|
|
|
|
Tilmeld dig GAFFA Live nyhedsbrevet og modtag nyheder om koncerter og nye funktioner på GAFFA Live. Klik her for at tilmelde dig.
|
|
Alphabeat
Horsens Ny Teater
Tirsdag d. 9. november 2010 kl. 20:00
Billetpris: 220 kr. — 250 kr. ekskl. gebyr
De danske pophelte, der startede året som support for Lady Gaga, vender i efteråret tilbage til Danmark for at turnere landet rundt med et oktanholdigt og energisk show, der samtidig garanterer masser af pophits - og premieren på turnéen er naturligvis på Horsens Ny Teater.
På plade har de allerede skabt en solid hitpakke - både herhjemme og i udlandet - og senest er Alphabeat både gået platin med singlen "The Spell" og albummet af samme navn. Når flere danske anmeldere samtidig skriver at Alphabeat er bedre live end på plade, bør der være basis for en stormbrusende fest, når Danmarks største popband spiller på HNT.
Alphabeat gæstede senest landets i foråret, hvor de fik nogle rigtig flotte anmeldelser fra landets førende dagblade. Berlingske skrev bl.a.: "På dansk grund skal man helt tilbage til de bedste stunder i selskab med Thomas Helmig og britiske Erasure for at finde et decideret popnavn, der performer i samme liga på en scene som Alphabeat".
Børsen supplerede i deres fem-stjernede anmeldelse: "Det er et sukkerchok, man gerne må blive afhængig af, det er svært ikke at overgive sig til Alphabeat." -j-



