Baal-sangeren er aktuel med soloalbummet Du Kender Intet Til Mig
Baal-sangeren Bjørn Fjæstad har under navnet Fjæstad netop udgivet sit første soloalbum, Du Kender Intet Til Mig. Vi har stillet Fjæstad en række spørgsmål om det nye album.
Hej Bjørn. Overordentligt fint album, du har lavet, selvom det er nogle lidt tunge emner, du synger om her i vintermørket.
– Mange tak. Og ja, det er tunge emner, men livet er jo tungt til tider, og sangene på Du Kender Intet Til Mig er fortællinger fra scener i en 51-årig mands liv, som det har set ud de sidste fire-fem år. Det er hverken refleksion eller eksorcisme – jeg prøver ikke at uddrive nogle dæmoner.
Hvad ligger der i titlen?
– Titlen tager udgangspunkt i en ret central måde at tænke på for mig, når jeg er i et forhold. Der er en tendens til, at man stiller enormt høje forventninger til tosomheden. Men kærligheden skal kunne omfatte alt, og derfor er man også nogle gange nødt til at strække elastikken lidt. Og min opfattelse er, at mange mænd har behov for at kunne gå ind i et rum, hvor der ikke nødvendigvis står én uden for og banker på for at komme ind. Gad vide om kvinder har det på samme måde?
Det tror jeg, de har. Hvorfor kommer der egentlig først et soloalbum fra din hånd nu?
– Det er et godt spørgsmål. Det er fordi, jeg følte et behov for at bryde med rutinen. Kaste det sikre, det ekspressive og det storladne over bord. Der er trygt og rart i Baal, men der har jeg jo været. Jeg gav mig selv et mål – at jeg skulle lære at spille et instrument, før jeg fyldte 50, så jeg begyndte at spille guitar, og da jeg kunne fire-fem akkorder, begyndte jeg at skrive sange selv. Og jeg var hele tiden bekymret for, om det nu var godt nok. Jeg har virkelig haft præstationsangst. Heldigvis har René Damsbak kastet sin ekspertise og sit hjerte i pladen også.
Du beskæftiger dig blandt andet med skilsmisse og din mors død på albummet. Hvordan er det at servere så personlige emner for lytterne?
– Jeg har forsøgt at skrive sangene på en måde, så lytteren har mulighed for at læse sig selv ind i dem. Og numrene er en blanding af personlige oplevelser og fiktion. Jeg har fundet ud af, at jo ældre, man bliver, jo mindre ved man, og jeg synes, jeg er blevet nuanceret bevidst om de ting, der har formet mig – for eksempel at ville gøre min mor glad og det tomrum, det har efterladt i mig, nu hun ikke er her mere.
Har du fundet kreativitet i den efterfølgende sorg?
– Det har jeg bestemt! Det har ligefrem været en drivkraft. Sangene er en personlig rejse.
Hvad har du lært nu, hvor du er ældre, end for snart 20 år siden, da Baal udgav Sensorama?
– Jeg har lært, at jeg har lyst til at blive en gammel mand. Dengang var jeg meget fascineret af hele "live fast, die young"-tingen, men nu vil jeg gerne blive gammel og se mine børn blive voksne. Festen er tonet ned – men den er der stadig.
