Nyhed

Pharrell Williams skal optræde til MTV European Music Awards

Manden med de mange talenter er det første offentliggjorte navn til prisuddelingen

Pharrell Williams har mange titler. Han er både sanger, sangskriver, producer og modedesigner. Han er også den første artist, som MTV har offentliggjort, der skal optræde til MTV European Music Awards den. 25. oktober i Mediolanum Forum i Milano.

Det er ikke første gang, at Pharrell gæster European Music Awards. Han optrådte sammen med Nelly i 2004 og i 2006 sammen med Snoop Dogg. Derudover har har tre gange præsenteret en pris. I år er han nomineret i kategorien "Best Male" og "Best Video" (for "Freedom") og skal altså også optræde.

I sidste uge kunne vi fortælle, at MTV har afsløret, at årets værter bliver Ed Sheeran og Ruby Rose (herhjemme mest kendt fra den seneste sæson af "Orange Is The New Black"), og nu har de altså offentliggjort den første artist, der skal optræde til det stort anlagte show.


Pharrell Williams er kendt for sine uforglemmelige liveoptrædener, som for eksempel denne her fra årets Roskilde Festival, hvor han blandt andet spillede sin Oscar-nominerede sang "Happy" fra filmen "Despicable Me 2":

ANNONCE