Nyhed

Læg hjem til intimkoncerter med blandt andre Nørlund og Allan Olsen

Frost Festival gentager sit Frost Bites-koncert, hvor også Katinka og Steffen Westmark medvirker

Frost Bites er navnet på Frost Festivals initiativ, der lader musikelskere i København ansøge om at blive vært for en koncert på festivalen. Frost Bites blev lanceret sidste år. Årets kunstnere, man kan huse, er Katinka, Steffen Westmark (The Blue Van), Allan Olsen og Nikolaj Nørlund (billedet) bakket op af Copenhagen Phil Quartet. 

Med andre ord kan alle, der har et hus, en lejlighed, en båd, et kontor, et værksted eller noget helt sjette, der kan holde mindst 30 publikummer, ansøge om at blive vært for en af de fire koncerter. Resten sørger Frost-holdet for. Man ansøger ved at indsende en videooptagelse af dit sted til Frost Festival, der efterfølgende tager kontakt til alle ansøgere.

"På Frost Festival sætter vi bands i scene i forskellige koncertrum, fordi omgivelserne påvirker vores oplevelse af musikken. Med Frost Bites skaber Frost og Tuborg Musik sammen med vores kreative publikum en nærværende og personlig koncertrække, hvor publikum møder hinanden og musikken i anderledes rammer. Derfor er det en gave, at københavnere har lyst til at invitere hinanden, musikken og Frost indenfor i deres egne hjem," siger direktør for Frost Festival, Mikael Pass.


Ansøgning foregår fra i dag frem til den 29. januar. Frost Festival foregår på forskellige locations i hele København i perioden 5.-26. februar. Læs om alle arrangementerne på Frosts hjemmeside.

ANNONCE