Coachella annoncerer årets lineup – med Guns N' Roses

Coachella annoncerer årets lineup – med Guns N' Roses

I nat dansk tid offentliggjorde den californiske festival Coachella årets program. Det er nu offentligt, at både Guns N' Roses og LCD Soundsystem er genforenet og optræder på festivalen, som løber af stabelen over to weekender i april.

Festivalen har tidligere været arnested for store genforeninger af bands som Rage Against The Machine, My Bloody Valentine, Pulp og Outkast, så det er ingen stor overraskelse, at det netop er Coachella, som har fået Axl Rose og Slash til at stille op sammen igen med Guns N' Roses – for første gang siden 1993. LCD Soundsystem under ledelse af James Murphy har ikke holdt pause nær så længe, men giver deres første koncert siden 2011.

Derudover er store navne som vore egne Volbeat samt Sia, Ellie Goulding, M83, Lush (det engelske 90'er-shoegaze-band er også genforenet), Calvin Harris og Ice Cube klar til årets udgave af festivalen.

Her kan du se årets festivalplakat:



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA