Vind billetter og album med The William Blakes
The William Blakes fejrer udgivelsen af deres tredje album med koncerter, og her kan man vinde både albummet og koncertbilletter
Konkurrencen sluttede fredag d. 03-09-2010 kl. 12:00
Danske The William Blakes udsender til september deres tredje udgivelse, der har fået titlen "The Way Of The Warrior", og er lavet i tæt samarbejde med producer Jon Schumann (Kent, Mew, Kashmir).
Titlen udspringer af japansk samurai-teknik, og refererer til en krigers vilje til at miste sit eget liv. Ifølge pressematerialet har bandet valgt titlen, fordi det er i tråd med den måde de laver musik på; "at miste sig selv i øjeblikket, være villig til at fejle, kaste sig ud fra klippen og ikke tage nogen sikkerhedsforanstaltninger".
Gruppen har valgt at fejre udgivelsen, ikke med de traditionelle release parties, men med tre koncerter i henholdsvis København, Århus og Aalborg, få dage før pladen kommer på hylderne. Det skulle give fans muligheden for at høre albummet, før de køber det, og måske få et glædeligt gensyn med tidligere materiale i samme mundfuld.
Vi udlodder her billetter til koncerterne, og smider det nye album med i købet. Man skal dog lige kunne svare rigtigt på følgende spørgsmål først.
















