvorfra Godt Taget og Gravøl hitter

2006 Medvirker i Hella Joof-komedien Fidibus

2009 Udgiver sit tredje solo-album Den Tørstige Digter

2009 Er dommer i tv-programmet Talent 2009

2010 Er dommer i tv-programmet Talent 2010 2010 Udgiver sammen med Grafisk Musik jazz/spoken word-albummet Grafisk Musik

2011 Medvirker i tv-programmet Toppen Af Poppen

2011 Udgiver sammen med Grafisk Musik jazz/Spokenword albummet Angstmarineret

2011 Lægger stemme til karakteren Ulf i animationsfilmen Jensen og Jensen

2012 Udgiver digt og essay-samlingen Det Er Bare Ord

2012 Udgiver Sengen Er Giftig (novellesamling)

2013 Grafisk Musik – Balladen I Uglemosen (Jazz/Spoken Word-album)

2013 Tegne – website www.jesperdahl.dk

2014 Dansker (album)

 

Fyret på grund af kokainhistorier

– Da jeg bloggede fra Cover skrev jeg i sin tid nogle indlæg, der gjorde, at jeg blev fyret, fordi, de ting jeg skrev genererede et par BT-overskrifter. Jeg skrev blandt andet et indlæg om modeugen, der lå samtidig med ramadanen – og det er jo fandme modsætninger, der mødes med religiøs faste på den ene side og fuldkommen overfladisk dekadence på den anden. Og jeg mener jo, der skal være plads til dekadence og til at gå linen ud, men så har man brug for at faste bagefter. Det var det, den handlede om, men så var der en bisætning, hvor der stod: "Hvorfor er det synd, når My Girl tørrer en fingerspids colombiansk flake af på mit røvhul, mens jeg læner mig ind over bordet med en stråhat på?" Det var et eksempel på noget, der var lang ude.

– Et andet indlæg lød: "Jeg er vel teknisk set for høj til at køre, men omvendt passer det jo meget godt til de 200 km/t jeg normalt kører med på motorvejen." Dels gjorde det, at jeg blev fyret fra Cover – ikke fordi Cover var snerpede, men de var nødt til at give efter for krav fra sponsorene – og dels gjorde det, at jeg følte, jeg blev nødt til at skrive en bog, som man ikke var i tvivl om, var fiktiv, fordi hovedpersonen i Det Er Bare Ord var min stagepersona, Jokeren, som de forvekslede med mig, forfatteren, Jesper Dahl. Derfor skrev jeg så Sengen Er Giftig.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA