Vind Independent Waves-cruise
Du har nu muligheden for at vinde en 2-dages tur på Oslobåden med masser af koncerter og musikdebatter
Konkurrencen sluttede onsdag d. 15-09-2010 kl. 16:00
Den 23.-25. september inviterer Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) på Independent Waves-cruise på Oslobåden. Independent Waves er et samlingspunkt for musikere, fans og branche. Et 2 dages get-away, hvor branchens tilstand sættes under lup og hvor der er mulighed for at opleve en række danske bands. Og du kan vinde en tur for to tur-retur. Alt, hvad du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare rigtigt på spørgsmålet nedenfor.
Programmet for Independent Waves er byder blandt andet på afgangsjazz ved brass/funk bandet Wonderbrazz, to debatter/seminarer arrangeret af Musikparlamentet, singer/songwriter-workshop ved Kasper Kaae fra bandet CODY og ikke mindre end 4 koncerter (2 pr. aften) med nogle af dansk musiks up-and- coming navne: RebekkaMaria, Supercharger, Thee Attacks og Pernille Gunvad.
På turen til og fra Oslo vil der være mulighed til at mødes om musikken - både foran og "bagved" scenen. Independent Waves er vidensdeling, netværksskabelse og -udvikling, sparring samt generel morskab. Independent Waves er arrangeret i samarbejde med ROSA og DFDS som en del af deres RockCruise-koncept.
Detaljer om Independent Waves:
Afgang København: Torsdag d. 23. september kl. 17.00
Ankomst Oslo: Fredag d. 24. september kl. 9.30
Afgang Oslo: Fredag d. 24. september kl. 17.00
Ankomst København: Lørdag d. 25. september kl. 9.30
Koncert ved afgang med Wonderbrazz
Koncerter torsdag aften: RebekkaMaria & Thee Attacks
Koncerter fredag aften: Supercharger & Pernille Gunvad
Debatter/seminarer:
Torsdag: Branche-workshop - "Potentielle forretningsmuligheder i den danske musikbranche". Et oplæg om pladebranchens tilstand efterfulgt af en workshop, hvor cruisets deltagere skal arbejde med at udvikle den danske musikbranche.
Fredag: Debat-seminar - "Diskussion af talentkonkurrencer med særlig fokus på X Factor". Hvad betyder X Factor for pladebranchens økonomi? Er der flere gavnlige end negative effekter ved de mange talentkonkurrencer?
Singer/songwriter-workshop: Styret af Kaspar Kaae fra bandet CODY. En håndfuld sangskrivere fra det danske musikmiljø er inviteret med om bord og vil skrive musik "live" på turen frem og tilbage. Publikum, musikkyndige såvel som ikke musikkyndige inviteres til at være med på sidelinien eller deltage aktivt, og resultatet af de to dages arbejde præsenteres ved en cocktail-hour på hjemturen fra Oslo.
















