CPHPHIL 60 Minutes of Ane Brun
Konservatoriets Koncertsal
D. 01.02.2018 Kl. 21:00




Ane Brun / Vokal, guitar



Copenhagen Phil



Hans Ek / Dirigent

Martin Hederos / Klaver

Ola Hultgren / Tromme

Johan Lindström / Guitar

Josefin Runsteen / Violin, slagtøj, kor




Torsdag 1. februar 2018 kl. 21:00



60 MINUTES OF ANE BRUN



Den eftertragtede norske singer/songwriter Ane Brun gæster Copenhagen Phils ’60 minutes festival 2018’ og møder orkestrets klassiske musikere i Konservatoriets smukke koncertsal på Frederiksberg.



Ane Brun fortryller og forfører med sin stær­ke, skrøbelige og lyse vokal – en magisk sirene-stemmekraft, der tager tilhør­e­ren med på en eventyrlig rejse ind i musikken. Selv har hun været på en kunst­nerisk rejse siden debutalbummet Spend­ing Time with Morgan i 2003. Hun fik for alvor sit gennembrud i Danmark med pladen It All Starts with One i 2011.



Ane Brun er blevet kaldt “Nordens for­en­ende, funklende stjerne”. Og der er ingen tvivl om, at Brun er én af Skandinaviens allerstærkeste stem­mer. Hun har allerede haft stor succes i mødet med et sym­fo­ni­orkester. Tidligere i år spillede hun fem udsolgte koncerter med Sveriges Radios Symfoniorkester – og i september 2017 står hun på scenen i et fyldt Oslo Konserthus med Kringkastingsorkestret. Samme koncertoplevelse har det danske publikum nu i vente, når Ane Brun sammen med sit superband og dirigenten Hans Ek tager turen til København for at forføre det danske publikum med sine melankolske, personlige og insisterende sange.



Senest, Ane Brun gæstede København, var på et udsolgt Store Vega i marts 2016, hvor et enigt anmelderkorps gav det maksimale antal stjerner. Her skrev Gaffa bl.a.: “…samtlige publikummer måtte stå tilbage med dinglende kæber og store, tårevædede øjne … Ja, tak er kun et fattigt ord. Og fattigere er de ord, som står skrevet på den her side. Der kan ikke komme nok klap­sal­ver og hujende sejrsråb til den lys­hår­ede skønhed, der besad aftenens scene på Vega. Så igen, tak Ane. Og på hjerteligt gensyn.”



___________________________________________________________________________________________________________



Arrangør: Copenhagen Phil

Varighed: Ca. 70 min.



Dørene åbner kl. 20:15 og lukkes præcis

Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen

Garderobeafgift inkl. i prisen