Månedens magasin

Læs online | Abonner for kun 29,-

Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Viser nu: 1 - 10 af i alt 1757 artikler
  • Anne Linnet – Det blå klaver

    Søndag d. 26-04-2015 kl. 07:00

    Få hele historien fra Aarhus i 50’erne til dugfrisk album i dag fra sangeren, musikeren, komponisten, arrangøren og fænomenet Anne Linnet

  • Purity Ring: Selverklærede fremtidspoppere vil ikke sættes i bås

    Tirsdag d. 21-04-2015 kl. 20:29

    Vi mødtes med den canadiske electropopduo forud for deres koncert i Lille Vega til en snak om tankerne bag musikken, deres visuelle fokus, og hvordan de betragter sig selv i musikken.

  • Ulige Numre: Vi glorificerer de hurtigste, de smukkeste og de mest kendte

    Søndag d. 12-04-2015 kl. 10:45

    GAFFA har været en tur på Formel 1-banen med den sympatiske Ulige Numre-forsanger Carl Emil Petersen i anledning af bandets nye album Grand Prix

  • Tove Lo: Et indie-projekt, der løb løbsk

    Lørdag d. 11-04-2015 kl. 07:00

    Læs om Habits (Stay High)-sangerinden, der optræder i Store Vega den 13. april

  • Turnédagbog: Saint Rebel er i USA – og møder Aaron Paul fra Breaking Bad

    Fredag d. 10-04-2015 kl. 15:32

    Den danske hardrockgruppe er i Los Angeles og skriver hjem fra landevejen

  • Boguddrag – Simon Kvamm om Oasis: Jeg er weekend-anglofil

    Torsdag d. 09-04-2015 kl. 16:00

    10. april udkommer bogen Slået Omkuld Af Oasis, hvor 11 kendte danskere fortæller om deres forhold til Oasis. Vi bringer kapitlet med Simon Kvamm.

  • Daniel Lanois – producerlegende og soloartist

    Torsdag d. 09-04-2015 kl. 13:33

    Vi mødte den canadiske multimusiker, da han besøgte Amager Bio

  • Turboweekend – Provokeret til at skrive et hit

    Søndag d. 29-03-2015 kl. 07:00

    Tag med GAFFA og Turboweekend i øvelokalet og få historien om albummet, udvidelse af paletten og om, hvorfor Turboweekend nok aldrig bliver det nye Nephew.

  • Vinnie Who – Farvel til disco, goddag til singer/songwriter-ånden

    Søndag d. 29-03-2015 kl. 07:00

    – Det er så her, jeg har lavet hele det nye album. Jeg bliver vist indenfor i et lille lokale af Niels Bagge, bedre kendt som Vinnie Who. En lugt af røg kommer mig i møde. Røg fra de mange cigaretter, der er blevet til aske gennem det seneste halvandet års tid, hvor Niels Bagge har holdt til her i studiet på Islands Brygge. I takt med at hans tredje album Harmony er blevet til. Niels Bagge går som det første hen og åbner et vindue, hænger sin jakke pænt over en stol og tænder så en cigaret. Han bliver stående ved vinduet, imens jeg slår mig ned i den brune lædersofa. Føler mig med det samme godt tilpas i rummet, der ikke overraskende emmer af kreativitet med de mange instrumenter, der omgiver os, men som i sin atmosfære også minder om en stue, der indgyder til mange hyggelige stunder. De mange tomme ølflasker og vinglas, fyldte askebægre og tomme slikposer vidner også om, at her bliver hygget. Levet. Og arbejdet hårdt. – Ja, vi har travlt med at øve de nye numre op til den kommende Danmarksturné, forklarer han. Det var i selv samme rum, Niels Bagge for et halv års tid siden spillede nummeret Seven for nogle venner og ud fra deres anerkendende respons blev overbevist om, at det var den lyd, han skulle gå efter på sin nye plade. Kun et halvt år siden?, spørger jeg. Så har du da virkelig været hurtig med resten af pladen? – Jeg havde de andre numre liggende som skitser, så de skulle bare på plads. Men Seven var det første nummer, der var færdigt og derfor også det, som jeg var mest ivrig efter at præsentere for folk. Det var tydeligt, at de kunne lide det, og det gav mig en ro i maven, fortæller Niels. Et nødvendigt skifte Seven blev senere til første singleudspil fra den nye plade og markerer tydeligt det markante musikalske stilskifte, Vinnie Who har været igennem siden pladerne Then I Met You og Midnight Special, der udkom i henholdsvis 2010 og 2013. Disco-referencerne er skiftet ud til fordel for en mere døsig og forførende laid back-attitude med slideguitar og psykedelisk 70'er stemning i fokus, og inspirationen fra legender som George Harrison og David Bowie, men også den på én gang sexede og spooky Connan Mockasin, er til at få øje på i den musikalske forvandling. – Jeg har hørt rigtig meget forskelligt musik op til den her plade, men mens jeg har lavet Harmony, har jeg kun hørt min egen musik. Ellers bliver jeg simpelthen for forvirret. Hvis man skal forsøge at finpudse sit eget univers, er man nødt til at lukke alt andet ude og stole på sin egen intuition og sin egen smag. Udfordringen er så, at man også nemt kan drukne i sin egen musik, men på det punkt er jeg meget stædig i min arbejdsmåde. Om det markante stilskifte forklarer Niels Bagge, at det var en nødvendighed. Dels for at opfinde sig selv som både menneske og musiker, men dels også for at gå efter lige præcis det udtryk, han har haft lyst til at lege med. – Jeg har længe, faktisk siden midt i processen på min anden plade, haft lyst til at prøve kræfter med den her singer/songwriter-ånd for at få så ærligt et udtryk som muligt. Det er kommet helt naturligt, idet jeg begyndte mere og mere at lytte til den type musik, og jeg følte på mange måder, at jeg på det tidspunkt havde opbrugt mine referencer inden for diskoen, fortæller han. – Men der er også flere af mine venner, som synes, at det var underligt og en stor risiko at løbe med så stort et stilskifte. Jeg er også godt klar over, at der nok vil være nogen, der står af på det, men omvendt kommer der sikkert også nogen til, og jeg er ikke den første musiker i historien, der skifter stil undervejs. Omvendt kan jeg da heller ikke udelukke, at diskoen vender tilbage på et tidspunkt. Kan selv, vil selv Siden Niels Bagge udgav Midnight Special, er det ikke kun blevet til et farvel til de taktfaste og dansable beats, men også et farvel til pladeselskabet EMI Music og et goddag til det mindre selskab Fake Diamond Records. Der var ikke tale om et større, dramatisk brud, fortæller Niels Bagge. Men forhandlinger om økonomi, rettigheder og hans nye lyd førte til en afsked med det slagkraftige pladeselskab, der i dag hører fortiden til. – Det gør mig ikke noget at være under vingerne på et mindre selskab nu. Jeg kan meget godt lide, når der ikke er så mange penge involveret, for så kan jeg selv få lov til at styre flere ting og være tættere på beslutningsprocesserne. Jeg har egentlig altid besluttet alting og styret min karriere selv, med hjælp fra pladeselskabet, selvfølgelig. Men på grund af større kendskab til processerne er jeg nok blevet nysgerrig og ikke bange for at tage chancer. Jeg er blevet mere legesyg, og det passer godt til et pladeselskab som Fake Diamond, som på grund af deres størrelse og ikke mindst filosofi er gode til at tænke musikbranchen på en ny og anderledes måde, fortæller han. Niels Bagge kan for eksempel bryste sig af at være egen producer på Harmony, og det er noget, der taler til perfektionisten i ham. – Jeg føler nogle gange, at jeg kan gøre det meget bedre end andre, fortæller han og bryder ud i et grin. – Og det er en stor udfordring, for selvfølgelig kan jeg ikke det. Måske i nogle tilfælde, hvis jeg er heldig, men man kan også meget nemt knække nakken ved at have det på den måde. Men at producere pladen selv og følge det hele til dørs har været superfedt, og jeg kunne sagtens forestille mig at skulle producere for andre bands på et tidspunkt, for jeg elsker det miljø, der er i et studie. Jeg elsker at føle, at man er produktiv, og det giver meget mening for mig. Koncerter er selvfølgelig også sjove, men de er så forgængelige. Når man indspiller i et studie, skaber man noget, som altid vil være der, og det kan jeg vildt godt lide. Niels Bagge har i mellemtiden sat sig på en stol. Den tætte, sorte bluse sidder nede i cowboybukserne, der er spændt ind om hans smalle liv med en brun rem. Han er ikke blot perfektionist, når det kommer til musikken, men også i hele æstetikken omkring sit udseende, der med det lange brune hår også har været gennem et stilskifte. Vi har efterhånden talt sammen i en lille time og gør nu anstalter til at sige farvel. – Jeg går med dig ud, så jeg kan ryge nogle flere smøger, slutter Niels Bagge og griber sin jakke fra stolen. Vinnie Who i Tiger Når Vinnie Whos album Harmony udkommer 30. marts, er det muligt at købe det på cd og vinyl i 415 butikker fordelt over 25 lande. Det skyldes, at pladeselskabet Fake Diamond Records har indgået et samarbejde med Tiger-butikkernes pladeselskab, Tiger Music, til stor glæde for Niels Bagge. – Jeg har det vildt godt med samarbejdet og er rigtig glad for, at vi fandt på det først. De har aldrig signet en artist som mig før. Det er virkelig spændende, hvad der kommer til at ske nu, for der ligger mange muligheder i det her samarbejde. Drømmescenariet er at bryde igennem i et land, som man slet ikke havde overvejet, og så kan jeg godt lide, at det sker på den her folkelige måde. Musikken kommer bredt ud, og det, tror jeg, er godt, da den nye lyd formentlig kræver mere tilvænning og skal forstås på et andet plan end tidligere. – Der er mange flere mennesker, der kommer til at stå med pladen i hånden og kan høre den fra start til slut, og det er også ud fra det princip, at jeg har lavet Harmony". Det giver mere mening for mig at lave et helt album, hvis man kan købe det fysisk. Hvis jeg kun skal tage højde for streaming, gider jeg ikke lave et helt album. Så behøver jeg bare at tænke i singler for at få opmærksomhed hele tiden. Men gevinsten er ikke lige så stor. Med et album i hånden bliver jeg mere stolt, for her er tale om et helt værk. Vinnie Who har de seneste fire år haft stor succes som Danmarks diskoprins. Men på det nye album Harmony har han sagt farvel til de dansable beats.

  • Benny Engelbrecht: Jeg gad godt tale med Bono om hans skatteunddragelse

    Søndag d. 29-03-2015 kl. 07:00

    Vi har stillet skatteministeren 20 musikspørgsmål