Hør ny single og se live-video fra Suspekt og Benal

Hør ny single og se live-video fra Suspekt og Benal

I dag udkommer "Fri", der er samarbejdet mellem Benal og Suspekt, og som indgår som femte single fra Benals kommende debutalbum, "Nu", der udkommer den 29. januar. 

"Fri" er første gang, Suspekt og Benal arbejder sammen, og om det arrangement fortæller Benals rapper, Benjamin (Ben):

"Vi er vokset op på Suspekts musik, og at gå fra at være fans til at være venner er en speciel følelse. Jeg var i Suspekts studie og lege sidste vinter, og så inviterede de os til at spille med på nogle af deres Distortion-koncerter. Og vi spurgte, om de havde lyst til at være med på vores album... og de sagde ja... og vi sagde tak. Og englene sang, i hvert fald i Alberts og mit hoved. Og derefter flettede Albert kurve af lyd til de søde frugter."

Om samarbejdet fortæller produceren Albert (Al):

"Det er en stor inspiration at arbejde med mennesker, som ego-løst går ind i musikken kun for musikkens skyld, og de vil skide på alt andet end de vigtige ting: sjæl, sexualitet, frihed; alt hvad der føles rigtigt. Benjamin var i L.A. og pisse over kors med dem for en måned siden, og vi skal helt sikkert lave meget mere sammen, med mindre vi dør."

"Fri" blev første gang præsenteret til Benals oprindelige releasekoncert på Lille Vega den 17. oktober. Albumreleasen blev dog udskudt, og derfor bliver der holdt en ekstra releasekoncert på Bremens Natbar den 30. januar, dagen efter udgivelsen.

Du kan se "Fri" i en live-udgave fra koncerten på Lille Vega herunder: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA