Axl, Slash og Duff McKagan er med – men hvad med resten?

Axl, Slash og Duff McKagan er med – men hvad med resten?

Rygterne har svirret i månedsvis, og i går blev det bekræftet, at Guns N' Roses er hovednavn på den californiske festival Coachella. Efter at nyheden blev offentliggjort, lagde både lead-guitarist Slash (nummer to fra venstre på foto) og bassist Duff McKagan (yderst til venstre på foto) et billede af det klassiske Guns N' Roses-logo med et baggrundsbillede af festivalområdet ved Coachella på deres officielle Facebook-sider, noget som burde bekræfte, at de planlægger at gå på scenen med Axl Rose (midtfor på foto) for første gang siden 1993.

Her kan du se fotoopdateringen fra guitarikonet (Artiklen fortsætter under billedet)

iiii]; )'

Posted by Slash on 4. januar 2016

Ifølge Consequence Of Sound er det kun disse tre medlemmer fra den klassiske besætning, som er bekræftet til at være med ved genforeningen. Det betyder, at trommeslager Steven Adler (nummer to fra højre på foto), som spillede på den klassiske debutplade "Appetite For Destruction" fra 1987, og hans efterfølger Matt Sorum, som senere spillede med Slash og Duff McKagan i Velvet Revolver sammen med nyligt afdøde Scott Weiland, sandsynligvis ikke er en del af gendannelsen.

Rytmeguitarist Izzy Stradlin (yderst til højre på foto), som var med til at skrive mange af bandets klassiske sange, er heller ikke bekræftet til at være på scenen under Coachella og den efterfølgende turné, som vil finde sted ifølge en pressemeddelelse citeret af Consequence of Sound. Stradlin har tidligere udtalt, at han ikke var interesseret i at vende tilbage til bandet, mens Adler har haft langvarige problemer med stoffer. Guns N' Roses' officielle hjemmeside og officielle Facebook-side har indtil videre kun offentliggjort de to koncerter på Coachella og ikke nogen turné.

Consequence of Sound skriver, at det med stor sandsynlighed kommer til at være medlemmer fra bandets "Chinese Democracy"-periode i slutningen af 00'erne, som vil stå bag Axl Rose, Slash og Duff McKagan, når genforeningsturnéen starter. Sitet nævner specifikt keyboardspiller Dizzy Reed, multi-instrumentalist Chris Pitman, rytmeguitarist Richard Fortus, og trommeslager Frank Ferrer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA