|
|
|
|
Tilmeld dig GAFFA Live nyhedsbrevet og modtag nyheder om koncerter og nye funktioner på GAFFA Live. Klik her for at tilmelde dig.
|
|
Steen Rasmussen Feat. Josefine Cronholm - Josefine Cronholm
JAZZHOUSE
Fredag d. 21. januar 2011 kl. 21:00
Billetpris: 140 kr. ekskl. gebyr
Vær opmærksom på at der er et begrænset antal siddepladser i salen.
Steen Rasmussen har efterhånden etableret sig som en af vore fremmeste fortolkere af den del af jazzen, der befinder sig i krydsfeltet til den brasilianske musiktradition.
Derudover er han at finde bag tangenterne hos en lang række fremtrædende danske kunstnere inden for pop, jazz og latin musik. For et par år siden debuterede han som kapelmester med den varmt modtagne cd “Primeiro Amor”, hvor Silvana Malta leverede sangen.
I efteråret overraskede han mange med sin cd nr. 2, ”Amanhã / I Morron / Tomorrow”, specielt fordi Josefine Cronholm havde overtaget vokalen. Hun er en sand mester. Det er vokalkunst på allerhøjeste plan, når hun gribende smukt fører os gennem såvel brasiliansk bagkatalog som nye Rasmussen-kompositioner. Næsten bedre end den ægte vare formår hun at fremelske såvel festen og farverne som den dybe tristesse, der ligger denne del af jazzen/sambaen/bossaen. Der er garanti for en smuk vokaljazzaften.-L-


