Hvad vil du spørge Jacob Bellens om?

Hvad vil du spørge Jacob Bellens om?

Murder- og I Got You On Tape-frontmand Jacob Bellens er en yderst produktiv mand. Hans tredje soloalbum, "Polyester Skin", udkommer den 5. februar, og en måned senere drager han på en omfattende Danmarksturné. I den forbindelse svarer han også på spørgsmål fra GAFFAs læsere. Så hvis du har et spørgsmål til manden, så tøv ikke med at skrive i kommentarfeltet herunder eller på Facebook og Twitter med hashtagget #bellenssvarer

"Polyester Skin" er Bellens' første udgivelse på et internationalt pladeselskab, nemlig HFN Music i Hamburg, der også udgiver for blandt andre Trentemøller og Reptile Youth. Derfor drager han også på turné i udlandet, inden han runder af hjemme i det danske. 

"Polyester Skin" kommer til at bestå af sprøde, elektroniske pop-produktioner og Jacob Bellens' særegne vokal og tæller desuden gæstemusikere som Tomas Høffding (WhoMadeWho), Jakob Høyer (The Raveonettes, Trentemøller med flere) og Nils Grøndahl (Under Byen med flere). Albummet er et produkt af to års samarbejde med producer og dj Kasper Bjørke, som også ved flere lejligheder har arbejdet sammen med Bellens. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA