|
|
|
|
Tilmeld dig GAFFA Live nyhedsbrevet og modtag nyheder om koncerter og nye funktioner på GAFFA Live. Klik her for at tilmelde dig.
|
|
The Residents
Vega
Tirsdag d. 9. november 2010 kl. 20:00
Billetpris: 250 kr. ekskl. gebyr
The Residents indtager Store VEGA
Det San Franciso-baserede musikkollektiv, The Residents, har eksisteret i mere end 40 år og udgivet over 40 albums. De er kendt som et band, der altid formår at imponere med deres live-univers af eksperimenterende musikalske kompositioner og audiovisuelle projektioner.
Musikalsk fusion
Det er stort set umuligt at sætte en helt konkret betegnelse på The Resident's musik, da de i højere grad er kendetegnet ved deres eklektiske tilgang til genrebegrebet. Blandingen af avant-garde jazz, electronica, art-pop, distortion og klassiske kompositioner kan fremstå som en musikalsk udfordring for lytteren, men The Residents formår at samle de komplekse tråde i samlede kompositioner, der åbenbarer sig for den musikkyndige og tålmodige koncertgænger. Deres albums er samtidig ofte baseret omkring koncepter eller plots, hvor de undersøger vidt forskellige tematikker som kulturel imperialisme på Eskimo fra 1979, kontroversielle historier fra Bibelen på Wormwood fra 1998 eller det tætte bånd mellem mennesker og dyr på Animal Lover fra 2005.
Tetralske live-optrædender
The Residents er kendt for at overraske både i studiet og på scenen, da deres shows formår at sammenflette de tre elementer musik, visuelle projektioner og fortællinger. Samtidig er bandmedlemmernes identitet aldrig blevet afsløret. Primært fordi de altid optræder maskerede og oftest med deres legendariske outfits med høje hatte, smokings og øjenæblemasker. Dermed er man som publikum vidne til en surrealistisk og humoristisk dramaturgi, der præsenterer en unik kunstnerisk helhed, der har været med til at skabe deres kultstatus. De har tidligere optrådt i Århus, hvor de imponerede både anmeldere og publikum, og nu er det så københavnerens tur til at opleve fænomenet The Residents. -S-



