|
|
|
|
Tilmeld dig GAFFA Live nyhedsbrevet og modtag nyheder om koncerter og nye funktioner på GAFFA Live. Klik her for at tilmelde dig.
|
|
Jelling Musikfestival 2011 - Partout Billet (Særpris)
Jelling Musikfestival
Torsdag d. 26. maj 2011 kl. 10:00
Billetpris: 870 kr. ekskl. gebyr
Onsdag d. 1. december kl. 00.00 skydes billetsalget til den 23. udgave af Jelling Musikfestival i gang med en event, der skal sikre alle de mange loyale og trofaste publikummer en partoutbillet til ekstra billig pris, nemlig KUN 850 kroner, hvilket er en rabat på mange hundrede kroner i forhold til at købe billetten ved indgangen.
Festivalledelsen har besluttet at sælge de billige partoutbilletter i hele det første døgn - eneste begrænsning er, at man højst kan købe seks billetter per ekspedition.
I år er det Billetlugen.dk og Fonas butikker, der formidler billetsalget. Lokalt kan billetterne desuden købes i Byens Hus i Jelling og den 1. december i Bygningen i Vejle, hvor der i anledning af 24 timers startsalget laves en række hyggelige tiltag for publikum.
"Vi starter billetsalget med at tilbyde vores loyale billetkøbere mulighed for at sikre sig en billigere partoutbillet inden priserne stiger", fortæller Lars Charlie Mortensen fra festivalledelsen.
"Vi ved, at der er tradition for, at mange lokale køber billetten som julegave, f.eks. til deres børn, og mange har en fast tradition med at vende tilbage til Jelling i forbindelse med festivalen. De får en rigtig god mulighed for at købe billet billigt. Sidste år solgte vi flere end 8.000 billetter den 1. December, og forventningen er, at publikum igen i år har lyst til at købe en ekstra billig partoutbillet. Derfor åbner vi nu for alle i det første døgn, og fra 2. december koster partoutbilletten 1.000 kroner frem til 1. februar", siger Charlie.
Den 23. udgave af Jelling Musikfestival afvikles traditionen tro i den sidste weekend i maj. Det vil i 2011 sige fra torsdag den 26. til søndag den 29. maj. Der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at tiltrække en lang række spændende og aktuelle danske og udenlandske kunstnere. Der optræder cirka 80 forskellige bands på de fem scener i løbet af festivalen. -R-


