Edition:  
Tilmeld dig GAFFA Live nyhedsbrevet og modtag nyheder om koncerter og nye funktioner på GAFFA Live. Klik her for at tilmelde dig.
INFO OM  KONCERT
BEMÆRK! Dette arrangement er afviklet eller under afvikling (det startede fredag d. 8. oktober 2010 kl. 22:00). Du kan derfor muligvis ikke længere købe billetter til arrangementet.

Vinnie Who

Kulisselageret
Fredag d. 8. oktober 2010 kl. 22:00

- Billetprisen er inkulsiv gebyr ved forsalg hos BilletLugen -
Vinnie Who har om nogen, nærmest ene mand, stået for den bølge af supersexet neo-disco i Danmark, som navne som Glass Candy, Hercules And Love Affair og Neon Neon har stået for i udlandet. De sexede synthflader og dybe bas passer perfekt til livekoncerter, og det er noget af det mest dansevenlige musik, der er blevet lavet i Danmark – derfor fik den nylige koncert på SPOT Festival, hvor køen strakte sig 35 meter ned langs Voxhall, også 5/6 stjerner af Soundvenue, med kommentaren ”Disco-generalen antændte det pakkede Voxhall og forførte kækt publikum ind i svedigdansehypnose, så de tregnede fraloftet, og jeg måtte overgive mig i ekstase. En dansk discoprins er født”.

Vinnie Who, som har det borgerlige navn Niels Bagge, kommer med sit debutalbum på EMI senere på året, men allerede inden debuten overhovedet har set dagens lys, har han kæmpe succes. Den første single, og Ugens Uundgåelige, ”What You Got Is Mine” har været en af de mest spillede sange i år på P3 og det tyder vanvittigt godt for albummet, for det er en af de største ørehængere i meget lang tid!
Vinnie Who har allerede givet meget roste koncerter på både Roskilde Festival, SPOT Festival og ikke mindst den ultrahippe Island Airwaves. Og det er altså uden at have udgivet et album overhovedet.

Den unge discodreng har længe været en af favoritterne hos musikmagasinet Soundvenue, og de gjorde ham også til en af deres ”Breakin’ Sound ’09” i godt selskab sammen med bl.a. Fagget Fairys, La Roux og Florence & The Machine. VinnieWho er helt sikkert et navn, som man, paradoksalt nok, kommer til at kende utroligt godt i fremtiden. Og som Soundvenue skriver: ”Det er efterhånden et etableret faktum, at hvor end Vinnie Who vender snuden, bliver der startet en neodisco-fest af en anden verden.” -S-

Tip en ven
INFO OM  SPILLESTED
Fra:
Til: KulisseLageret
Ankomst: 08-10-2010 kl. 21:00