Craig David til Danmark

Craig David til Danmark

Lørdag den 20. februar klokken 21.00 giver den britiske hitmager Craig David koncert på Pumpehuset i København. Billetsalget starter på onsdag klokken 10 via livenation.dk. Billetter koster 315 kroner + gebyr.

I stedet for at holde en ordinær koncert bliver aftenen krydret med en række dj's, der genopliver det bedste fra 00'ernes britiske 2-step, garage og R&B, som David har haft en betydelig indflydelse på, særligt med debutalbummet "Born To Do It", der affødte hits som "7 Days", "Walking Away" og "Rewind".

I 2016 udkommer hans sjette studiealbum, "Following My Intuition".

Craig David er i øjeblikket aktuel med singlen "When The Bassline Drops" og skabte for nyligt atter opmærksomhed omkring sig, da han på mesterlig vis fortolkede Justin Biebers "Love Yourself" på BBC's Radio 1 med et personligt twist til sidst. Hør den herunder:



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA