Vind Karen Mukupa-album
Reggaesangerinden er tilbage og aktuel med albummet "Dreamer", som du kan vinde - på cd eller vinyl
Konkurrencen sluttede mandag d. 06-04-2009 kl. 10:00
Når mange hører navnet Karen Mukupa, tænker de nok på hendes afdøde veninde og makker gennem mange år, Natasja, der var Danmarks mest velkendte eksponent for reggae og dancehall. Men nu er Mukupa klar med soloalbummet "Dreamer", der hundrede procent tager udgangspunkt i hende selv.
Musikken på den nye plade er en blanding af reggae, afro og latin med en lille snert af hiphop, men pladen har grundlæggende også en stor portion r&b at byde på. På produktionssiden kan nævnes navne som Tom J., Robin Hannibal (Boom Clap Bachelors), Freshi, Rasmus Allin og Pharfar (Bikstok Røgsystem, Djosos Krost).
Albummet har fået en pæn 4-stjernet anmeldelse af GAFFAs reggae-ekspert Henrik Bæk, der blandt andet skriver: "'Dreamer' er et meget troværdigt album fra en sangerinde, der på trods af, at hun har oplevet stor sorg, hylder livet og fortsat tør drømme videre."
Du har mulighed for at vinde et eksemplar af det nye album - på enten cd eller vinyl. Alt, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål.
















