Nyhed

Black Sabbath aflyser deres kommende album

Ozzy Osbourne: Dette er slutningen på Sabbath, tro mig

For kun et år siden kunne Ozzy Osbourne bekræfte, at Black Sabbath var i gang med at indspille deres sidste album nogensinde. Til Metal Hammer kunne han dengang fortælle: "Vi kaster os over det til næste år. Vi kommer til at flyve til fucking Månen, hvis vi bliver nødt til det".

Nu ser det imidlertid ud til, at det ikke bliver til noget. Til New Orleans-tidsskriftet Times Picayune har Osbourne annonceret, at albumplanerne er aflyst: " Dette er slutningen på Sabbath, tro mig".

Dermed kommer der ikke nogen opfølger til albummet "13" fra 2013. Ifølge Rolling Stone har pladeselskabet Universal Music bekræftet nyhederne.


For nylig kom det frem, at Black Sabbath kommer til Danmark på deres "The End"-turné, når de spiller på Copenhell lørdag den 25. juni 2016. Nu krydser vi fingre for, at de ikke også aflyser turnéen.

Hør klassikeren "Iron Man" her:


ANNONCE