Se etiopiske skolebørns hjertevarmende fejring af Dave Grohl

Se etiopiske skolebørns hjertevarmende fejring af Dave Grohl

Matt Westerberg fra organisationen Peace Corps har opfundet en effektiv måde at lære en 9. klasse i Etiopien engelsk, nemlig gennem 90'er-rockhits.

I forbindelse med Dave Grohls 47-års fødselsdag i dag har han nu lært sin etiopiske klasse at synge Nirvana-hittet ''Smells Like Teen Spirit''. I coveret kan man høre eleverne nynne det karakteristisk åbnings-riff, imitere Dave Grohls trommepassager og se eleverne have det sjovt med at ''stage dive'' og give den hele armen som rockstjerner med dans og sang.

Tilbage i september baserede Westerberg en af sine undervisningstimer på Pearl Jams ''Even Flow'', hvilket må siges at være en alternativ tilgang til læring: "Jeg troede det ville være sjovt at få børnene til at lære den. De grinede hele vejen igennem, og næste dag ville de prøve den igen," siger han til Alternative Nation.

Westerberg tilføjer: "Efter et stykke tid gik vi gennem sangen hver dag og brugte den som et værktøj til at kickstarte motivationen. Først var det hele lidt en joke, men efter et stykke tid begyndte mine studerende at opbygge en selvsikkerhed gennem sangen."

Se den hjertevarmende etiopiske fortolkning af ''Smells Like Teen Spirit'' her: 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA