Liam Gallagher afliver rygter om soloalbum

Liam Gallagher afliver rygter om soloalbum

Liam Gallagher har absolut ingen planer om at lave et soloalbum, meldte han i nat ud på Twitter, for han "er ikke en cunt"

Liam Gallagher har været uden band siden oktober 2014, hvor Beady Eye gik i opløsning. I den forbindelse udtalte storebror Noel, at han syntes, hans lillebror burde forsøge at fasttømre sit navn som soloartist, hvilket omverdenen lod til at være enige i. Det er Liam selv imidlertid ikke. 

Sidst i september opstod der atter rygter om en Oasis-genforening i 2016, da en anonym kilde udtalte til det britiske tabloidblad The Daily Star, at "det (en genforening, red.) har været på tale længe", og at det "bare er et spørgsmål om tid". "Andre bands er blevet genforenet og fået en fantastisk løncheck, så det giver mening for alle involverede," udtalte kilden. Det har en talsmand for Liam dog også afvist i slutningen af 2015. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA