Vind billetter til Limp Bizkit
Det er den oprindelige udgave af Limp Bizkit, der kommer til Danmark, og vi udlodder billetter
Konkurrencen sluttede mandag d. 06-09-2010 kl. 12:00
Der er nyt album på vej fra Fred Durst og hans vanlige legekammerater, og det skal naturligvis ikke gå ubemærket hen, ikke engang i lille Danmark, hvor bandet har planlagt et besøg i slutningen af september. Her vil man kunne opleve Limp Bizkit i KB Hallen.
"Gold Cobra", som det nye album kommer til at hedde, har endnu ikke fået en udgivelsesdato. Men den nye plade bliver den første, som Limp Bizkit sender ud med hele det oprindelige line-up på plads bag instrumenterne i ti år. Så hvis der sidder Bizkit-fans derude, der skulle have savnet Wes Borland og hans spade, får de nu chancen for et glædeligt gensyn, både i album-form og live.
Limp Bizkit kan opleves i KB Hallen 26. september, og vi udlodder her billetter og trækker lod mellem dem, der kan svare rigtigt på følgende spørgsmål.
















