Buzz track: Iggy Azalea smider ny hårdtpumpende single

Buzz track: Iggy Azalea smider ny hårdtpumpende single

Den australske rapper Iggy Azalea har udgivet en ny single, "Azillion", for at skabe opmærksomhed om hendes kommende album. Det skriver NME. Hør den her forneden.

Den nye single dukkede op på Azaleas Soundcloud, hvor hun beskriver den for sine fans med ordene: "*BUZZ TRACK... 4 MY RATZ*".

Det kan dog også betyde – fordi det er et buzz track – at singlen ikke er at finde på tracklisten til hendes kommende album "Digital Distortion". Den 3. januar tweetede rapperen: "Jeg tager det stille og roligt med buzz tracks og lader jer vide et par timer før. Rigtige singler giver jeg en dato på forhånd."

I oktober slap Azalea et andet buzz track, "Middle Man", mens det forventes, at hovedsinglen for "Digital Distortion", "Team", følger "Azillion" og rammer gaden snarest. "Har noget til her den 14. januar," tweetede Azelea for nylig, og det kunne meget vel være den, hun refererer til. 

Iggy Azalea var albumaktuel med sit andet album, "Reclassified (Dirty)" i 2014. Det imponerede dog ikke GAFFAs musikanmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr, der kvitterede med tre stjerner under overskriften: "Med næsten 50 procent genbrug fra en ikke-vellykket debut skal der meget til at hive toeren hjem. Det lykkes ikke." 

Hør "Azillion" her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA