Nyt album fra Kanye West i næste måned

Nyt album fra Kanye West i næste måned

Kanye West har bekræftet, at hans nye album, "Swish", rammer gaden torsdag den 11. februar. Det bekendtgør han på Twitter.

"SWISH" har været forventet hele 2015, men er gang på gang blevet udsat, fordi Kanye West ikke har været klar. Sidste uge løftede han sløret for et nyt nummer til nytårsaften, "FACTS", og senest er det tracket "Real Friends". Hør det her.

Det er tre år siden, at Kanye West sidst var albumaktuel. Da var han det med "Yeezus". GAFFAs musikanmelder Michael José Gonzalez kvitterede med hele seks stjerner og skrev: "Mere cocky end nogensinde – Kanye skruer op for egoet, ned for grænserne og begår endnu et mesterværk."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA