Vind billetter til Dee-Pee fra Rockers By Choice jubilæum i Amager Bio
Dee Pee fra Rockers By Choice fejrer sit 30 års jubilæum i dansk hiphop. Vi trækker lod om billetter til jubilæumskoncerten i Amager Bio.
Konkurrencen sluttede søndag d. 21-10-2012 kl. 09:00
I 1982 drog den unge ama'rkaner Per Pedersen til New York og kom hjem med rygsækken fuld af den hiphop, der sidenhen skulle flyde ud over Ama'r grænser, da han sammen med orkestret Rockers By Choice væltede landet med et opråb til danske folk.
Det er 30 år siden nu, og lige så lang tid som hiphop-kulturen har eksisteret i Danmark, har Dee Pee været en del af den. Fra han i de unge år blev den første danmarksmester i breakdance, over tiden som rap-rebel med Rockers By Choice, til solokarrieren, hvor han har spillet Roskilde Festival. Og så er han blevet far til 4, hvoraf den ældste søn også har grebet mikrofonen i duet med farmand, og sammen med netop far og farfar (Cliffters/Scarlets) går på scenen sammen på nummeret ”Arven” fra soloalbummet “Perspektivet” fra 2010.
Det nummer og mange flere kan opleves, når Dee Pee holder 30 års jubilæum i Amager Bio den 27. oktober. Her hyldes han af gamle venner, rivaler, og nye rappere. Oplev bl.a. Rockers By Choice, Humleridderne, MC Einar, Al Agami, Emrik, Tue Track, Phase 5, Chief 1, Jonny Hefty, Jøden og mange flere.
Vi trækker lod om 3 x 2 billetter til festen.
















