Nyhed

Se Springsteen og McCartney synge julen ind

De to legender stemmer i sammen med Saturday Night Live-holdet til Santa Claus Is Coming to Town

Bruce Springsteen & The E Street Band var aftenens musikgæst i det amerikanske sketch-show Saturday Night Live denne weekend, og ikke nok med, at det var bandets første SNL-optræden siden 2002, så havde Springsteen også en ekstra trumf i ærmet.

Ved programmets afslutning fik Springsteen selskab på scenen af ingen mindre end Paul McCartney, der ligesom resten af SNL-holdet havde fået bjælder i hånden og sang julen ind med en rocket udgave af klassikeren "Santa Claus Is Coming to Town" 1934, en sang, Springsteen gentagne gange har fremført live ved juletid.

Inden da havde Springsteen & The E Street Band fremført to numre fra det aktuelle bokssæt "The Ties that Bind" med blandt andet ikke tidligere udgivne sange indspillet til dobbeltalbummet "The River" fra 1980. Nærmere betegnet spillede de den ikke tidligere udsendte "Meet Me in the City" samt "The River"-albummets åbningsang, "The Ties That Bind". 


Fra januar til marts drager Bruce Springsteen & The E Street Band på amerikansk turné, hvor de spiller hele "The River"-albummet i sin helhed. Der er dog kun offentliggjort koncerter i USA og Canada.

Kom i julestemning med Bossen og Beatlen:


ANNONCE