|
|
|
|
Tilmeld dig GAFFA Live nyhedsbrevet og modtag nyheder om koncerter og nye funktioner på GAFFA Live. Klik her for at tilmelde dig.
|
|
Teitur M/band
Musikhuset Aarhus
Torsdag d. 14. oktober 2010 kl. 20:30
Billetpris: 220 kr. ekskl. gebyr
"Med sin enorme flair for levering af de blødende hjerters lydspor samt en charmerende unik karisma er der i Teitur velsagtens tale om et af de største skandinaviske sangskrivningstalenter i øjeblikket."
Gaffa
Musikhuset Aarhus inviterer til en aften i selskab med en af de mest talentfulde skandinaviske sangskrivere i øjeblikket. Færøske Teitur har opnået stor anerkendelse i både ind- og udland for sine melankolske og rørende sange. Anerkendelsen har helt konkret udmundet i blandt andet åbning af Roskilde Festivalen og koncerter som opvarmning for Rufus Wainwright og John Mayer.
Fra den stille debutplade Poetry and Aeroplanes fra 2003 til The Singer fra 2008 har Teitur solgt plader og turneret i hele Skandinavien. Mange koncertgæster er blevet bjergtaget af den spinkle færing med den charmerende stil, den uanstrengte falset og de hudløst ærlige sange, der kan få en stopfyldt koncertsal til at samle sig i tavs koncentreret beundring. Nu får publikum i Århus igen chancen for at nyde en intim koncert med den færøske sangsmed. Koncerten i Musikhuset Aarhus foregår i Rytmisk Sals fremragende akustik, som lader Teiturs smukke tekster og harmonier komme til deres ret i al deres ærlighed og detaljerigdom.






