|
|
|
|
Tilmeld dig GAFFA Live nyhedsbrevet og modtag nyheder om koncerter og nye funktioner på GAFFA Live. Klik her for at tilmelde dig.
|
|
Roger Waters - the Wall Live
PARKEN
Lørdag d. 7. maj 2011 kl. 21:00
Billetpris: 315 kr. — 1.015 kr. ekskl. gebyr
EKSTRA BILLETTER TIL SALG!
Produktionen er nu endelig på plads til Roger Waters - The Wall koncerten i Parken d. 7/5 – 2011, og det betyder, at der kan åbnes op for lidt flere pladser end først antaget. Der vil blive sluppet 1200 billetter kl. 17:00 i dag d. 4. maj her på siden.
Der vil være en SÆRPRIS på 295 kr. + gebyr på størstedelen af disse billetter grundet billettens specielle restriktioner/begrænsninger:
- Sideindsyn - man vil kun kunne se de optrædende ca. den sidste tredjedel af koncerten
- Der vil være begrænset eller ingen indsyn til storskærmen.
Vigtig, praktisk information vedr. Roger Waters "The Wall"-koncerten
Kære Koncertgæst,
Venligst bemærk nedenstående information om koncerten og del den med din(e) ledsager(e).
Mød frem i god tid! Husk, at det let kan tage 45 minutter eller længere at komme ind til Jeres pladser.
Portene åbner ca. kl. 19:00 Koncerten forventes at gå i gang præcis kl. 21:00 - der vil ikke være support. Koncerten forventes at slutte omkring kl.23:45.
Kropsvisitation:
Det er ikke tilladt at medbringe følgende i Parken:
- Våben af nogen art
- Fyrværkeri
- Professionelt kamera/fotoudstyr
- Videoudstyr
- Lydoptagere
- Laserpenne
- Bannere
- Paraplyer (Parken er overdækket med tag)
- Klapstole, skamler mv. - hverken tilladt i stå- eller siddesektionerne.
- Drikkevarer (emballage underordnet)
- Madvarer
Der vil blive kropsvisiteret for ovennævnte genstande, og disse vil blive afvist i indgangene. Du sparer derfor dig selv for ærgrelse og de øvrige gæster for ventetid ved IKKE at medbringe nogle af disse ting til Parken.
Mobiltelefoner med kamerafunktion må gerne medbringes.
Det er tilladt at medbringe kikkert.
Rygning er ikke tilladt i Parken:
Det vil IKKE være muligt at gå udenfor for at ryge.
Garderobe:
Der vil IKKE være mulighed for at komme af med overtøjet i en garderobe i Parken.
Med venlig hilsen,
Billetlugen & Live Nation
Roger Waters, det kreative geni bag pionérbandet Pink Floyd, kommer til til Europa næste år med det banebrydende mesterværk 'The Wall'. Det er første gang i over 20 år, at 'The Wall' bliver opført, og samtidig er det 30-års jubilæum for albummet, der tryllebandt os alle fra udgivelsen i 1980.
Hidtil har produktionen simpelthen været for stor til at kunne turnere, men nye arenaer og tekniske fremskridt har endelig gjort det muligt. Efter måneders detaljeret planlægning har Waters opdateret showet, så det ses og føles så fantastisk som det fænomenale rock-teater-show, The Wall oprindeligt lagde sit publikum ned med. Nu kan næste generation lade sig betage af lyden og synet af The Wall.
Den forestående Europaturné gi'r Roger Waters- og Pink Floyd-fans en enestående mulighed for at se et fuldt band opføre The Wall I hele sin længde, med et specialdesignet sceneshow til at forstærke Waters' mesterværk om fremmedgørelse og forvandling. Gerald Scarfe, som oprindeligt illustrerede albummet og skabte billeder til den første Pink Floyd-tur og den efterfølgende film fra '82, har atter samarbejdet med Waters og har skabt nyt artwork, dukker og oppustelige sager til denne turné.
Indtil nu er The Wall kun blevet opført 31 gange af sin skaber, og det er inklusiv den oprindelige Pink Floyd-turné, der fulgte efter udgivelsen. The Wall genopstod i juli 1990 i Berlin til fejringen af murens fald - én af de største koncerter nogensinde. Den imponerende og bevægende begivenhed trak knapt en halv million tilskuere til Potsdamer Platz, yderligere millioner overværede det på tv, og anmeldere hyldede Waters' værk og fandt, at en helt ny standard var sat, og dette var den bedste rockkoncert nogensinde. Roger Waters afslører allerede nu, at han har kigget hver og én af sine sange efter i sømmene for at sikre sig, at de har bevaret deres relevans, og alle moderne midler er taget i brug for at tilføre mesterværket ny energi. -R-



