|
|
|
|
Tilmeld dig GAFFA Live nyhedsbrevet og modtag nyheder om koncerter og nye funktioner på GAFFA Live. Klik her for at tilmelde dig.
|
|
I Got You On Tape
Templet
Torsdag d. 11. marts 2010 kl. 21:00
Billetpris: 80 kr. ekskl. gebyr
I GOT YOU ON TAPE har siden 2004 etableret sig som et af landets stærkeste indierock/artpop bands med deres melodiøse sangskrivning og udfordrende arrangementer. Udover den karismatiske forsanger Jacob Bellens, der også slår sine folder i Murder, tæller bandet medlemmer fra Small og Moi Caprice.
2009 har været et begivenhedsrigt år for I GOT YOU ON TAPE. Efter en sommer, som har budt på koncerter på både SPOT Festival og Roskilde Festival, er bandet netop nu pladeaktuel på selskabet Tigerspring (Choir Of Young Believers, Jong Pang) med deres tredje album "Spinning For The Cause". Det er indtil videre blevet fejret med et udsolgt VEGA, optræden på SPOT ON DENMARK i Bruxelles og en stribe rosende anmeldelser. Sangene er stadig centrerede omkring Jacob Bellens karismatiske vokal og fremmedgjorte lyrik, men de omgivende soniske eksperimenter vidner om et yderst sofistikeret band, der hører til blandt indierockens absolutte elite. -L-





