Lyt: Sia og Kanye West samarbejder på ny sang

Lyt: Sia og Kanye West samarbejder på ny sang

Før nytår teasede den snart albumaktuelle Sia med en lille forsmag på sangen "Reaper", som hun har skrevet og produceret sammen med Kanye West. Nu er sangen ude i sin helhed, hør den nederst i artiklen. 

På sin Twitter-profil afslørede Sia, at hun har samarbejdet og produceret sangen sammen med selveste Kanye West. Duoen har også samarbejdet før på Kanye Wests "Wolves", hvor Sia lagde gæstevokal til. "Wolves" fik premiere i starten af sidste år sammen med modeshowet for hans nydesignede Yeezy Boost-sneaker for Adidas og indgår på hans kommende album. 

Det er heller ikke ukendt, at Sia samarbejder med de største stjerner. Tidligere har hun skrevet sange for blandt andre Adele og Rihanna, ligesom hendes kommende album, "This Is Acting", har fået sin titel, da alle sangene oprindeligt var skrevet til andre kunstnere. Albummet udkommer den 29. januar. 

Også Kanyes album "SWISH" er angiveligt på vej, selvom udgivelsesdatoen endnu ikke er fastsat. Albummet har efterhånden været særdeles længe undervejs og blev oprindeligt forventet at udkomme i 2015. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA